Konflikt og sundhed

Siden årtusindskiftet har der verden over hele tiden været mindst 20 aktive væbnede konflikter, ofte flere, og de fleste har haft form af interne konflikter eller borgerkrige.

Der er en klar tendens til, at regulære militære tab pga. kamphandlinger er mindre end tidligere. Civile tab og civiles lidelser er imidlertid altid betydelige, og det samme gælder ødelæggelser af samfundets infrastruktur, herunder sundhedsvæsenets. I interne konflikter, hvor etniske, religiøse, stammerelaterede eller politiske forhold spiller en rolle, er det undertiden vanskeligt at skelne mellem krigsførende og civile. Sådanne konflikter giver ofte anledning til intimidering og vold mod civile i form af tortur eller voldtægt. Ikke sjældent ses desuden intern fordrivelse evt. i form af regulær etnisk udrensning.

Sundhedsvæsenet påvirkes af fysiske ødelæggelser af bygninger og udstyr samt i endnu højere grad af mangel på kvalificeret personale, fordi personalet er migreret eller internt fordrevet. Misforholdet mellem sædvanligvis faldende eller manglende medicin- og udstyrsleverancer og et øget antal af både kirurgiske og medicinske patienter pga. effekten af kamphandlingerne spiller ligeledes en rolle. I en række berørte lande er der forud gået en gradvis erosion af sundhedsvæsenet på grund af hiv/aids-epidemien [1]. Dette forstærkes i mange afrikanske lande af migration af uddannede sundhedsarbejdere til højindkomstlande. Hertil kommer virkningen på folkesundheden af mangelfulde boligforhold for de internt fordrevne, utilstrækkelig adgang til rent vand og dårlige sanitære forhold pga. nedbrud af den fysiske infrastruktur og manglende muligheder for reparation. Desuden optræder utilstrækkelig fødevareforsyning med underernæring til følge og en øget forekomst af vektorbårne sygdomme [2]. Ofte vil situationen være præget af fysiske og psykiske eftervirkninger af vold, tortur og voldtægt, f.eks. i form af posttraumatisk belastningsreaktion. Scenariet er ikke blot kendt fra konflikter i lavindkomstlande, men også i Europa for relativt nylig under Balkankonflikten [3]. Effekten af et sammenbrud af sundhedssystemets infrastruktur uden samtidig væbnet konflikt oplevedes i de nye stater efter Sovjetunionens sammenbrud i 1989, hvor man udover effekten på det kurative system så et stort antal difteritilfælde pga. et dramatisk fald i børnevaccinationsdækningen.

Den videnskabelige forskning i konflikters virkning på sundhedstilstanden og effekten af forskellige humanitære interventioner herpå er sparsom og foreligger ofte i form af rapporter og situationsbeskrivelser snarere end som regulære videnskabelige arbejder. Forsøg på en samling af eksisterende viden, som det sker i dette temanummer, er derfor vigtige.

Etableringen af et sundhedsvæsen med lige adgang for alle til sundhedsydelser af en rimelig standard har været en stor udfordring for mange lavindkomstlande. Erfaringer fra genopbygningen af sundhedsvæsenet efter konflikter f.eks. i Cambodja, Østtimor og Sudan har demonstreret betydningen af en høj vægtning af uddannelse og efteruddannelse af sundhedspersonale i genopbygningsfasen [4].

Trods konfliktforebyggende indsatser og fredsinitiativer er væbnede konflikter næppe undgåelige i fremtiden. Det er afgørende, at der er kendskab til effekterne heraf på sundhedsvæsenet og folkesundheden samt viden om hvilke interventioner, der bedst kan afhjælpe situationen som beskrevet i dette temanummer.

Danmark giver i forhold til sin størrelse betydelige bidrag til såvel humanitært hjælpearbejde som udviklingsarbejde, og det er vigtigt, at danske læger, danske bistandsarbejdere, humanitære organisationer og bistandsorganisationer anvender den eksisterende viden ved yde støtte til og genopbygning af sundhedsvæsenet i konkliftramte områder. Samme viden er af betydning for danske læger, der her i landet kommer i kontakt med fysisk eller psykisk traumatiserede flygtninge fra konfliktzoner.

Korrespondance: Freddy Karup Pedersen, Pædiatrisk Klinik, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, DK-2100 København Ø.

E-mail: freddy.karup.pedersen@rh.regionh.dk

Interessekonflikter: Forfatteren har til Rigshospitalet modtaget midler fra Danida til ulandsforskning og fra Glaxo SmithKline honorar for deltagelse i advisory board vedrørende pneumokokvaccination.