Kort nyt

Rige, lige og solidariske

Velfærdskommissionen er kommet med sit længe ventede forslag til, hvordan man sikrer et velstående samfund med en høj grad af lighed og en stor offentlig sektor, også når der bliver flere ældre at forsørge og færre unge til at gøre det. Svaret er øget beskæftigelse, mens kommissionens forslag om en mindre brugerbetaling på sundhedsområdet næppe har politisk opbakning.

> København

Tyve kroner for at ringe til lægen og 50 kroner pr. døgn for at være indlagt på sygehus.

Det er nogle af de nyskabelser på sundhedsområdet, som Velfærdskommissionen foreslår i sin meget imødesete rapport, der kom i sidste uge.

Her er en begrænset brugerbetaling en af hjørnestenene i de sektioner, der handler om sundhedsvæsenet. Oplægget indeholder også en accept - men ikke nogen yderligere promovering - af private sygeforsikringer, ligesom der lægges vægt på effektivisering, og endelig skal der mere fokus på forebyggelse. Mener altså Velfærdskommissionen om finansieringen af fremtidens sundhed.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen lod dog umiddelbart til at mene noget andet, da han sagde, at brugerbetaling ikke kommer med i de forestående politiske reformforhandlinger. De kommer til at handle om pensionsalder, integration af indvandrere og udfasning af efterlønnen.

Det er udmærket efter Lægeforeningens formand Jens Winther Jensens mening.

»Vi synes ikke, at der skal lægges en ekstra skat på de syge«, siger Jens Winther Jensen.

Han peger på øget beskæftigelse og muligvis en omfordeling af, hvad danskernes penge bruges til, som løsning.

»Danmark ligger i dag i mellemgruppen, hvad angår den andel af bruttonationalproduktet, vi bruger på sundhed. Man kan godt forestille sig, at øget efterspørgsel og øget velstand vil føre til, at vi bruger mere«, siger han.

Beskedent bidrag

Den rolle, som Velfærdskommissionen tiltænker brugerbetalingen, er da heller ikke nær stor nok til at bidrage voldsomt. Med små beløb som f.eks. 75 kroner for en lægekonsultation og et loft på, så ingen kan komme til at betale mere end maks. 1 procent af sin årlige indtægt, regner Velfærdskommissionen selv med, at brugerbetalingen kun kan bidrage med måske 3-4 mia. kroner om året.

I lyset af, at kommissionens fremskrivninger viser et samlet »hul« på 87 mia. kroner i 2040 - hvoraf de 32 mia. skyldes sundhedsvæsenet - er det minimalt. Løsningen på sundhedsvæsenets fremtidige finansieringsklemme skal i kommissionens optik primært komme fra at øge beskæftigelsen og dermed skatteprovenuet.

Forslaget om brugerbetaling skal snarere ses som et forsøg på at få begrebet ansvarlighed listet ind i danskernes bevidsthed ved på denne måde at få gjort det synligt, at sundhed koster. Set fra de praktiserende lægers og andre sundhedsaktørers stole er det for øvrigt bemærkelsesværdigt, at de ikke var tiltænkt rollen - og udgifterne - med at administrere brugerbetalingen. Det skulle foregå sammen med skatteopkrævningen, mener Velfærdskommissionen.

Men brugerbetaling som adfærdsregulator løber ind i modstand hos lægerne.

»Det kan godt være, at brugerbetaling vil adfærdsregulere, men spørgsmålet er, om det er de rigtige, der bliver væk. Det vil have social slagside«, siger de praktiserende lægers formand, Michael Dupont.

»Det er også et forkert signal at sende på et tidspunkt, hvor regeringen vil styrke indsatsen over for de kroniske patienter, som jo har mange lægebesøg. Og endelig risikerer man, at det bliver sværere for lægerne at sige nej til patienternes ønsker om f.eks. henvisninger og medicin. For når patienterne betaler for lægebesøget, vil de typisk også ønske ,at få noget ud af det`«, siger han.

Hvad nu?

Øget synlighed og ansvarlighed kan også fremmes via forsikringer. Men Velfærdskommissionen ønsker ikke at presse yderligere på for private sundhedsforsikringer i Danmark. Ganske vist står der i rapporten, at »det private forsikringsmarked [anses] som en mulig finansieringskilde for visse sundhedsydelser«, men det bliver som »et beskedent supplement til den offentlige dækning«. Det sker af hensyn til ligheden.

