Kirurgers og anæstesiologers viden om perioperativ væskebehandling

I dette nummer af Ugeskriftet [1] præsenteres resultaterne af en tankevækkende spørgeskemaundersøgelse om kirurgers og anæstesiologers viden om og rutiner med perioperativ væsketerapi og lægernes holdning til kliniske retningslinjer, uddannelse og ansvarsplacering. Lægernes paratviden om sammensætningen af simple infusionsvæsker er mangelfuld specielt set i lyset af, at denne viden er central for at kunne foretage en sufficient perioperativ væskebehandling. Denne viden var ikke overraskende bedst blandt anæstesiologer, som oftere end kirurgerne i dagligdagen bliver konfronteret med problemer vedrørende væsketerapi. Hertil kommer, at væskebehandling er en integreret del af de nye målbeskrivelser for såvel introduktionsuddannelsen som hoveduddannelsen til speciallæge i anæstesiologi, mens dette element ikke indgår i hverken introduktionsuddannelsen eller common trunk-uddannelsen i kirurgi. Der var stor spredning i svarene på forslag til væskebehandling hos en given patient med et lettere kompliceret forløb efter en hemikolektomi. Det kan måske ikke undre så meget, eftersom der ikke findes god evidens, endsige nogen national konsensus for den korrekte eller anbefalede væsketerapi i det perioperative forløb. I undersøgelsens resultater skelnes der desværre ikke mellem speciallæger og ikkespeciallæger. Det kunne ellers have været interessant, idet behovet for præ- som postgraduat uddannelse kunne være differentieret.

Fra England foreligger der en telefoninterviewundersøgelse om kirurgiske reservelægers viden på feltet, og niveauet for paratviden om væskebehandling var på samme niveau som i nærværende danske undersøgelse [3]. Det var sædvanligvis de yngste på afdelingen, der var ansvarlige for væskeordinationen, og i mere end halvdelen af tilfældene manglede der væskeskema, oftest fordi sygeplejerskerne ikke havde haft tid til at føre skemaerne. Hvorvidt det er et problem i Danmark, vides ikke. I en spørgeskemaundersøgelse fra England blandt kirurgiske overlæger med en besvarelsesprocent på 65 fandt man ikke markant bedre resultater, og det blev konkluderet, at vejen frem til forbedringer måtte være udarbejdelse af kliniske retningslinjer, intensiveret uddannelse og konferencer [3].

Beregning af væske- og elektrolytbehov før ordination af væsketerapi er nødvendig, ellers er der risiko for både over- og underskud rent væskemæssigt. I flere undersøgelser også fra dansk side er det vist, at en vis væskemængde (ca. 1,5 l) er væsentlig til at forbedre udkommet efter mindre, ambulant kirurgi, at lidt større mængder er nødvendig ved den semi-ambulante kirurgi, og at store mængder (6-7 l) leder til øget komplikationsfrekvens ved kolorektal kirurgi. I en travl hverdag på en kirurgisk afdeling vil det imidlertid være meget resursekrævende at skulle foretage detaljeret beregning af væske- og elektrolytbehov hos alle patienter. Oftest vil det være begrænset til patienter med et kompliceret forløb, mens væsketerapien hos patienter med ukomplicerede forløb vil være baseret på et klinisk skøn eller standardiserede regimener. Der er ingen forskningsmæssige resultater, der kan give et svar på, hvad der er mest hensigtsmæssigt i den givne situation.

Spørgeskemaundersøgelsen lader ikke tvivl om, at der er et stort behov for såvel præ- som postgraduat undervisning i væsketerapi. Det er dog ganske interessant, at næsten tre fjerdedele af de adspurgte mener, at den administrerende overlæge på afdelingen også har et ansvar for, at den enkelte læge opnår den fornødne viden. Dette kunne afspejle de problemer, der er rundt om på afdelingerne med at få opprioriteret efteruddannelse af personalet.

De videnskabelige selskaber har også et ansvar for at bidrage til denne efteruddannelse gennem videnskabelige møder. I Dansk Kirurgisk Selskab og Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin har man således allerede drøftet for fremtiden at holde regelmæssige videnskabelige møder med fælles berøringspunkter. Ud over den postgraduate undervisning må der også gøres en ekstra indsats på et af de sidste semestre af den prægraduate uddannelse. Vi som formænd for henholdsvis Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og Dansk Kirurgisk Selskab vil tage initiativ til at rette henvendelse til de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter med et forslag om at sikre, at perioperativ væskebehandling bliver en integreret del af undervisningen. Uddannelse gør det dog ikke alene. Der må også gøres en større forskningsindsats på området, udarbejdes nationale kliniske retningslinjer og foretages kvalitetssikring af behandlingen i dagligdagen.

Korrespondance: Niels Qvist, Gastroenterologisk Sektion, Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C.
E-mail: famqvist@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet