Kommunerne lover læger frihed

Informationsfolkene i Kommunernes Landsforening (KL) var oppe på mærkerne.

De havde først understreget, at al kontakt med formanden skulle gå via dem. Derefter havde de spurgt nøje til, hvad interviewet skulle handle om.

Svarene blev afleveret så oprigtigt som muligt:

»Vi vil høre, hvordan kommunerne har tænkt sig, at fremtidens sundhedscentre skal se ud«.

»Han er en travl mand. Men vi gør, hvad vi kan«, lød meldingen. Nogenlunde det samme blev der sagt de næste par gange informationsstyrken ringede.

Udsigterne for et snarligt interview så med andre ord ikke gode ud. Men klokken henved 17 fredag eftermiddag skete det pludselig.

»Goddag. Det er Ejgil W. Rasmussen«.

Måske er det altid sådan, når journalister vil tale med formanden for landets 271 kommuner.

Måske. Men denne sag er samtidig noget særligt. Det handler om, hvorvidt kommunerne skal træde ind i sundhedsverdenen eller ej. Kommunerne vil gerne etablere lokale sundhedscentre. Kommunalt ejede vel at mærke.

Men Lægeforeningen har været skeptisk. Og det er et problem for KL. De praktiserende læger er nøglepersoner i det primære sundhedsunivers.

Det erkender Ejgil W. Rasmussen selv efter få minutter.

»Det er klart. Lægen er helt central. Og det vil han også være i fremtiden«, forsikrer Ejgil W. Rasmussen.

Et lokalt sundhedsvæsen

Ifølge den 66-årige Venstre-borgmester er der to hovedårsager til, at der er brug for sundhedscentre.

For det første får den enkelte patient længere til behandling.

Det skyldes færre og mere specialiserede sygehuse.

For det andet svigter sundhedsvæsenet i dag områderne »sundhedsfremme og forebyggelse«, mener Ejgil W. Rasmussen.

Men hvorfor er løsningen sundhedscentre?

»Fordi de bliver oprettet tættere på den enkelte borger«, lyder svaret fra Ejgil W. Rasmussen.

»Man kan forestille sig, at fru Hansen, der bor nede ved den dansk-tyske grænse, lider af dehydrering. Hvis vi ender med tre sygehuscentre - det er jo fremtidsbilledet - så skal hun til Århus for at få hjælp. Er det rimeligt?«

Men nogle mener, at det nærmeste sygehuse ligeså godt kan have en lokal `satellitenhed' ved grænsen for at hjælpe fru Hansen?

»Hvis det var rigtigt, kunne Sundheds-ministeriet lige så godt have overtaget hele komandoen. Gallup spurgte for nylig borgerne, hvor de vil henvende sig, hvis de har problemer. Langt hovedparten valgte kommunen. Det er den organisation, der er bedst kendt ude blandt borgerne«.

Men kan en satellitenhed til et sygehus ikke være lige så god, som et kommunalt sundhedscenter?

»Jeg er ret sikker på, at dem, der styrer det centrale sted (sygehuset, red.), vil have flest mulige kroner kanaliseret hen til dem, der er mest kvalificerede. Uanset den humane indstilling, som jeg tror lægerne har, så er det nemmere at argumentere for penge til nyt operationsudstyr i en højt specialiseret afdeling end til nogle hundredtusinder kroner mere til et sundhedscenter«.

Du tror altså, at kommende regioner eller amter vil sylte patienter på lokale sattelitenheder?

»Ja, den risiko er til stede«.

»Lægerne bliver gatekeepere«

Men hvad er det han vil. Hvad er Ejgil W. Rasmussens billede af et sundheds-center?

Spørgsmålet får ham til at holde en sjælden pause.

»Nu er det ikke sådan, at ideen er færdigbrygget. For mig er det i denne fase af debatten også vigtigere, at vi har fokus på, hvordan vi sikrer, at der fortsat er lokale sundhedstilbud, end at vi låser os fast på, hvilken taghældning, der skal være på et sundhedscenter.

