Kørekort og helbredsmæssig egnethed til at færdes i trafikken med et indregistreret motorkøretøj

Gennem de seneste par år har der været stigende interesse for især ældres egnethed til at føre bil eller andet registreret motorkøretøj i trafikken. Der er dog ingen, som på overbevisende måde har påvist, at ældre bilister mfl. er mere årsag til trafikulykker end yngre (www.vti.se), formentlig på grund af det klassiske epidemiologiske problem med, hvad nævneren i beregningen skal være. Som forsøg har de praktiserende læger i Sønderjyllands Amt gennem et år anvendt nogle simple psykologiske test som supplement til de vanlige syns-, høre- og koordinationsprøver med henblik på at videresende personer, der ikke klarer disse test tilfredsstillende, til orienterende køreprøve (1). Ifølge tv-avisen den 13. januar 2002 foreslås dette forsøg nu gjort permanent på landsplan, således at alle personer på 70 år og derover, der ønsker deres kørekort fornyet, skal gennemgå disse test og i tilfælde af utilfredsstillende testresultat sendes til orienterende køreprøve.

Inden man etablerer noget sådant, må man imidlertid gøre sig klart, hvad det er for et grundlag, man arbejder på. I den forbindelse siger resultaterne af min egen forskning og erfaring som testudvikler gennem næsten 25 år (2-4), at der i den aktuelle situation er grund til at hæve pegefingeren. Nedenfor vil jeg gennemgå to væsentlige problemer.

Det første problem drejer sig om det videnskabelige grundlag. De test, der er benyttet i det sønderjyske forsøg: tegn en urskive (en rum-/retningsfunktionstest), en simpel hukommelsestest og en subtraktionstest, opfylder ikke betingelserne for moderne standardiserede, velparameteriserede og normerede neuropsykologiske test og kan derfor ikke betragtes som et seriøst grundlag for at kunne tale om kognitiv funktionssvækkelse, endsige demens. Det er rigtigt, at patienter med udviklet aldringsbetinget funktionsvækkelse vil have svært ved at gennemføre de nævnte test, men det er ikke det samme som at sige, at testene kan differentiere uafficerede personer fra personer med aldringsbetinget lettere funktionssvækkelse (dvs. funktionssvækkelse som ikke vil kunne detekteres med det blotte øje). Dertil kommer, at de, der har beskæftiget sig videnskabeligt med aldring, vil vide, at det første tegn på aldringsbetinget funktionssvækkelse er langsommere kognition (2, 5-8), altså at tankeprocesser og reaktioner tager længere tid. De af lægerne i Sønderjyllands Amt benyttede test indeholder slet ikke tempoelementet til trods for, at det netop er dér, den internationale aldringsforskning har vist, at den aldringsbetingede funktionssvækkelse først og fremmest sker.

Den psykologiske testning, som de praktiserende læger i Sønderjylland nu har taget til sig som selektionsinstrument, er anvendt som en reel screeningsundersøgelse. Problemerne omkring screening er velkendte. I det aktuelle tilfælde vil personer med falsk positive testresultater, der accepterer at gå til orienterende køreprøve, og som består den, få deres kørekort fornyet, men indtil da vil de kunne føle sig unødigt ængstelige for, at deres mobilitet skal blive indskrænket. Selv om dette i sig selv er problematisk, er det intet at regne imod de falsk negative. Og dem må der påregnes at være mange af ud fra den betragtning, at de benyttede test ikke indholdsmæssigt drejer sig om det, som først og fremmest påvirkes af aldringen: det kognitive tempo. At de benyttede test derudover ingen indholdsvaliditet har i forhold til bilkørsel, gør risikoen for falsk negative testresultater endnu større.

Denne åbenbare mangel skyldes muligvis, at vi er på et område, som læger slet ikke er uddannet til at håndtere. Vurdering af menneskers mentale formåen som funktion af aldring eller skade som følge af sygdom m.m. hører hjemme i neuropsykologien - et komplekst specialområde inden for den kliniske psykologi. Ingen videnskabeligt velfunderet neuropsykolog vil drømme om at basere en så alvorlig vurdering på udfaldet af en enkelt eller nogle få mangelfuldt eller uvaliderede psykologiske test.

