Kommentar til Henrik Falk Rasmussen

Vi er også skuffede - men fortrøstningsfulde

Omkostningsundersøgelsen er en tilbagevendende undersøgelse, som vi udarbejder hvert andet år på basis af en stikprøve. Vi forsøger løbende at udvikle undersøgelsen, så den bedst muligt afdækker de spørgsmål, der er behov for at få svar på. Analysen af undersøgelsen for år 2000 har vi for første gang udsendt til alle vore medlemmer, bl.a. fordi vi for første gang har gjort mere ud af analysen af udgiftssammensætningen. Vi er faktisk glade for at få en reaktion på undersøgelsen - ikke mindst i relation til hvad den enkelte praksis kan bruge undersøgelsen til.

Omkostningsundersøgelsen 2000 blev i forhold til tidligere omkostningsundersøgelser fornyet på to væsentlige punkter. Dels ændrede vi tællingsenhed - fra læge til praksis - hvilket reelt betyder, at vi får større præcision, dels anmodede vi deltagerne i undersøgelsen om at opdele indtægter fra Sygesikringen i henholdsvis dagtid og vagttid. Vi er også interesserede i at finde ud af hvor stor en andel af nettoindtægten, der stammer fra vagtarbejdet, og så gerne, at det kunne fremgå specielt. Men også vi blev skuffede. Blot en ringe andel af de indkomne skemaer havde opdelt indtægter fra Sygesikringen i dagtid og vagttid. Vi vil dog fortrøstningsfuldt forsøge igen næste gang undersøgelsen sættes i værk. Vi ved, at ca. 2/3af alle læger deltager i vagten, mens 1/3 efter eget ønske ikke deltager. Når økonomien skal vurderes, er det selvfølgelig vigtigt at vide, om indtægten er tjent i dagtimerne alene eller også ved aften- og natarbejde. Det kan vi kun være enige med Henrik Falk Rasmussen om.

Undersøgelsen tyder på, at realindtægten for sololæger siden 1996 har være stagnerende, og at realindtægten for sololæger i forhold til læger i kompagniskab udviser en tendens til fald, men tale om »timeløn« for den alment praktiserende læge kan man ikke. Timeløn har sammenhæng med ansættelser, og vi holder fast på, at vi ikke er ansatte, men netop liberalt erhvervsdrivende. Derfor opgør den enkelte læge heller ikke sin arbejdstid, og timelønnen er derfor ikke en størrelse, der på fornuftig vis kan inddrages i en omkostningsundersøgelse. I øvrigt er det værd at hæfte sig ved, at gennemsnitstal alene ikke er noget godt mål. Spredningen er ret stor i nettoindtægten og allerstørst i enkeltmandspraksis. Selvom man havde arbejdstimerne og regnede en fiktiv timeløn ud ville der være en stor spredning i denne også.

Ud fra arbejdsmiljømæssige betragtninger kan man naturligvis godt tale om, hvad arbejdstiden for almen praksis er f.eks. i sammenligning med andre lægegrupper. Denne vinkel blev da også undersøgt i Lægeforeningens store Arbejdsvilkårsundersøgelse i 1999, og vi i P.L.O. har f.eks. også flere gange spurgt til det i vores Praksistællinger, der gennemføres, det år vi ikke laver Omkostningsundersøgelser. Disse opgørelser hviler naturligvis på et skøn hos den, der svarer, og er ikke udtryk for egentlige opgørelser men fornemmelser. Men billedet er, at arbejdstiden i almen praksis tilsyneladende står mål med arbejdstiden i sygehusvæsenet og lidt til. Til gengæld er der også en stor spredning, hvilket igen underbygger indtrykket fra Omkostningsundersøgelsen af, at der er mange måder at tilrettelægge sit praksisliv på. Og det med muligheden for forskellighed i arbejdslivet - til dels efter eget valg - er måske netop styrken i vores del af sundhedsvæsenet.

Bestyrelsen