Men jeg forestiller mig at en enkelt kommune eller et samarbejde mellem kommuner opretter det, vi kalder et sundhedscenter. Der bliver stor forskel på centrene. Alt afhængig af de lokale forhold og befolkningsgrundlaget«, starter Ejgil W. Rasmussen.

»Man kunne forestille sig, at der ligger et lægehus i umiddelbar nærhed af sundhedscenteret. Det skal være lægerne, der foretager visitation. Lægerne er fortsat dem, vi kalder gatekeeperne.

På sundhedscenteret er der en lang række faggrupper - ergoterapeuter, fysioterapeuter, hjemmesygeplejersker. Men der kan også være andre: Drifts-psykiatrien, socialrådgivere og så videre.

Forestil dig et ungt menneske, der har problemer med at holde vægten nede. Det er klart, at lægen er den visiterende. Man skal først finde ud af, om der er problemer ud over, at han spiser og drikker for meget. Derefter kan lægen henvise til nogle på sundhedscenteret. Det kan være en diætist«.

Ejgil W. Rasmussen mener at sundhedsvæsenet i mange kommuner kan flytte ind i eksisterende bygninger. Det nedlagte sygehus eller som en del af et plejecenter.

Desuden behøver sundhedscenteret ifølge Ejgil W Rasmussen ikke at være samlet i én bygning. »Men det er en god ide«, tilføjer formanden, der flere gange understreger, at opfindelsen af et sundhedscenter ikke må få udgifterne i sundhedsvæsenet til at vokse.

»Så man bliver selvfølgelig nødt til at prioritere anderledes. Vi skal jo finde midlerne til sundhedsforebyggelse. Det er nogle penge, der ikke bliver brugt i dag.

Men det gode spørgsmål er: Havde man ellers tænkt sig at holde udgifterne i ave ved at undlade at behandle dem, der har et behov?«, spørger Ejgil W. Rasmussen retorisk.

Men hvor skal pengene komme fra?

»Det vil jeg ikke sætte fokus på nu. Det er den sikre måde at skyde en ny ide ned på«.

Har du nogle ideer?

»En del af pengene kan komme fra folk, der bliver mindre syge. Alt andet lige vil der være færre, der bliver syge. Kunne vi komme frem til at færre fik kræft, så burde det bære økonomien i sig selv«.

Men så går der vel 20-30-40 år, før man kan tjene penge på forebyggelse?

»Ja, men hvis man forstætter med at undlade at forebygge, hvor meget vil det så koste?«

På lægernes præmisser

I Ejgil W Rasmussens »indre sundhedscenter« bor lægerne altså i et lægehus i nærheden af sundhedscenteret. Men er det sådan, det skal være alle steder?

»Nej«, udbryder han.

»Lægerne skal placeres der, hvor de har lyst til at være«, siger han og opstiller et eksempel fra en tyndt befolket landkommune med 3-4 enkeltmands-praksiser.

»Hvis det kniber med at få afsat en praksis, så kunne det måske være en idé at få oprettet et lægehus, som er tilknyttet et sundhedscenter«.

Men hvorfor lave den øvelse med at putte lægerne i et lægehus?

»Jamen det gør vi også kun, hvis de er interesserede. Men hvo rdan vil det ellers udvikle sig? Så vil nogen nok komme på ideen alligevel«, siger han og gentager mantraet:

»Det skal skrues sammen, så det bliver så attraktivt for lægerne som muligt«.

Nogle læger er nervøse for at blive en slags medarbejdere i kommunen?

»Det kan de godt glemme igen. Vi forestiller os ikke, at der skal ændres på de praktiserende lægers status som liberalt erhverv. Løsningen er ikke at fratage lægerne muligheden og lysten til at arbejde.

