KBU gav ikke nok faglig ballast

Urfan Ahmed har aldrig vaklet i sit ønske om at blive alment praktiserende læge med egen praksis. Der gik kun to år, fra han begyndte i KBU, til han i august 2010 var i gang med hoveduddannelsen.

Jagt på medicinsk erfaring

Efter første etape - et halvt år i en praksis - er han nu i gang med den næste: et halvt år på Ortopædkirurgisk Afdeling på sygehuset i Køge. De følgende etaper afvikles på Roskilde Sygehus i intern medicin, gynækologi-obstetrik, pædiatri og psykiatri.

»Derefter skal jeg tilbage og have et halvt år i den praksis, hvor min hoveduddannelse startede, og til sidst et år i en anden praksis«, siger Urfan Ahmed.

»Og så vil jeg tage mig tid til at opleve lidt af det, som fireårsreglen ikke levnede tid til«. Hans KBU-forløb indeholdt ikke intern medicin, så mens han ventede på introstilling, tog han et vikariat på Intern Medicinsk Afdeling på Herlev Hospital »for at opfylde noget af det faglige tomrum«.

»Jeg ville egentlig gerne have oplevet lidt mere, inden jeg skulle videre. Men med den rift, der er om uddannelsesstillingerne, kunne jeg se, at jeg måtte komprimere oplevelserne lidt. Så det blev bare til tre måneder på intern medicin og et par måneder i Sverige, hvor jeg arbejdede i en almen praksis, før jeg fik min introduktionsuddannelse i Region Hovedstaden«.

Urfan Ahmed søgte hoveduddannelse i Region Hovedstaden, allerede mens han var i introstilling.

»Men vi var over 90 ansøgere til lidt over 20 pladser. Så kun de, der var helt færdige med intro, blev indkaldt til samtale. Uheldigt, da vi var så mange, som var under tidspres og skulle i gang«.

I stedet fik han hoveduddannelsen i Region Sjælland og er i øvrigt meget tilfreds med forløbet på Køge Sygehus, som oven i købet er tæt på familiens hjem i Brøndby Strand.

Tiden efter KBU har for Urfan Ahmed været én lang jagt på at samle internmedicinsk erfaring, og han synes stadig, der mangler noget.

Speciallæger uden medicin

Hvis han kunne bestemme, skulle alle KBU-forløb indeholde internmedicin.

»På f.eks. ortopædkirurgisk afdeling har mange valgt ortopædkirurgi i deres KBU for at vise engagement for faget. Men mange får ikke et nummer, der er godt nok til at kunne vælge både internmedicin og kirurgi, som kun findes i en tiendedel af forløbene. Derfor er de nødt til at vælge enten ortopædkirurgi plus almen medicin, eller ortopædkirurgi plus f.eks. psykiatri«.

»Derefter søger de introduktionsstilling i ortopædkirurgi, går nogle måneder i en uklassificeret stilling i ortopædkirurgien og skynder sig så, som regeringen håber, videre i en hoveduddannelse. På den måde kan de ende som afdelingslæger uden nogen sinde at have set noget til internmedicin«, siger Urfan Ahmed og tilføjer, at tilsvarende scenarier kan forekomme f.eks. for kardiologer, som kan blive speciallæger uden så meget som at snuse til kirurgien.

»Jeg kender flere KBU-læger, som er i fuld gang med deres medicinske eller kirurgiske karriere, men har problemer, når de får stillet et spørgsmål i et andet speciale. På skadestuen i Roskilde kunne man blive ringet op fra Intern Medicinsk Afdeling, hvor de havde en patient med en flænge, der skulle sys, og det kunne deres læge ikke, fordi hun ikke havde arbejdet med kirurgi, siden hun gik på studiet«.

- Turnus med tre specialer ville være bedre end KBU?

»Helt klart. Måske ikke tre gange seks måneder, men tre gange fem - det tager kun tre måneder længere end den nuværende KBU, men man får et fornuftigt forløb«.

