Kort nyt

Dårlig kost - dårlig opførsel

> USA

Dårlig kost fører til en lav IQ, som igen fører til antisocial adfærd. Ja, en ringe kost i barndommen forårsager, at de kære små som teenagere transformeres til de rene bøller. Børn, som får en ringe kost, er således mere tilbøjelige til at blive aggressive og antisociale, konkluderer amerikanske forskere, som i en undersøgelse af mere end 1.000 mauritiske børn fandt, at mangel på zink, jern, vitamin B og proteiner i de første tre leveår forårsager dårlig opførsel, når børnene bliver ældre. Som otteårige er de børn, der har fået en mangelfuld kost, mere tilbøjelige til at være irritable og indlede et slagsmål end deres sundere kammerater.

I 11-års-alderen bander de, de driller og kommer op at slås. Og når de når 17-års-alderen stjæler de, tager stoffer og tyranniserer andre.

At identificere tidlige risikofaktorer i såvel barndom som ungdom for den slags adfærd er et vigtigt første skridt i retning af at udvikle succesrige forebyggelsesprogrammer for at undgå voldelige voksne«, udtaler en af forskerne til Reuters.

Læs mere Am J Psychiatry 2004;161:2005-13

Rygestophjælp til unge en succes

> København

Fjorten tusinde unge har siden starten af september besøgt rygestopsiden xhale.dk, hvis koncept er, at unge rygere kan få hjælp til at kvitte cigaretterne gennem en kombination af råd og støtte via internet, sms og e-mails.

Succeskriteriet var at få 2.000 til at melde sig til rygestop på xhale.dk hvert år, men allerede nu - efter mindre end tre måneder - er 1.113 unge i færd med at droppe tobakken.

Man regner med, at 20 procent af danske unge i alderen 16-20 år dagligt ryger cigaretter, men unge har et andet rygemønster end voksne, og skal derfor hjælpes til rygestop på en mere individuel måde: »Unge er ikke nikotinafhængige som voksne. Deres rygning er mere socialt orienteret, og så ryger de mere efter humør og lyst.

De kan være festrygere den ene dag og så ryge dagligt ugen efter. Derfor skal hjælp til rygestop også være meget fleksibelt. Hjælpen skal eksempelvis være til rådighed døgnet rundt - også søndag nat, når den unge lige har siddet og lyttet til ,tværs` i radioen«, forklarer Per Kim Nielsen, projektleder fra Kræftens Bekæmpelse, som med økonomisk støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, samt Sundhedsstyrelsen har udviklet xhale.dk

Om et halvt år vil projektgruppen lave en telefonundersøgelse, der skal belyse graden af reelle rygestop.

I hospitalsseng med pc'en

> Frederikshavn

Kort efter nytår får samtlige nordjyske hospitalspatienter sandsynligvis mulighed for at arbejde på egen computer, mens de er indlagt på sygehuset. Det sker, når et toårigt pilotprojekt med 10 computere på Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn bliver udvidet, så patienter med egen computer i hånden kan sende og modtage mails og gå på internettet.

De ti computere, der er opstillet på Sygehuset i Frederiks-havn, er optaget hele tiden, og det nordjyske sygehusvæsen oplever jævnligt, at både patienter og pårørende gerne vil have mulighed for at udføre deres daglige job, selv om de ligger på sygehuset: »Unge mennesker, som har fået et kompliceret benbrud under en skiferie, vil ofte gerne passe deres arbejde eller studier, mens de er indlagt på sygehuset. Ligesom pårørende, der i længere tid er indlagt sammen med et sygt barn«, udtaler Jesper Christensen, sundhedsdirektør i Nordjyllands Amt til Nordjyske Stiftstidende.

Særudgave af Google til forskere

> USA

Søgemaskinen Google har netop lanceret en særlig søgemaskine for forskere. Søgemaskinen udmærker sig ved at rangere artiklerne efter vigtighed, og ved kun at søge i akademiske tekster: tidsskriftsartikler, bøger og rapporter inden for forskning.

Nature har testet søgemaskinen. En søgning på »human genome« resulterede i 113.000 hits - langt mindre end en søgning på den velkendte Google søgemaskine (over 450.000 hits).

Ugeskriftet søgte på »stem cell research« og opnåede 3.010 hits - mod 1.870.000 ved at »google« på almindelig vis.

Tidsskrifter, hvis netudgaver ikke er tilgængelige for alle og enhver, har åbnet deres sider for »scholar Google«, hvorfra abonnenter har adgang til fuldtekstversionen, mens ikkeabonnenter må nøjes med et summary.

Læs mere på http://scholar.google.com/

Hormonbehandling mod brystkræft

> Hørsholm

Brystklinikken på Hørsholm Sygehus er udpeget som koordineringscenter i Danmark for et verdensomspændende forsøg med antihormonmedicin: »Gennem de seneste mange år har der været antydninger af, at medicin, som modvirker de kvindelige hormoner, har en forebyggende effekt på brystkræft. Men vi har ikke videnskabelig dokumentation for virkningen. Derfor er vi naturligvis glade for at medvirke i dette forsøg, som jo i sidste ende vil komme mange kvinder til gavn«, udtaler Jack Hoffmann, klinikchef på brystkirurgisk klinik på Hørsholm Sygehus. Det klinisk randomiserede forsøg vil strække sig over en femårig periode, hvor kvinder i den særlige risikogruppe vil få tilbuddet om at medvirke. Kvinder vil blive bedt om at tage en pille hver dag i fem år. Forsøget ventes at gå i gang i begyndelsen af december i år.