Vi har brug for lægerne. Derfor skal vi skabe nogle rammer, der virker tiltalende. Jeg tror muligheden for at arbejde med nogen, der har kendskab til for eksempel kost, må være til inspiration for en læge. Hvis lægerne har fået den opfattelse, at kommunerne vil gøre det så vanskeligt for dem som muligt, så er det selvfølgeligt forkert«.

De praktiserende læger bevarer altså deres frie status?

»Jeg har ikke andre tanker«, siger han.

På hvilken måde ser du helst lægerne tilknyttet sunhedscenteret?

»Det kommer an på, hvad lægernes indstilling er. Hvis de mener, at det er bedre med et lægehus med anden indgang end sundhedscenteret, så er det fint. Men forbindelsen mellem lægerne og sundhedscenteret skal være rimelig tæt. Man bør have tæt samarbejde mellem lægerne og de fagpersoner, der er i et sundhedscenter.

Lægerne skal være i fysisk nærhed af centeret?

»Det vil jeg mene«.

Vil der være nogle praktiserende læger i kommunen, som er tilknyttet centeret, og andre ikke?

»Det har jeg ikke nogen mening om endnu«.

Hvad hvis nogen læger siger fra?

»Jeg er ikke katolsk omkring nogen ting. Men jeg synes, at vi skal bruge tiden på at diskutere muligheden for at oprette sundhedscentre«.

Men lægerne sidder sandsynligvis med en række spørgsmål: Skal jeg flyttes ind i et sundhedscenter? Skal jeg tvinges over i lægehus? Kan jeg få lov at blive i min praksis? Skal jeg være tilknyttet og eventuelt arbejde på sundhedscenter? Det er store spørgsmål. Hvad vil du sige til de læger?

»Jeg vil stille dem ét spørgsmål: Skal vi ikke starte med at lave nogle forsøg? Reservere en række ydernumre i forbindelse med nogle sundhedscentre«, siger KL-formanden, der mener, at forsøgene skal påbegyndes så hurtigt som muligt.

»Forsøgene kunne fungere som en slags bevis. Så man kan se, hvad der virker.

Kan du forstå, hvis nogle læger er skeptiske over for kommunale sundhedscentre?

»Det er vel egentlig alment menneskeligt. Hvis nogen foreslår noget, der laver om på ens vilkår, så bliver man skeptisk. Man tager afstand fra det. Derfor: Jo før vi kommer i gang med forsøg, jo før kan lægerne få en forståelse for det«.

Sundhedscentre eller ej

Diskussionen om sundhedscentre blussede for alvor op, da regeringens strukturkommission i foråret beskrev fænomenet. Strukturkommissionen henviste blandt andet til Finland, hvor kommunale sundhedscentre er hjørnesten i sundhedsvæsenet.

Kommunernes Landsforening havde allerede støttet ideen.

Til gengæld var Lægeforeningen og Amtsrådsforeningen skeptiske.

Midt i sommerferien støttede Sundhedskartellet, som består af 12 faglige organisationer, også lokale sundhedscentre.

Lægerne er ikke med i Sundheds-kartellet og udspillet fra de 12 faggrupper undlod fuldstændig at tale om de praktiserende læger.

Til gengæld talte Lægeforeningen og resten af sundhedspersonerne med én tunge, da de den 11. september udsendte en fælles erklæring. Her bliver det slået fast, at de praktiserende læger fortsat skal være gatekeepere i fremtiden. Sundhedscentre eller ej. Erklæringen, der også har Amtsrådsforeningen som medunderskriver, fastslår at praktiserende læger, speciallæger og sygehusene skal være under samme myndighed.

Inden den 1. januar 2004 udsender Strukturkommissionen en række modeller til et ændret »offentligt Danmarkskort«. Derefter er det op til politikerne at træffe et valg - blandt andet om der skal etableres sundhedscentre.

Kilder: Læs erklæringer og udmeldinger om sundhedscentre på blandt andet: www.im.dk; www.kl.dk; www.arf.dk; www.laegeforeningen.dk; www.dsr.dk