Urfan Ahmed har følt sig under pres af fireårsreglen - og da det pludselig også blev sværere at finde de rigtige stillinger, fik han endnu mere travlt, siger han.

- Men presset har jo også tvunget dig til at komme hurtigere i gang. Du står foran målet ...

»Gør jeg nu det? Målet må vel være, at jeg skal være en god praktiserende læge. At den nye generation skal være mindst lige så dygtig som den ældre, som vi skal afløse, og som havde en meget bred erfaring. Vil vi kunne klare de mange opgaver, vi forventes at løse, med den mindre erfaring vi får, fordi vi skal hurtigere i gang med uddannelserne?«

- Tror du, I bliver lige så gode?

»Efter vores hoveduddannelse skal vi nok ud og have noget mere erfaring, før vi kan være klar til at løfte den opgave«.

Turde ikke vente

Maren Weischer trak i 2008 et så højt nummer, at hun endte med det mest berygtede af det års KBU-forløb: urologi og distriktspsykiatri. Men urologien passede fint til hendes planer. Også selv om det blev i Roskilde og ikke på afdelingen på Herlev Hospital, hvor hun allerede i studietiden var involveret i prostatakræftforskning. Det er hun stadig - og nu er hun tilbage på Herlev Hospital, hvor hun også var i introstilling, og er allerede i hoveduddannelse i klinisk biokemi - mere end et år før udløbet af de fire år.

»Under ansættelsessamtalen til hoveduddannelsesstillingen grinede de af min manglende medicinske erfaring«, fortæller Maren Weischer. Men til alt held kom hendes sælsomme KBU-forløb ikke til at spænde ben for ansættelsen på afdelingen, da de gennem hendes forskningsarbejde der kendte hende i forvejen.

»Og som en del af hoveduddannelsen skal jeg et halvt år på en nefrologisk afdeling. Så jeg håber, jeg kan hente lidt ind der«, siger hun.

Maren Weischer mener i øvrigt, at man ikke kun skal fokusere på KBU, når man overvejer, hvor folk skal kunne opnå medicinsk erfaring:

»Det kunne også ske ved, at man allerede under studiet kom ud på nogle repræsentative afsnit. Jeg har været to gange på en urologisk, og to gange på en hæmatologisk afdeling. Så jeg så kun et meget smalt udsnit af sygdomme under studiet«, siger hun.

Maren Weischer vidste allerede under studiet, at hun ville specialisere sig i klinisk biokemi.

»Jeg var meget bevidst om fireårsreglen plus det vilkår, at mit speciale slår meget få stillinger op«, siger hun.

Da hendes introstilling nærmede sig afslutningen, var der stadig halvandet år til mødet med fireårsmuren. Men hun turde ikke vente med at søge hoveduddannelsen - og da slet ikke, da opslaget gjaldt en stilling på afdelingen på Herlev Hospital, som hun er stærkt bundet til i kraft af flere forskningsprojekter. Et par af dem satte hun allerede i gang, mens hun studerede, og sideløbende med hoveduddannelsen er hun i gang med et ph.d.-projekt, som hun begyndte på i december.

»Det er et superspændende speciale, fordi det i så høj grad er op til én selv at fylde indhold i«, siger hun. »Interesserer du dig for psykiatri, kan du forske i psykiatrisk biokemi. Det er et enormt privilegium, at gå på arbejde og have lov til at lave det, du interesserer dig allermest for. I andre specialer skal du tit være heldig, hvis overlægen giver dig lov t il at påvirke din egen hverdag bare en smule. Her kan man disponere sin egen tid«.

Hvor specialet en dag fører hende hen, ved hun selvfølgelig ikke.

»Specialet er i massiv udvikling. Fra at have målt de traditionelle biobanksmarkører i blodet er man nu også begyndt at tilbyde en halv snes forskellige genanalyser«, siger Maren Weischer, der forudser, at udbuddet af genanalyser vil vokse eksplosivt i de kommende år.

