Klinisk mikrobiologi og biologisk terror

I kølvandet på terrorhandlingerne i USA den 11. september 2001 fulgte miltbrandbrevene, som skabte stor frygt, dels fordi de - ligesom 11. september-aktionen - ramte mange tilfældige ofre, dels fordi smittekilden ikke kunne identificeres og stoppes. Den øgede opmærksomhed på bioterror sås bl.a. på det videnskabelige område (Fig. 1 ). Begivenhederne var med til at gøre det klart, at biologisk terror ikke længere kan betragtes som en eksotisk disciplin henlagt til fjerne lukkede laboratorier, men at det må ses som en reel mulig trussel mod befolkningerne. Afsløringer af landes og organisationers biologiske våbenprogrammer har yderligere understreget dette. Dermed er der stillet nye krav til samfundets evne til at håndtere formodet eller påvist forsætlig spredning af biologiske agens. Indførelse af et beredskab over for biologisk terrorisme stiller nye krav til viden, organisering, samarbejde, arbejdsområder m.m. hos de involverede. Noget har kunnet klares med udbygning af det eksisterende beredskab mod udbrud af smitsomme sygdomme, men på nogle punkter har det været nødvendigt at nyetablere.

Beredskabet på de klinisk mikrobiologiske afdelinger

Gennem deres centrale rolle i diagnostik og overvågning af infektionssygdomme har de klinisk mikrobiologiske afdelinger i Danmark fået særlige opgaver i forbindelse med beredskabet over for biologisk terror. En biologisk terrorhandling vil mest sandsynligt vise sig, uden at der forud er kendskab til spredning af biologiske kampstoffer. Mistanke om forsætlig spredning vil derfor opstå på grundlag af klinik (mange personer bliver syge samtidig og med ens, evt. usædvanlige, sygdomsbilleder) eller som følge af påfaldende laboratorieresultater. Når en bioterrorhandling er erkendt, skal de klinisk mikrobiologiske afdelinger deltage i den fortsatte begrænsning af skaderne gennem diagnostik, rådgivning om behandling og profylakse, samt afklaring af omfanget i samarbejde med embedslæger og myndigheder.

Afdelingerne har derfor skullet erhverve sig kendskab til relevante patogener og til de sygdomme, de forvolder. Mikroorganismernes naturlige egenskaber, det være sig fysisk-kemiske egenskaber, resistens- og virulensegenskaber samt antigene og molekylærbiologiske karakteristika, bør kendes. Kendskabet til mulighederne for at manipulere disse egenskaber må løbende opdateres. Man har skullet gøre sig klart, hvilke typer af prøver og mikroorganismer, der kan håndteres i eget laboratorium, og hvilke der skal undersøges andetsteds. Laboratoriernes logistik skal være gearet til at varetage store prøvemængder i krisesituationer, og personalet skal være mentalt forberedt på opgaven.

Nationale mikrobiologiske tiltag

Folketinget har besluttet at opbygge et nationalt organ til varetagelse af aktiviteter i forbindelse med bioterrorisme og biologiske våben. Med dets mange overvågnings- og diagnostiske referencefunktioner for infektionssygdomme blev Statens Serum Institut valgt ved placeringen af det nye Center for Biologisk Beredskab (CBB) (www.bioberedskab.dk). I løbet af 2002 - 100-året for Serum Instituttets grundlæggelse - etablerede CBB et døgnbemandet udrykningshold til indsamling af mistænkeligt materiale, nye diagnostiske analyser blev indført, og der blev indledt nationalt og internationalt samarbejde. CBB bistår myndigheder med ekspertviden og beslutningsstøtte, forestår forsknings- og udviklingsopgaver inden for diagnostik, epidemiologi mv. og tilbyder undervisning og træning af relevante aktører.

Status

På grund af konkrete begivenheder har det i det forløbne år været nødvendigt at indføre et regionalt og centralt beredskab mod forsætlig frigivelse af patogene mikroorganismer og toksiner. Der er indført metoder til undersøgelse for de hyppigste biologiske kampstoffer, men der findes ikke et laboratorium, der opfylder sikkerhedskravene til arbejde med alle disse i Danmark. En del analyser må derfor foretages i udlandet, hvilket i en udbrudssituation vil kunne skabe kapacitetsproblemer.

Reprints: Michael Kemp, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Statens Serum Institut, Artillerivej 5, DK-2300 København S.