At konstruere en valid test for hvorvidt et menneske ud fra testens udfald er egnet eller uegnet til at føre køretøj, er ingen nem sag. I Sverige har man i 2001 afsluttet det internationalt set måske allergrundigste forsøg på Statens Väg- och Trafikinstitut i Linköping (9), hvor man bl.a. har brugt instituttets særdeles avancerede køresimulator. Konklusionen derpå er (min oversættelse og kursivering), »selv de bedste køresimulatorer kan ikke frembringe en autentisk oplevelse af at køre bil. Det må antages, at forskellen mellem kørsel i simulator og kørsel i bil på en rigtig vej påvirker kørslen.« ... »På trods af køresimulatorens meget høje indholdsvaliditet i forhold til testkørsel på vej viste undersøgelsen, at en køresimulator bliver mindre og mindre brugbar, jo mere grund der er til at bruge den « (9).

Det andet problem drejer sig om, hvorvidt egen læge er den rigtige til at foretage vurderingen af, om en person skal kunne få sit kørekort fornyet, når vedkommende fylder 70 år. Har lægen, som det ofte vil være tilfældet, været den pågældendes egen læge over en længerevarende periode, vil lægen ikke kunne undgå at være emotionelt involveret. Det betyder, at lægen - ikke mindst med tanke på de simple test - i mange tilfælde vil have svært ved at fortælle sin patient om resultatet og konsekvenserne af testen. Fortabelse af kørekort vil af patienten kunne blive opfattet som indskrænkelse af den personlige frihed. Patienten vil - med rette - ikke kunne forstå sammenhængen mellem på den ene side ikke at have kunnet tegne en urskive korrekt eller huske på nogle få ord, og så på den anden side at blive nægtet fornyelse af kørekortet henholdsvis blive sendt til en orienterende køreprøve. De to ting ligger ganske enkelt for langt fra hinanden. Nogle patienter vil føle sig sårede, miste tilliden til og respekten for lægen og måske vælge en anden læge.

Man kunne derfor, med henblik på at opnå den højeste grad af objektivitet, lade vurderingen af, hvorvidt en person kan anses for egnet eller uegnet til at føre motorkøretøj, forestå af en uvildig instans akkurat som tilsynet med bilernes sikkerhed sker hos Statens Biltilsyn. Der vil man kunne bruge test, der er udviklet, standardiseret og normeret til formålet på et solidt videnskabeligt grundlag, som fx tilfældet er med RT-Profile reaktions- og vigilitetstesten (4, 10). Det er næppe tilfældigt, at man ikke har overdraget den tekniske vurdering af motorkøretøjerne til landets »privatpraktiserende« autoreparatører.

Antaget den 29. januar 2002.

Forf.s adresse: Tranevænget 4, 2900 Hellerup.

Litteratur

1. Hansen EA, Hansen BL. Kognitive funtioner og kørefærdighed hos ældre bilister. Ugeskr Læger 2002; 164: 337-40.
2. Laursen P. The impact of aging on cognitive functions. An 11 year follow-up study of four age cohorts. Acta Neurol Scand 1997; 96 (suppl 172).
3. Laursen P, Eskelinen L, Sams T. The cognitive function scanner. Manual. København: Dansk Psykologisk Forlag, 2001.
4. Laursen P, Sams T, Eskelinen L. RT-Profile Reaction Time and Vigilance Test. Manual. København: Dansk Psykologisk Forlag, 2000.
5. Jolles J. Cognitive, emotional and behavioral dysfunction in aging and dementia. Prog Brain Res 1986; 70: 15-39.Cunningham WR, Owens WA. The Iowa state study of the adult development of intellectual abilities. I: Schaie KW, ed. Longitudinal studies of adult psychological development. New York: The Guilford Press, 1983: 20-39.
6. Salthouse TA. Theoretical perspectives of cognitive aging. Hillsdale: Lawrence Erlbaum Associates, 1991.
7. Schmitz-Scherzer R, Thomae H. Constancy and change of behavior in old age. Findings from the Bonn Longitudinal Study of Aging. I: Schaie KW, ed. Longitudinal studies of adult psychological development. New York: The Guilford Press, 1983: 191-221.
8. Hakamies-Blomqvist L, Östlund J, Henriksson P, Heikkinen S. Äldre bilförare i simulator - En valideringsstudie. Linköping: Statens Väg- och Trafikinstitut, 2001: 464.
9. Laursen P, Sams T. Establishing a statistically based rejection point in a vigilance test conducted in relation to renewal of driving licence based on a large scale study of the general population. 7th Nordic Meeting in Neuropsychology, Oslo 23-26 August 2001: 39.
10. SVAR