Fredskursus for sundhedsarbejdere

> Norge

Sundhedsarbejdere, som ønsker at drage ud i verdens krigs- og konfliktområder for at bidrage med deres erfaringer og kundskaber, har nu mulighed for forinden at komme på kursus i konflikthåndtering og fredsarbejde. Det sker i februar næste år, hvor universitetet i Tromsø vil undervise i »Peace, health and medical work«.

Uddannelsen, der er på masterniveau og som har større fokus på voldsforebyggelse end tilsvarende eksisterende kurser, er forankret i Center for fredsstudier ved universitetet.

»Selv med de bedste intentioner kan sundhedsarbejdere, som arbejder internationalt, komme i situationer, hvor de ikke opfattes som neutrale. Dette fagemne skal give en bevidsthed i forhold til fredsmægling og konflikthåndtering, således at man bedre kan håndtere situationer i felten«, udtaler projektkoordinator Kristin Sørung Scharffscher ved Senter for internasjonal helse til netudgaven af Tidsskrift for Den norske lægeforening.

Overvægtige - kættere i vor tid

> København

De overvægtige, som hver dag eksponeres i medierne, er vor tids kættere. Vi vil i stigende grad ikke vide af dem, for de minder os om, hvor galt det kan gå, hvis man ikke holder sig på dydens smalle sti og passer sin krop. Det siger idéhistoriker og antropolog Sascha Qvortrup til Kristeligt Dagblad.

Ifølge hende er vi som danskere fuldstændigt kontrollerede af den protestantiske etik i vores forhold til kroppen. Gennem tre år har hun forsket i vores optagethed af at kontrollere vores krop. Og i sin netop færdiggjorte ph.d.-afhandling konkluderer hun bl.a., at kroppen igen er blevet en lastefuld del af livet, som vi skal tugte, og det pejlemærke, vi bedømmer hinanden efter. I en tid, hvor kirken mentalt er flyttet længere væk fra dagligdagen, kan vi føle os rettroende ved at udøve mådehold i forhold til kroppen og det, vi putter i den.

I sin forskning har hun gennemgået ugeblade, fagblade, dagblade og magasine r fra 1873 til i dag og fundet mere end 2.000 artikler om kost og ernæring. Ifølge antropologen har ingen ret til at drage den slutning, at man er usund og amoralsk, fordi man vejer for meget. Hun forudser, at der vil blive endnu flere overvægtige og endnu hårdere fordømmelse, men også at der samtidig vil opstå en minoritet af mennesker, der går imod fedmeforskrækkelsen, og åbenlyst spiser mad, der smager af noget og gør det af ren nydelse.

Større åbenhed om Patientklagenævnets afgørelser

> København

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har i P1 Morgen stillet i udsigt, at han vil foretage et servicetjek af autorisationsreglerne. Anledningen er sag fra Ringkjøbing Amt, hvor en øjenlæge bl.a. havde overset en nethindeløsning og efterfølgende havde fået en påtale fra Patientklage-nævnet for at have tilsidesat lægelig omhu. Der verserer andre klager over den pågældende læge, bl.a. over en overset kræftknude i en yngre kvindes øje. Mette Hartlev, lektor i sundhedsret ved Københavns Universitet, sagde i indslaget, at Sundhedsstyrelsens beføjelser til at gribe ind bør udvides, således at styrelsen midlertidigt kan forbyde en indklaget læge at udføre specielle behandlinger, indtil det er afklaret, om behandlingen er i orden eller ej.

Lars Løkke Rasmussen understregede nødvendigheden af, at Sundhedsstyrelsen er »fremme i skoene« og at der er brug for større åbenhed om afgørelserne i Patientklagenævnet.

Ny formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed

> København

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har udpeget professor, dr.med. Bente Klarlund Pedersen, H:S Rigshospitalet, som ny formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed.

Forebyggelse har ifølge ministeren topprioritet hos regeringen, og i den nye finanslov er der afsat en halv milliard kr. ekstra til bl.a. indsatser i forhold til svær overvægt, alkoholmisbrug og sunde fødevarer: »Det er vigtigt hele tiden at holde fokus på forebyggelsen og sikre den en fast plads på dagsordenen. ... Bente Klarlund Pedersen er en engageret og respekteret stemme, som favner det videnskabelige med den folkelige formidling i bedste forstand, og kendt som brobygger mellem den lægevidenskabelige verden og befolkningen. Samtidig er hun en kapacitet inden for områderne fysisk aktivitet og forebyggelse af svær overvægt. To områder som er og skal være i fokus for den forebyggende indsats - nu og i fremtiden«, sagde Lars Løkke Rasmussen bl.a. ved udnævnelsen.

Bente Klarlund Pedersens forskningsområde har i de seneste år primært været fysisk aktivitet og dens betydning for sundheden. Hun står over for at opbygge et nyt forskningscenter på Rigshospitalet, der skal forske i sammenhængen mellem muskler, hormoner, fedtvæv og hjernen.

Overlæger udveksler erfaringer med EPJ

> FAS

Overlægernes interesse i at deltage i netværksarbejde i EPJ-sammenhæng har vist sig at være stor. Man er meget interesseret i at dele ud af og få del i de erfaringer, der allerede er gjort med forskellige EPJ-koncepter, og man ønsker fremover i videst muligt omfang at samarbejde om udviklingen af G-EPJ: grundstrukturen af EPJ. På baggrund af det åbenlyst store behov for dette arbejde besluttede Overlægeforeningens bestyrelse på sit seneste møde at afsætte 100.000 kr. til EPJ-netværksgruppens aktiviteter.

Læs hele Overlægeforeningens nyhedsbrev på www.fas.dk