Kort nyt

Amning nedbringer spædbarns-dødelighed med 20 procent

> USA

Amerikanske børn, der er blevet ammet, har 20 procent nedsat sandsynlighed for at dø i løbet af deres første leveår ift. de børn, der ikke er blevet ammet.

Forskere fra det amerikanske National Institute of Environmental Health Sciences baserer deres konklusion på en undersøgelse, der i alt omfatter 9.000 tilfælde af spædbarnsdød i 48 lande.

En af forskerne bag undersøgelsen udtaler i et interview med Reuter, at den beskyttende effekt lader til at stamme fra den »pakke af omsorgsfærdigheder som hører sammen med amning foruden fordelene ved selve modermælken«.

Af tal fra 2000 fremgår det, at 70 procent af amerikanske nyfødte bliver ammet, når de forlader hospitalet - godt en tredjedel bliver fortsat ammet, når de er seks måneder gamle.

Læs mere i Pediatrics 2004;113:435-9

Politisk pres for at unge overvejer organdonation

> København

Når unge mænd indkaldes til session, eller når unge af begge køn skal have kørekort, søger ind på en videregående uddannelse eller i anden forbindelse får post fra det offentlige, skal der i brevet også ligge information om organdonation og en opfordring til selv at tage stilling.

Det er én af de ideer, indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ifølge Berlingske Tidende pusler med i bestræbelserne for at få flere - især i de yngre aldersgrupper - til at tage aktivt stilling for eller imod organdonation.

Et flertal af Folketingets partier udtrykte i forrige uge deres støtte til et forslag om, at unge på deres 18-års fødselsdag får en opfordring til at tage stilling for eller imod organdonation.

»Men vi har i forvejen så meget dialog netop med denne aldersgruppe, at vi lige så godt kan bruge de kanaler, vi har i forvejen i stedet for at sende endnu et brev af sted,« udtaler ministeren til avisen.

SF vil gå endnu videre. Partiet ønsker, at alle danske statsborgere over 18 år skal tage stilling til organdonation, så det kommer til at fremgå af deres sygesikringskort, om de ønsker at være organdonor eller ej.

Målet er, at 90 procent af Danmarks befolkning i løbet af tre år vil have taget stilling til organdonation - mod de ti procent i dag.

Hverken sundhedsministeren, Kristendemokraterne eller Socialdemokraterne er umiddelbart positive over for SF's forslag. S og KD er på vej med et fælles forslag om, at alle 18-årige skal oplyses om muligheden for organdonation.

Flere nej til kejsersnit på begæring

> Storbritannien

Gravide britiske kvinder, som beder om at få foretaget kejsersnit, skal ikke automatisk have ret hertil, når der ikke er medicinsk indikation herfor.

I stedet skal de gravide rådgives ordentligt om fordele og ulemper ved henholdsvis kejsersnit og vaginalfødsel med henblik på, at de kan træffe et fuldt informeret valg om den bedste beskyttelse af sig selv og deres børn.

Såfremt lægen herefter mener, at kejsersnit er malplaceret, kan han eller hun afslå at imødekomme kvindens ønske, hvorefter kvinden bør henvises til en anden læge.

Det fremgår ifølge British Medical Journal af nye retningslinjer, som the National Collaborating Centre for Women's and Children's Health har udarbejdet for the National Institute for Clinical Excellence.

Syv procent af de udførte kejsersnit i 2001 - 21,5 procent af samtlige fødsler i England og Wales - skete på den gravides begæring.

De nye retningslinjer er tilgængelige på www.rcog.org.uk

Storfamilier og dyr holder allergier væk

> Storbritannien

At have søskende, kæledyr eller at bo på en gård, hjælper med til at beskytte spædbørn mod at udvikle allergiske sygdomme.

Det er konklusionen i en dansk undersøgelse udgået fra det danske projekt: Bedre Sundhed for Mor og Barn, publiceret i British Medical Journal.

Forskere udførte fire separate interviews med mere end 24.000 gravide kvinder to gange i løbet af deres graviditet, og igen da barnet var seks og 18 måneder. Risikoen for allergisk eksem steg, for hver infektionssygdom barnet fik før seksmånedersalderen, hvilket går på tværs af den hidtidige opfattelse af, at infektionssygdomme tidligt i livet beskytter mod udviklingen af allergiske sygdomme. Til gengæld faldt risikoen for allergisk eksem i de tilfælde, hvor barnet havde tre eller flere søskende, gik i daginstitution, havde kæledyr eller boede på en gård.

Denne beskyttende effekt forblev den samme, efter der var taget højde for antal infektionssygdomme, hvilket ifølge forskerne tyder på, at effekten er opstået uafhængigt og meget tidligt i livet.

