Rigshospitalets 49 klinikchefer forsøger at råbe politikerne op i en fælles udtalelse. Kolleger fra Odense og Aalborg genkender deres kritik.
Der er et åbenlyst misforhold mellem politikernes forventninger til, hvad hospitalet kan levere og den pose penge, som selvsamme politikere giver hospitalet.
Faktaboks
I en udtalelse fra samtlige klinikchefer på Rigshospitalet peger de på, at mange år med dette misforhold har resulteret i manglende tid til patienterne, forringet mulighed for at udvise empati, længere ventetider, øget risiko for fejl og et presset arbejdsmiljø.
Klinikchef på Rigshospitalets Karkirurgiske Klinik, Henrik Sillesen, siger:
”De sidste par år er effektiviseringerne begyndte at gøre ondt. Vi kan på – næsten - alle afdelinger se et eller flere steder, hvor kvaliteten af den ydelse, vi leverer, herunder behandlingen, bliver dårligere”.
Lige nu er Rigshospitalet inde i en sparerunde samtidig med at kravet om meraktivitet på to procent stadig gælder. Og det presser – nu også på kvaliteten.
Men situationen på Rigshospitalet er ikke enestående.
Overlægerådet på OUH, Odense Universitetshospital, Lars Henrik Frich, genkender mange af de beskrivelser, der står i udtalelsen:
”Overlægerådet på OUH har de samme bekymringer som klinikledelserne i RH giver udtryk for. Vi er hele tiden pressede til at se flere og flere patienter, vi fylder ambulatorierne ekstra op, og laver ekstra operationer.
Driften har så høj prioritet, at det sker på bekostning af kvaliteten. Tiden til patienterne, empati og udvikling bliver nedprioriteret. Det oplever vi hver dag.”
Også overlægerådet på Aalborg Universitetshospital, bakker op. Formanden Helle Laugesen, siger
”Jeg kan godt forstå dem og vi tænker som de: Vi kan ikke blive ved med at levere alle typer behandling med det nyeste og dyreste inden for de samme rammer. Vi tænker ligesom dem: Nogen på hjælpe med at sige, at nogle ting skal vi gøre og andet ikke.”
Klinikcheferne på Rigshospitalet peger i udtalelsen på, at det økonomiske pres er ved at gå ud over kvaliteten. De vil dog ikke give konkrete eksempler.
Henrik Sillesen siger:
”Det ville føre til at de bliver grebet og bliver til en enkeltsag, hvor sygehusdirektøren bliver ringet op og får besked på at ordne det. Det gør han, måske ved at tage noget et andet sted. Det er ikke en farbar vej at komme med eksempler. Der bør i stedet bringes balance mellem forventningerne til sundhedsvæsenet og de givne midler til løsning af opgaverne.”
En farbar vej er derimod at prioritere, fremgår det af klinikchefernes udtalelse.
Lars Henrik Frich, OUH, er helt enig:
”Vi bakker fuldt op om, at der skal ske en prioritering i det danske sundhedsvæsen. Der er ikke råd til det hele.”
Han tilføjer:
” Men det skal være en prioritering på de rigtige præmisser. Det skal ikke væres sådan at de der taler med den højeste stemme og største økonomi bestemmer hvem der skal prioriteres. Her har de største patientforeninger en udfordring”.
Også Helle Laugesen mener, at det er uomgængeligt at prioritere:
”Vi har her i regionen lige fået at vide, at det ser skidt ud for budgettet til næste år. Hvis det betyder nye besparelser, så står vi i en situation, hvor jeg ikke kan se, hvad vi skal gøre. Der er ikke flere lavthængende frugter at plukke. Vi har lavet alle de smarte løsninger, der kan tænkes.”
Hvad så?
”Så må vi snakke om, hvad det er vi ikke skal lave”, siger Helle Laugesen.
Den foreløbige reaktion fra formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) er, at hun godt kan forstå frustrationerne, men hun peger på, at staten kræver, at produktiviteten skal øges med to procent hvert år. Og det krav skal væk. Og det er Liselott Blixt, sundhedsordfører for DF med på.
”Vi vil gøre op med kravet om effektiviseringer på to procent, som sætter alle afdelinger under pres,” siger Liselott Blixt til dr.dk
Læs også: Overlægeråd bakker op om Morten Hedegaard
Hør podcast med den tidligere klinikchef Morten Hedegaard, der sagde op i protest
