Kort nyt - ind- og udland

EU-dom omdefinerer rådighedsvagten

> Luxembourg

En netop afsagt dom ved EF-domstolen i Luxembourg fastslår, at bl.a. lægers, sygeplejerskers og jordemødres rådighedsvagter er at opfatte som arbejdstid i »fuldt omfang«. Det betyder, at samtlige vagttimer på sygehuset tælles med i den maksimale ugentlige arbejdstid. Ifølge amternes skøn vil det medføre behov for 1.000 ekstra stillinger på sygehusene svarende til en merudgift på ca. 400 mio. kr. Men der er hverken penge eller ledige læger og sygeplejersker, og derfor kan resultatet blive, at der lukkes skadestuer og akutberedskaber.

Dommen vil ifølge Berlingske Tidende også få store konsekvenser for sygehusene i andre EU-lande. I Tyskland skønnes det eksempelvis, at der bliver brug for mellem 15.000 og 27.000 flere læger på de 2.000 sygehuse, og at merudgiften som følge af dommen kan løbe op i omkring syv mia. kr. om året.

Formand for amternes sygehusudvalg, Bent Hansen, opfordrer regeringen til at tage spørgsmålet op i forhandlingerne om den nye EU-traktat og sørge for, at arbejdsforhold og sundhedsområdet udelukkende er et nationalt anliggende. Ifølge Bent Hansen går det »simpelthen ikke, at vi kan blive underkendt af en teoretisk skrivebordsafgørelse«.

Mange uanmeldte sexovergreb mod børn

> København

Knap halvdelen af de seksuelle overgreb mod børn bliver aldrig politianmeldt. Belastningen ved at skulle igennem et politiforhør skønnes at være så belastende for barnet, at forældrene vælger at lade være med at involvere politiet i sagen.

Det fremgår af en ny rapport fra Team for Seksuelt Mis-brugte Børn på Rigshospitalet, som siden 2001 har behandlet 254 børn i sager, hvor der har været mistanke om seksuelt misbrug, refererer Berlingske Tidende.

Ifølge Rigshospitalets chefpsykolog, Svend Aage Madsen, kan det spille ind på forældrenes beslutning, at en politianmeldelse vil forsinke den psykologiske bearbejdning af overgrebet.

Høj akkrediteringsstatus - lavere dødelighed

> USA

Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem sygehuses akkrediteringsstatus og dødeligheden. Dødeligheden er således lavere end forventet på sygehuse, der har fået en høj akkrediteringsstatus fra The Joint Commission on Accrediation of Healthcare Organizations, JCAHO. Den totale akkrediteringsscore viser derimod kun en svag og ikke statistisk signifikant sammenhæng med dødeligheden. Det fremgår af en tværsnitsundersøgelse blandt 957 akutsygehuse i USA, som er blevet akkrediteringsvurderet af JCAHO og offentliggjort i The Journal of Clinical Outcomes. Det skriver internetportalen Hospitalnet.

Læs mere om undersøgelsen på: http://www.dfmc.org/html/09_22_03.html og selve undersøgelsen i J Clin Outcomes Manage 2003 Sep;10(9):473-80.

Det Etiske Råd på skrump

> København

En planlagt besparelse på 1 million kroner på finansloven for 2004 - svarende til 20 procent af Det Etiske Råds samlede budget - har skabt frygt i rådet for, at budgettet for næste år ikke kan holde, og i sidste instans kan medføre fyringer: »Med de forestående besparelser er vi henvist til at klare os gennem næste år ved hjælp af opsparede midler og puljemidler. Men selv med disse penge til rådighed vil vi løbe tør i sidste kvartal, og det synes vi naturligvis er stærkt utilfredsstillende«, udtaler rådets formand, Ole Hartling, til Politiken.

Medvirkende til den beklemte situation er, at rådet står over for en strukturomlægning, der skal udvide dets kommissorium til også at yde etisk rådgivning vedrørende planter, fødevarer og miljø. De økonomiske rammer for det nye råd er endnu ikke på plads.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har erklæret sig parat til at yde assistance til det betrængte råd i overgangsfasen, indtil det nye Etiske Råd er etableret - formentlig omkring årsskiftet 2004/2005.

Ti millioner til forskning i alternativ behandling

> Århus

Finanslovsforliget sikrer ViFAB (Viden- og Forskningscenter for Alternativ Behandling) ti millioner kroner, som centeret skal forsøge at tiltrække mere kompetente og etablerede forskere med.

Ifølge centerets formand Hanne Mollerups udtalelser til Politiken, skal pengene bruges til »at gå ud og banke hul i muren ind til universitetsmiljøet«. Den hidtidige årlige bevilling på en million kroner er ikke tilstrækkelig til at interessere etablerede forskere, der som oftest kræver flere penge og bevillinger, der strækker sig ud over mere end et år for at kunne gennemføre et stort projekt.

I ViFAB vil man i første omgang bruge pengene til forsk-ning inden for de områder, hvor den alternative behandling er mest anvendt - for eksempel inden for gigt og palliativ behandling.

Forskning i genterapi skuffer

> Århus

Forskere ved Århus Universitetshospital konkluderer, at forsøg med at helbrede sygdomme ved hjælp af genterapi ikke har vist de ønskede resultater.

Til Ritzau udtaler forskningsleder ved Molekylær Forsk-ningsenhed på Skejby Sygehus, Niels Gregersen, at læger og forskere en overgang troede, at genterapi var den helt store løsning, men at forsøg med genterapi har været temmelig skuffende: »Jeg forventer, at man på et tidspunkt vil kunne reparere genfejl, men i dag har man mere realistiske og ikke så høje forventninger til området«, lyder det fra Niels Gregersen.

Langt om længe en diabetesplan

> København

Når sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om to uger fremlægger den nye nationale handlingsplan mod sukkersyge, sker det på et tidspunkt, da antallet af danskere med sukkersyge er så højt som aldrig før og eksploderer i de kommende år. Koncerndirektør for Novo Nordisk, Mads Krogs-gaard Thomsen, er af den opfattelse, at indsatsen kommer sent. Han fremhæver fx, at man i Sverige og Holland længe har screenet fedmepatienter og folk med type 2-diabetes i den nærmeste familie.

På Steno Diabetes Center i Gentofte havde man også gerne set, at planen var kommet tidligere. Centret anbefaler som et absolut minimum, at alle personer - uafhængig af alder - med kliniske hjertesygdomme, andre karsygdomme, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesteroltal fremover bliver undersøgt.