Læs mere i BMJ online, doi:10.1136/bmj.38069.512245.FE (published 30 April 2004)

EU i to hastigheder

> Bruxelles

EU's konkurrenceevne inden for bioteknologi afhænger af, om medlemslandene vil samarbejde og vedtage fælles regler for blandt andet etik, økonomi og miljø. Men mange medlemslande har stadig ikke implementeret de love, som for længst er vedtaget.

Det fremgår af en rapport, som Europa-Kommissionen har fremlagt og som følger op på EU's strategi for biovidenskab og bioteknologi.

Bioteknologi bruges i flere vigtige, men ofte også kontroversielle områder. Derfor bør Europa arbejde sammen og styrke udviklingen. Men mange lande halter ifølge The European Association for Bioindustries bagefter.

Nogle medlemslande vedtager ikke de fælles regler - bl.a. patentering af bioteknologiske produkter. Andre medlemslande vil ikke længere vente på, at resten af Europa skal komme i gang. De laver nationale tilpasninger for at tiltrække forskere og gør det lettere for den private sektor at investere i bioteknologisk udvikling.

Læs mere på The European Association for Bioindustries' hjemmeside: http://www.europabio.org/pages/index.asp

Amt flytter operationer

> Viborg

Efter tv-udsendelsen »Den hvide magt« på DR1, som såede tvivl om ekspertisen i forbindelse med kræftoperationer på Viborg Sygehus, har ledelsen på Viborg Sygehus besluttet med omgående virkning at flytte de kirurgiske behandlinger for lungekræft og spiserørskræft til Skejby Sygehus.

Der var i forvejen indgået aftale mellem Viborg og Århus Amter om at flytte disse funktioner til Århus inden årets udgang. Når det sker allerede nu, er det ifølge Politiken på grund af dokumentarudsendelsen.

»Alle kan have fuld tillid til, hvad der foregår på Viborg Sygehus. Men siden tv-udsendelsen er vi blevet kimet ned af patienter og deres pårørende, fordi folk nu dårligt nok tør lade sig indlægge hos os for at få opereret en negl på en storetå. Den dårlige publicity, som programmet har givet sygehuset, kan vi ikke leve med«, siger Aage Koch-Jensen, formand for sygehusudvalget i Viborg Amt, der i en pressemeddelelse efter udsendelsen gav udtryk for, at der var tale om manipulation og urigtige oplysninger fra DR's side.

Amtet har skrevet til ledelsen i Danmarks Radio med krav om berigtigelse af oplysningerne om, at de pågældende indgreb foretages af læger uden den fornødne ekspertise. Amtet har også indanket dagbladet B.T.s omtale af sagen for Pressenævnet.

Appel til virksomheder om hjælp til sørgende børn

> København

Børns Vilkår beder nu danske virksomheder og industr ier om at hjælpe de 4.000 børn i Danmark, der hvert år mister en mor, en far eller en af deres søskende. Børnene kan ved hjælp af samtaleterapi for et beskedent beløb hjælpes til at bære deres sorg, og Børns Vilkår har derfor indledt en kampagne, der skal gøre virksomheder og private opmærksomme på, at de for et beløb på 5.000 kroner kan bistå ét barn. Børns Vilkår sammensætter løbende såkaldte sorggrupper for efterladte børn. Her møder børnene hinanden en eller to gange om måneden i et halvt år, og med en psykolog for bordenden kan de få talt ud om deres næsten ubærlige savn.

I øjeblikket står 100 børn på venteliste til samtalehjælp hos Børns Vilkår, og behovet for at få etableret mindst 15 ekstra sorggrupper i år er baggrunden for organisationens initiativ.

Svage patienter får »advokat«

> Silkeborg

En læge, en sygeplejerske og en terapeut på Silkeborg Centralsygehus skal sikre, at svage patienter ikke tabes på gulvet, når de skal på sygehuset.

Teamet vil fungere som de svage patienters advokat både internt på sygehuset og i forhold til fx praktiserende læger og hjemmesygeplejersker.

Erfaringen er, at en række svage patientgrupper i dag ikke får et godt forløb, når de er på sygehuset. Selve den måde, et sygehus fungerer på, kan have store omkostninger for de svageste patienter - fx de ældre demente, der typisk bliver både bange og mere forvirrede, hvis de tages ud af deres vante dagligdag og måske skal undersøges på flere forskellige afdelinger. Det kan i værste fald være med til at forværre demensen.

Opgaven for teamet bliver derfor at skræddersy et undersøgelses- og behandlingsforløb, som tager størst muligt hensyn til den enkelte.

I forhold til de demente kunne det fx handle om at koordinere et forløb, hvor patienten har mulighed for at blive undersøgt og behandlet uden at være indlagt eller måske - hvis indlæggelse ikke kan undgås - få en pårørende medindlagt.