KBU sigter for lavt

Anders Peter Skovsen er nået til en introduktionsstilling i kirurgi. Han følger det spor, han mere eller mindre allerede besluttede sig for på studiet, og har siden nytår været ansat på Kirurgisk Afdeling på Køge Sygehus.

Efter KBU-året blev han reservelæge i forsvaret og har været på togt i Nordatlanten samt to måneder i de fremskudte baser Camp Price og Armadillo i den afghanske Helmandprovins.

De 14 måneder i forsvaret gav muligheden for at afprøve flere specialer.

»Det gav også lidt betænkningstid før det endelige valg. Og så er det med til at booste mit cv«, siger han.

Lægefagligt gav forsvaret ikke kun erfaring med akutte traumer, men også med almen praksis, da Anders Peter Skovsen en stor del af tiden var soldaternes »familielæge« på infirmeriet. Det samt et par andre kortere job hjalp med til at lappe på et KBU-forløb uden almen praksis.

»Overordnet synes jeg, at to specialer er for lidt«, siger han om basisuddannelsen. »Men selv var jeg heldig at trække nr. 11, så jeg kunne vælge et forløb med både kirurgi og internmedicin. I mit daglige virke på en kirurgisk afdeling kan jeg da se, at jeg bruger min viden i internmedicin utroligt meget. Havde jeg fået en KBU med distriktspsykiatri og urologi, som Maren fik, havde jeg nok følt, at jeg havde manglet noget«.

- Gav KBU dig det grundlag, du behøvede for at blive læge - ud over det rent faglige?

»Problemet er, at de, der ansætter, ser på det faglige. Hvis der er fem ansøgere til en introstilling, er det afgørende, hvad der står på dit cv - hvad har du af erfaring, og hvordan kan du bidrage til denne afdeling? Når en afdelingsleder eller klinikchef skal vælge en ansøger, er det dét, der vægter. Man er ikke stillet ens«.

»Man kan ikke bebrejde en afdelingsleder med ansvar for at drive en afdeling at han vælger den læge, som bedst matcher afdelingens behov. Det er målsætningen med KBU om at ,lære at være læge`, der sigter for lavt. Den er formuleret så vattet, at den passer til for meget. Det kan ikke bruges som sikkerhed for, at man lærer det, man skal«.

Kamp om stillingerne

- Fireårsreglen - der er halvandet år, til du skal være i gang med speciallægeuddannelsen?

»Lidt over to år, faktisk. Jeg har fået godskrevet otte måneder for min tid i forsvaret, så jeg behøver først at være i gang med hoveduddannelsen fra vinteren 2013. Så det giver mig to runder at søge i«.

- Er du presset?

»Jeg synes, de yngre læger er blevet mere kompetitive. Folk presser på for at få en hoveduddannelse inden for den givne tid. De er bekymrede for, hvad der sker, hvis de ikke når det«.

- Er du bekymret?

»Nej. Jeg er nødt til at tro på, at jeg nok skal nå det. Jeg gør, hvad jeg kan for at fylde cv'et inden for ,de syv lægeroller` og reflekterer ofte over at finde erfaringer på andre områder end lige 'den medicinske ekspert', som er den lettest tilgængelige. Så jeg synes, jeg har et relativt stærk cv«.

- Men du er nødt til at tænke i de baner?

»Hvis der ikke var en fireårsregel, ville jeg nok vente lidt med at søge hoveduddannelse og rejse ud som læge. Til Norge, Afrika eller måske en tur til med forsvaret«.

»Men det bliver der måske mulighed for bagefter. Der er jo en del, der bliver færdige med hoveduddannelsen nu og opdager, at der ikke er så mange jobmuligheder, og der kommer mange ud fra lægestudiet de næste par år. Så det bliver nok ikke bedre«.

Læs mere

Tidligere artikler om Urfan Ahmed, Maren Weischer og Anders Peter Skovsen har været bragt i Ugeskriftet:

nr. 39, 2008 (170:3078)

nr. 10, 2009 (171:766)

nr. 35, 2009 (171:2438)