Skip to main content

Klinikchefer flygter fra spareramte sygehuse

Siden 2013 har 25 klinikledere forladt Sygehus Sønderjylland. Ifølge JydskeVestkysten skyldes det i langt de fleste tilfælde utilfredshed med ledelsen og et alt for stort arbejdspres. ”Tegn på, at vi er nået til en grænse”, siger Overlægeforeningens formand

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa. Foto: Region Syddanmark
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa. Foto: Region Syddanmark

Klaus Larsen kll@dadl.dk

30. nov. 2016
5 min.

Siden 2013 har 25 klinikledere forladt Sygehus Sønderjylland. Ifølge JydskeVestkysten skyldes det i langt de fleste tilfælde utilfredshed med ledelsen og et alt for stort arbejdspres.

Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell, ser det som "tegn på, at vi er nået til en grænse".

Interne rapporter fra Sygehus Sønderjylland i Aabenraa og Sønderborg, som JydskeVestkysten har gennemgået, viser afdelinger, hvor manglen på læger skaber et uhørt stort arbejdspres på de ansatte. Der tales om ”ubalance mellem opgaver og ressourcer”, som medfører at ”mange opgaver løses halvt – eller udskydes”.

Rapporter: Uhørt arbejdspres

En undersøgelse konstaterer store problemer på halvdelen af afdelingerne. Alt for få medarbejdere til alt for mange opgaver, lyder et af kritikpunkterne. Mange læger og sygeplejersker har ikke tillid til deres ledere på afdelingerne: ”Truende og diktatorisk”, lyder en af medarbejdernes beskrivelser af ledelsen på en klinik i Aabenraa.

På flere afdelinger fortælles om et ”urimeligt højt arbejdspres” uden udsigt til forbedring, efter at flere afdelinger i længere tid har lidt under kaotiske tilstande, dårlig kemi mellem ansatte og ledelse samt mærkbar personalemangel.

Ifølge JydskeVestkysten har især kliniklederne været belastede af både at skulle varetage ledelsesopgaver og driftsopgaver i klinikken.

Man er nødt til at finde mere visionære måder at styre økonomien på end blot at fastholde, at produktiviteten skal øges med to procent om året Andreas Rudkjøbing. Formand, Lægeforeningen

På en klinik har otte personer har sagt op på fire måneder. "Arbejdspresset for lægerne beskrives som ekstraordinært stort”, fremgår det af en rapport. På en anden klinik giver flere ansatte udtryk for, at den ledelsesmæssige adfærd er ”ikke lyttende, ikke anerkendende, hård tone i pressede situationer, truende og diktatorisk”.

Et sted er der ”alvorlige konflikter mellem klinikledelsen, medarbejdere og centerledelsen, som ikke er håndteret konstruktivt". Der er desuden en ubalance mellem krav og ressourcer, som medfører et højt arbejdspres”.

”På grænsen til det fagligt uforsvarlige”

På Center for Ortopædi og Medicin (COM) skrev plejepersonalet på en afdeling i maj til centerledelsen, at personalet ”i perioder er frygteligt presset, og vi syntes det til tider grænser til det fagligt uforsvarlige”.

Der er mange sygemeldinger, meget overarbejde, ekstravagter og personale i dobbeltvagter på grund af sygdom. ”Sådan som afdelingen fungerer nu, kan vi ikke blive ved med at holde til. Der er behov for handling for at få arbejdsmiljøet og fagligheden på rette kurs igen”, lyder det.

Fra en anden afdeling i COM modtager centerledelsen i september et brev fra arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, som fortæller, at personalet i klinikken giver udtryk for afmagt/ magtesløshed, utryghed og frustration, og at de er bekymrede for at nå målene for produktionen:

”Det synes dog at være næsten utopisk, at vi kan nå i mål, især fordi kvaliteten er skåret helt ind til benet”, citerer avisen. Brevet fortsætter: ”Kvaliteten i behandlingen har været konstant faldende og det opleves aktuelt, at rammerne for at udføre terapeutisk aktivitet vanskeliggør at professionsudøvelsen er på kanten med normen for omhu og samvittighedsfuldhed”.

”Det hænger ikke sammen”

”Politikerne bør tage det meget alvorligt, når læger går offentligt ud og advarer om, hvordan de politiske ambitioner er ude af trit med de ressourcer, som politikerne er klar til at tilføre sundhedsvæsenet”, siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

”De bør erkende, at der også i de kommende år skal behandles flere patienter for færre penge, og at man derfor er nødt til at finde mere visionære måder at styre økonomien på end eksempelvis blot at fastholde, at produktiviteten skal øges med to procent om året. Det hænger ikke sammen”, siger lægeformanden

Overlæger: Grænsen ved at være nået

JydskeVestkystens afdækning af forholdene på Sygehus Sønderjylland er blot det seneste i en række eksempler fra hele landet på, at nedskæringer, besparelser og effektiviseringskrav begynder at gøre ondt.

Til nytår forlader klinikchef Morten Hedegaard Rigshospitalets fødeafdeling i protest mod besparelser og et ubærligt højt arbejdspres.

For nylig indledte Patientsikkerhedsstyrelsen en tilsynssag mod Køge Sygehus, hvor ansatte øgede patienternes doser af sovemedicin og derved mindske arbejdspresset.

Det er netop kommet frem, at Arbejdstilsynet i 2014 gav 37 påbud til sygehuse landet over for ”stor arbejdsmængde” og ”tidspres”.

I år er der frem til august foreløbig givet 10 påbud om arbejdspres på hospitalsafdelinger landet over.

”Nu ser vi tegn på, at vi er nået til en grænse”, siger Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell.

”Vi skal selvfølgelig altid være effektive. Men jeg tror ikke på, at vi kan effektivisere meget mere ud over, hvad vi allerede har gjort”, siger hun.

”Vi har gjort rigtig meget med hensyn til at effektivisere og arbejde smartere. Vi har høstet de lavest hængende frugter – og lidt til. Nu er vi der, hvor det kommer til at gøre ondt, og jeg tror ikke, at vi oveni det kan blive ved med at lægge to procents effektivisering til år efter år”.

Går ud over patientbehandlingen

Anja Mitchell minder om, at Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), efter indgåelsen af den seneste økonomiaftale kommenterede, at det nok var den strammeste aftale, han havde været med til, og at han godt var klar over, at den ville gøre ondt.

”Og det ser vi nu”, siger Anja Mitchell. ”Det gør ondt på den måde, man kan behandle patienter på. Det er ikke bare personalet og arbejdsmiljøet, der rammes; det går også ud over kvaliteten i patientbehandlingen og patientplejen”.

Hun mener, at det er ”på tide at fokusere på kvalitetsdrevet styring, frem for ren økonomistyring”:

”Fokus skal være på kvalitet og faglige målsætninger, og man må væk fra at tænke i at skære og spare og skære igen. Når vi kommer ind til kerneydelsen, patientbehandlingen, kan vi ikke skære væk, uden at det gør ondt nogle steder. Og det er det, vi nu ser ske, både i Sønderjylland og senest i dag, med Morten Hedegaards markante farvel på Rigshospitalet”.