»De er jo netop skæve«, siger direktør Bente Hyldahl Fogh, som er medlem af kommissionen og direktør i Praktiserende Lægers Organisation, om de private forsikringer.

»De begunstiger jo de, der er i arbejde, de der har penge nok, og de der ikke lider af en kronisk sygdom, som gør, at de slet ikke kan få en forsikring«, siger hun.

»Men de kan give en ekstra valgfrihed for dele af befolkningen, som jo i mange sammenhænge har et ønske om at bruge flere penge på sundhed, som det offentlige ikke vil kunne opfylde«.

Så Velfærdskommissionen kommer ikke med nogen anbefalinger her, men vurderer dog, »at udbygningen af private forsikringer og behandlingstilbud vil fortsætte«. Det ses også finansielt som en mulighed for at tage noget af presset i systemet væk. Men grundstammen bør fortsat være et offentligt sundhedstilbud med lige adgang.

Så er der effektivisering og prioritering tilbage, ligesom forebyggelse ses som en mulighed for at få løst problemerne med behandling af fremtidens syge, uden at kommissionen dog kommer med konkrete forslag.

Faktisk noterer rapporten, at der ikke - endnu i det mindste - kan ses en økonomisk effekt af faldet eller opbremsningen i forbruget af alkohol og tobak. Folk indlægges stadig til udpumpning og dør af røg.

Fedmeepidemien nævnes, men heller ikke her anbefaler kommissionen f.eks. en generel madordning i skolerne, som mange eksperter anser for vigtig i bekæmpelsen af fedme. Her eksisterer allerede initiativer forskellige steder, som er opstået så at sige af sig selv, men kommissionens forslag om, at børnene skal gå længere tid i skole - trekvart dag - vil »give mulighed for at påvirke børnene noget mere til f.eks. både sunde motions- og kostvaner«, siger Bente Hyldahl Fogh.

Velfærdskommissionens udspil ser nu ud til at blive omsat til politisk handling - eller i det mindste forhandling - på de områder, der vedrører efterløn, pensionsalder og integration af nydanskere på arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er så, om reformerne bliver vidtgående nok til at finansiere de stigende udgifter i sundhedsvæsenet.

En mere direkte sammenkædning af sundhed, forbrug og adfærd slipper danskerne formentlig for, og de kan således fortsat nyde, at de ikke behøver hoste op med tyve kroner, hver gang de ringer til lægen, men kan nøjes med at betale hos tandlægen og på apoteket.

Læger.dk eller laeger.dk

> Lægeforeningen

Der har været nogen usikkerhed om adressen på Lægeforeningens nye internetportal, Læger.dk. Det sikre er at bruge adressen laeger.dk, fordi langt de fleste fortsat har en browser, der ikke accepterer de danske bogstaver æ, ø og å. Microsoft har lovet, at det kommer, men det hjælper stort her og nu. Derfor, for en sikkerheds skyld, brug ae, der også giver adgang fra udlandet. En anden løsning er at vælge en anden browser end Explorer eller at installere lidt ekstra software. Vi har valgt at kalde portalen Læger.dk, fordi professionen nu engang staves med æ på dansk.

Aftale om lægedækningen på Mors er på plads

> Mors

I da gspressen har man kunnet læse, at der var borgere på Mors, som i løbet af kort tid ville stå uden lægevalgsmulighed på grund af mangel på praktiserende læger. Denne fremtidsudsigt er heldigvis nu gjort til skamme. Intense forhandlinger mellem lægerne på Mors, PLO's praksisudvalg og Viborg Amt har resulteret i en konstruktiv aftale, som lover godt for lægedækningen på Mors - både på kort og længere sigt. Aftalen vil bidrage til at fastholde de ældre læger på Mors, bl.a. via økonomiske incitamenter og vagtfrihed. Endvidere lægger aftalen gode spor for fremtiden, ved at Viborg Amt forpligter sig til at bidrage økonomisk med bygningen af et større lægehus, der vil give de nuværende læger på Mors mulighed for at udvide kapaciteten, herunder ved bedre rammer for brug af klinikpersonale. Det faglige miljø i et lægehus giver øgede muligheder for at rekruttere nye læger og at tiltrække uddannelseslæger. Yderligere er amtet i færd med at indrette lokaler til et såkaldt behandlerhus, hvor nye læger kan nedsætte sig i 0-ydernummer med garanteret basishonorar, uanset hvor mange patienter, der tilmeldes praksis. Endvidere er det muligt for nye læger at nedsætte sig efter en »indslusningsmodel«, hvor amtet i op til fem år stiller lokaler, inventar og personale til rådighed mod en reduktion i de overenskomstmæssige honorarer.

