Skip to main content

Kolding: Påbud efter vold på psykiatrisk skadestue

19. feb. 2015
1 min.

Psykiatrisk skadestue i Kolding har – efter et såkaldt strakspåbud fra Arbejdstilsynet – skærpet sikkerheden for de ansatte.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad kom påbuddet efter en række episoder, der blandt andet omfattede trusler på livet mod en læge, en patient, som i efteråret medbragte en kniv og en episode sidste sommer, hvor personalet måtte flygte ud ad et vindue.

Strakspåbuddet faldt efter et besøg i januar og pålagde ledelsen at ”imødegå faren for vold og trusler om vold ved alenearbejde”.

Påbuddet fik sygehuset til at opjustere bemandingen, så der altid er to medarbejdere på skadestuen. Derudover er der etableret en sluse og indført procedurer på afdelingen til at identificere farlige patienter. Desuden skal personalet opkvalificeres.