Kort nyt

Ugeskrift for Læger · 6. oktober 2003, nr. 41Flere amerikanere uden sygeforsikring

> USA

Antallet af amerikanere, som er uden en sygeforikring, udgjorde sidste år 43,6 millioner svarende til 15,2 procent af befolkningen. Det er 2,4 millioner flere amerikanere end i 2001. Den største stigning i antallet af borgere uden sygeforsikring var at finde blandt dem, som tidligere havde opnået sundhedsgoder via deres job, idet mange firmaer enten har afskediget medarbejdere eller har reduceret deres dækning af disse.

Ikke siden 1992 har USA oplevet et tilsvarende brat fald i forsikringsdækningen.

For andet år i træk er andelen af amerikanere, som er forsikret via deres arbejdsgiver, faldet: fra 62,6 procent i 2001 til 61,3 procent sidste år.

Sundhedsvæsenets netbank

> København

»Mere tid til behandling.« Med den velvoksne gulerod præsenterede direktør Morten Elbæk Petersen den offentlige sundhedsportal »Sundhed.dk« ved et pressemøde forleden. Guleroden skal i de kommende år lokke amter, sygehuse, praktiserende læger m.v. til at kommunikere med hinanden og borgerne via en fælles elektronisk platform. Portalen åbner den 10. december. Her vil følgende værktøj være klar: En vejviser til det danske sundhedsvæsen, ventelisteinformation, information om medicin, sundhed og forebyggelse, elektronisk kommunikation med praktiserende læge (hvis lægen har valgt at deltage) og mulighed for at sundhedsaktører kan informationssøge ud over eget amt.

Det kan lyde som et beskedent ambitionsniveau for en 50 millioner-kroners platform med et driftsbudget på 30 millioner, men der er større tiltag på vej: En praktiserende læge skal kunne holde kontakt til de speciallæger, fysioterapeuter mv., som hendes patient henvises til, og patienten have adgang til sin egen elektroniske patientjournal. Lægen skal kunne hente prøvesvar hjem, finde røntgenbilleder frem, se en journal over det samlede medicinforbrug.

Samtlige data i »Sundhed.dk« er eksisterende oplysninger. Projektet er derfor helt afhængigt af, om for eksempel praktiserende læger finder det attraktivt at tilbyde de nye e-mail- konsultationer, om amterne er villige til at skære deres elektroniske systemer til, så oplysningerne kan præsenteres i Sundhed.dk's »vindue«, og om der kan skabes enighed om for eksempel kvalitetsmål for sygehusene.

»Vi håber, at flere og flere borgere og sundhedsprofessionelle vil kunne se fordelene, når portalen kommer i gang, og så vil vi formentlig se en udvikling ligesom på bankområdet - i dag vil alle jo have netbank«, sagde en optimistisk Morten Elbæk Petersen på pressemødet.

Flest kvindelige doktorander inden for medicin

> Norden

Inden for de seneste ti år er antallet af nordiske kvinder, som erhverver sig en doktorgrad, steget fra 26 til 40 procent.

En udvikling, der har været mest markant i Finland, hvor 45 procent af alle nye doktorander er kvinder. Det skriver det norske tidsskrift »Forskningsnytt«.

Af tallene fremgår det, at kvindeandelen inden for forskningen er øget markant i alle fire nordiske lande i den undersøgte periode. Danmark har sammen med Sverige opretholdt gennemsnitsniveauet for Norden. Den norske andel ligger lavere, men steg kraftigt fra cirka 16 procent i 1990 til 35 procent i 2000. Medicin er det fagområde, hvor der er flest kvindelige doktorander. Derefter kommer landbrugsvidenskab og veterinærmedicin.

Læs mere på: http://www.nifu.no/Fpol/1-2003/art16.html

Sygeplejersker laver kikkertundersøgelser

> Randers

Organkirurgisk afdeling på Randers Centralsygehus har overskredet faggrænsen mellem læger og sygeplejersker ved at lade sygeplejerskerne udføre kikkertundersøgelser i den nederste del af tyktarmen. To sygeplejersker har som de første i Danmark selv undersøgt patienter, som var under mistanke for kræft i tyktarmen. Det skriver »Sundhed.dk«.

Sygeplejerskerne har gennemgået en længerevarende uddannelse på afdelingen og derefter udført 192 ud af 712 kikkertundersøgelser, som det gennemsnitligt tager dem 25 minutter at gennemføre mod forventet 20 minutter. Det skyldes, at sygeplejerskerne skal tilkalde speciallæge i tvivlstilfælde, og det er ikke altid, at disse kan komme med det samme.

Sygeplejerskerne har gennemført 90 procent af deres undersøgelser uden at gøre brug af speciallægen, hvilket skal ske i tvivlstilfælde eller hvis kikkertundersøgelser viser forandringer i forhold til normalbilledet.

»Det største skridt, vi har taget, er, at sygeplejerskerne i dag står med en kikkert og undersøger patienterne, ligesom vores kirurger gør - og at speciallægerne accepterer det«, udtaler ledende overlæge Knud Thygesen.

Atter ordnede forhold for konsulentrejser i Grønland

> Grønland

Efter 1½ år uden overenskomst har lægerne der deltager i konsulentrejser i Grønland, igen en overenskomst med Landsstyret.

Siden 1. april 2002 har læger, der rejste til Grønland som konsulenter for sundhedsvæsenet, selv skullet forhandle løn og ansættelsesforhold. »Systemet med individuelle aftaler har ikke fungeret«, siger Carsten Rygaard, formand for Lægeforeningens Grønlandsudvalg, og fortsætter: »Vi har nu i september forhandlet en kollektiv aftale på plads med Landsstyret, som løser de problemer der opstod. Det er vi godt tilfredse med«.

Pr. 1. oktober 2003 træder den nye overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og Lægeforeningen i kraft. Aftalen kan læses på dadlnet.dk ® lægeforeningen ® generelle aftaler.

Spytprøver i kampen mod mæslinger

< EU

Ved brug af spytprøver vil EU nu overvåge udbredelsen af mæslinger i Europa.

Baggrunden er Verdenssundhedsorganisationens (WHO) mål om at udrydde infektionen inden 2010.

EU har påbegyndt et nyt projekt, hvor prøver af mundsekret skal benyttes til at overvåge udbrud af mæslinger i Europa. De test, der er udviklet til at påvise mæslingeantistoffer i spyt, anses nu af EU for at være gode nok til dette formål. For at be- eller afkræfte mistænkte tilfælde kræves mundsekretet undersøgt i laboratoriet for at undgå at andre udslæt-sygdomme fejlagtigt diagnosticeres som mæslinger.