»Kirurgi er ikke den bedste løsning …«

5.30 Jeg står op og drikker kaffe, mens jeg sætter havregrød over til børnene. En time senere kører jeg fra Langeskov mod Kolding. Trafikken er slem i dag, og jeg når først frem fem minutter før mødetid.

8.00 På morgenkonferencen fortæller vagtholdet bl.a. om en patient, hvor der efter kejsersnit var mistanke om Ogilvie’s syndrom – en sjælden, akut pseudoobstruktion af tyktarmen. Hun er lige blevet kørt til røntgen. En anden var indlagt i nat med kraftig blødning i slutningen af graviditeten, efter at moderkagen havde løsnet sig, så de måtte lave et akut kejsersnit. Vores ledende overlæge fortæller om ændringer i vores it-system.

9.00 Som supervisor i dag skal jeg være bagstopper for fire ambulatorier, hvoraf de to har helt unge læger. Men der er lige tid til at visitere henviste patienter, se på prøvesvar og ringe til patienter.

9.30 Nu får jeg lidt travlt, da de mere problematiske patienter begynder at dukke op. Jeg går nærmest fra den ene stue til den anden og hjælper med forskellige problemstillinger.

10.20 En introlæge har en patient, som er henvist af egen læge, der har set noget på livmoderhalsen. Vi laver en gynækologisk undersøgelse og ser på livmoderhalsen med kolposkop, og jeg superviserer den yngre læge i, hvor hun skal tage prøver til patologisk undersøgelse.

11.45 Jeg har selv en patient – en 19-årig pige, som i mange år har haft svære menstruationssmerter og tidligere har fået p-piller, som hjalp. Men den sidste uge har hun haft kraftige smerter og har fået morfin af vagtlægen. En praktiserende gynækolog har konstateret nogle endometriomer og henvist hende til operation. Jeg kan konstatere, at de ikke er så store, så jeg er lidt i tvivl. Kirurgi er nok ikke optimalt, da der er ikke er ovarietorsion. Jeg taler med nogle af overlægerne. Vi er enige om, at hun skal have p-piller uden pause, da det kan nedsætte sygdomsaktiviteten. Hun får også fast smertestillende plus en livline, så hun kan ringe til os.

13.00 Der var roligt omkring frokost, så der er tid til at forberede noget undervisning til næste uge. Så visiterer jeg igen – i dag er der omkring 30 henvisninger og nok at tage stilling til. Og så er der nye supervisionsopgaver. En ung kvinde har haft en missed abortion: Hun har ikke blødt, og man kan se et foster svarende til syv uger, men der er ingen hjertelyd. Vi behandler hende med cytotec for at sætte aborten i gang.

14.15 En patient, der er i fertilitetsbehandling på OUH, har fået lagt æg op. Hun har stærke mavesmerter, føler sig oppustet og har det rigtig dårligt. Vores skanning viser, at hun har ovarielt hyperstimulationssyndrom – en velkendt bivirkning af fertilitetsbehandling. Hun bliver indlagt og får intravenøst væske mod dehydrering samt smertebehandling og tromboseprofylakse.

15.00 Eftermiddagskonferencen slutter med, at vores ledende overlæge oplyser, at vagtværelserne skal renoveres. I nogle måneder vil vi derfor være længere væk fra fødegangen. Vi bliver enige om at afprøve, om vi evt. skal have løbehjul, så den tid, det tager at nå frem, er forsvarlig.

15.30 Jeg har fri og kører hjem. Jeg har tre håndboldbørn: to drenge og en pige. Den yngste dreng har brækket benet og sidder i kørestol. Og i dag skal holdet fotograferes, så jeg skal skynde mig for at køre ham derop, så han kan komme med. Da han er færdig, kører jeg både ham og min datter, som har været til træning, hjem.

17.45 Da børnene har fået nogle rugbrødsmadder, kører jeg den ældste dreng til håndbold. Han skal spille kamp, og jeg er medhjælper på holdet.

20.30 Vi er hjemme. Jeg får lidt at spise sammen med min mand. I morgen skal jeg flyve til Malaga, så jeg pakker og går i seng kl. 22.30. À