I første omgang skal teamet alene tage sig af medicinske patienter, men med tiden er det meningen, at samtlige svage patienter skal have »en advokat« i Shared Care-teamet.

Teamet forventer at hjælpe 500 patienter om året.

SST offentliggør operationsstatistik for 50 operationer

> København

Sundhedsstyrelsen har for 1. halvår 2003 offentliggjort en operationsstatistik for de 50 operationsgrupper, der indgår i Venteinformation.

Statistikken baserer sig på oplysningerne i Landspatient-registeret suppleret med oplysninger i Hovedstadens Sygehusfællesskab og amterne i de tilfælde, hvor Landspatientregisterets oplysninger ikke har været fuldt dækkende.

Sundhedsstyrelsen har endvidere spurgt H:S og amterne, om der er et lægeligt samarbejde mellem sygehusene vedrørende disse operationer og i givet fald mellem hvilke sygehuse. Hvor Sundhedsstyrelsen har modtaget oplysninger om f.eks. fælles lægeteam, eller det er læger fra et andet sygehus, der har foretaget operationerne, fremgår det af tabellen for den enkelte operation.

Af tabellerne fremgår for hver af de 50 operationsgrupper hvor mange, der er udført på hvert sygehus i 1. halvår 2003. Et stort antal udførte operationer på et sygehus kan indikere, at der på sygehuset er en vis erfaring, mens et lille antal kan indikere en lidt mindre erfaring. Antallet af operationer på et sygehus med mange operationer behøver dog ikke at sige noget om, hvor mange operationer, den enkelte læge udfører. Omvendt kan det være den samme læge, der udfører samtlige operationer på et sygehus med forholdsvis få operationer.

Læs mere på www.sst.dk

Undersøgelse af mangans helbredseffekter

> København

Arbejdsmiljøforskningsfondet har bevilget en halv million kr. til en udredning af manganeksponering og helbredseffekter.

Mangan anvendes i stålindustrien, og i medierne har det været fremme, at en del støberiarbejdere fra det nu lukkede støberi Kongeaaen, har fået helbredsproblemer, som måske skyldes, at de har været udsat for mangan. Desuden har mere end 40 tidligere stålvalseværksarbejdere fået tilkendt erstatning for kronisk manganforgiftning. Alligevel er mangan et kontroversielt stof, idet det også er et livsvigtigt mineral, som findes i vores kost.

Arbejdsmiljøforskningsfondet har derfor bestilt en redegørelse om mangan, så fondet kan afgøre, hvilken forskningsmæssig indsats, der - i givet fald - er nødvendig.

Udredningsarbejdet udføres i samarbejde mellem AMI, Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus og Kræftens Bekæmpelse.

»Familielægen - dit lokale sundhedstilbud«

> P.L.O.

Mens de fleste holdt påskeferie, var Indenrigs- og Sundheds-ministeriet - og Finansministeriet på overarbejde. Embeds-mændene arbejdede på højtryk for at kunne præsentere regeringens udspil, efter at man nøje havde analyseret og regnet på Strukturkommissionens betænkning, forskellige interesseorganisationers høringssvar, og hvad der nu ellers var kommet af input.

I Praktiserende Lægers Organisation satte man sig for at gøre en status, og det er der nu kommet en pjece ud af. Den blev sendt ud i sidste uge til landets politikere, andre sundhedsprofessionelle organisationer, sundhedsforvaltningerne, pressen, P.L.O.s egne medlemmer osv.

Pjecen - »Familielægen - dit lokale sundhedstilbud« fokuserer på såvel fremtidens krav som styrker almen praksis har - både for patienterne, for de praktiserende læger og deres klinikpersonale og for det øvrige sundhedsvæsen. Og der er mange styrker. Men selvfølgelig er der også områder, der trænger til nyskabelser og forbedringer rundt omkring. En af de store bekymringer for P.L.O. har været, hvor almen praksis skulle placeres i den fremtidige sundhedssektor. Selv om der ikke er afgjort noget endeligt endnu, har udspillet dog vist en vilje til, at det sammenhængende patientforløb vægtes højt, og derfor er der lagt op til, at sundhedssektoren ikke atomiseres, men at almen praksis fortsat er tæt knyttet til sine vigtigste samarbejdspartnere - sygehussektoren og de øvrige speciallæger etc. Så langt så godt.

Men det ligger også i kortene, at man vil til at analysere potentialerne for forbedrede patientforløb hvad angår forebyggelse, genoptræning, bedre koordinering med kommunerne i forbindelse med pleje af ældre og i forhold til længerevarende sygemeldinger - et område P.L.O. fuldt ud kan tilslutte sig, trænger til en forstærket indsats.

»Familielægen - dit lokale sundhedstilbud« kan ses på www.plo.dk