Kun få kvalitetsforbedringer i behandling af hoftebrud

> København

Behandlingen af danske hoftebrudspatienter er blevet forbedret, men mange amter er stadig et godt stykke fra at opfylde de mål, der er sat for behandlingen. Det viser tal fra Det Nationale Indikatorprojekts (NIP) seneste kvalitetsrapport, der netop er offentliggjort. Formanden for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, amtsborgmester Bent Hansen (S), mener på baggrund af rapporten, at der bør gøres en ekstra indsats for et forbedre behandlingen: »Når vores egne undersøgelser viser, at behandlingen stadig ikke er god nok, må vi overveje, hvordan vi kan sætte mere fart på kvalitetsforbedringerne«, udtaler han til Sundhed.dk.

NIP's rapport viser også, at der på nogle områder er stor forskel på amternes behandlingskvalitet, men at nogle amter faktisk er tæt på at opfylde de mål, der er sat for behandlingen: »De viser, at det kan lade sig gøre for de øvrige amter at løfte deres kvalitetsniveau, så vi kan tilbyde patienterne samme høje behandlingskvalitet, uanset hvor i landet de bliver indlagt«, siger Bent Hansen.

NIP's rapport omfatter patienter, der var indlagt i perioden fra 16. august 2004 til 15. august 2005. Der måles på, hvor mange af hoftebrudspatienterne, der får vurderet deres ernæringstilstand, og hvor mange, der får vurderet deres evne til at klare daglige gøremål før og efter operationen. Derudover registreres hvor mange hoftebrudspatienter, der dør inden for 30 dage efter en hofteoperation, og her holder samtlige amter sig inden for standarden.

Stigende antibiotikaforbrug

> København

Forbruget af antibiotika fortsætter med at stige, viser en opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Selv om der er mere fokus på risikoen for modstandsdygtige bakterier, fortsætter stigningen både på sygehusene og hos de praktiserende læger.

I årets første ni måneder steg forbruget med godt syv procent i sygehussektoren og med seks procent hos lægerne i forhold til året før. Andre år er der også sket en stigning, og det betyder, at der i dag bruges 15 procent mere antibiotika til mennesker end for ti år siden.

Overlæge på Statens Serum Institut, Niels Frimodt-Møller, finder det ifølge Ritzau bekymrende, at det især er brugen af den bredspektrede antibiotika, der er steget. Han peger på, at en del af stigningen kan skyldes, at antallet af opererede på sygehusene generelt er steget. Da antibiotika gives både før og efter en del operationer, vil det betyde et større forbrug.

Intensiveret forebyggelse af folkesygdommene

> København

Næsten hver tredje danske lider af en eller flere kroniske sygdomme, og denne udvikling vil forstærkes, efterhånden som befolkningen bliver ældre. For at bremse udviklingen skal forebyggelse integreres i behandlingen både på sygehusene og i almen praksis, mener indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

Regeringens folkesundhedsprogram »Sund hele livet« har således en målsætning om, at indsatsen i forhold til de otte store folkesygdomme skal intensiveres på mange niveauer. Både blandt patienter, pårørende, de sundhedsprofessionelle og administrationen inden for sundhedsvæsenet.

En del af folkesygdomsprojektet er guiden »Lær at leve med kronisk sygdom«, der viser kommuner og patientforeninger, hvordan patientundervisning kan gennemføres på en ny måde, så de kronisk syge får muligheder for at leve et aktivt liv. Dette er et led i at understøtte kommunerne i at varetage de nye opgaver i den patientrettede forebyggelse.

En af de store folkesygdomme, der ikke tidligere har været fokuseret så markant på, er kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL). Sundhedsstyrelsen har for første gang udarbejdet et udkast til en national indsats, der går fra håndtering af personer med risiko for at få KOL til rehabilitering af KOL-patienterne. Resultaterne af Sundhedsstyrelsens folkesygdomsprojekt blev i den forgangne uge præsenteret på en konference i København.