Skip to main content

At føde sent nedbringer kræftrisiko> Storbritannien

Kvinder, som føder sidst i trediverne, har en lavere risiko for senere i livet at udvikle kræft i æggestokkene.

Af en amerikansk undersøgelse baseret på interviews med 477 patienter med kræft i æggestokkene samt 660 raske kvin-der, fremgår det, at kvinder, som fødte efter 35-års alderen, havde en 58 procent nedsat risiko for senere at få denne kræfttype end kvinder, der aldrig havde født.

Også kvinder, som havde født i deres helt unge år - før 25-års alderen - havde en nedsat risiko - omend den var mindre udtalt - nemlig 16 procent.

Kvinder, som fødte deres første barn inden de nåede 30-års alderen, nedsatte deres risiko med 45 procent.

Dertil kommer, at kvinder som har født fire eller flere børn har nedbragt deres risiko med 64 procent i forhold til de medsøstre, der aldrig har født.

Læs mere i Fertil Steril 2004;82:186-95.

Stadig flere hiv-smittede
> USA

Fem millioner mennesker blev på verdensplan sidste år smittet med hiv.

Det fremgår af en rapport fra UNAIDS - FN's organisation for koordinering af det globale arbejde mod hiv og aids.

Antallet af mennesker i verden som lever med hiv er øget fra 35 millioner i 2001 til 38 millioner i 2003, hvor tre millioner mennesker døde af aids. I alt cirka 20 millioner mennesker er døde af sygdommen, siden den første aids-diagnose blev stillet i 1981.

Trods øgede bevillinger, større politisk engagement og øget tilgang til behandling i løbet af de sidste to år, vokser aids-epidemien raskere end den globale indsats mod den, fremgik det i forbindelse med lanceringen af rapporten i juli.

Læs hele rapporten på: http://www.unaids.org/bangkok2004/GAR2004_html/ ExecSummary_en/ExecSumm_00_en.htm

For meget tv-kiggeri forårsager dårligt helbred
> New Zealand

Jo mere tv et barn konsumerer, jo større er risikoen for, at barnet som voksen pådrager sig et dårligt helbred.

Det fremgår af en new zealandsk undersøgelse, som har fulgt 1.000 personer fra de blev født i de tidlige halvfjerdsere til de nåede 26-års alderen. Fjernsynskiggeri mere end to timer dagligt i alderen 5-15 år forhøjede risikoen for et højt kolesteroltal, rygning, dårlig kondition og overvægt - men ikke for forhøjet blodtryk.

I en leder af samme nummer af Lancet hedder det, at en sandsynlig forklaring på de fund forskerne har gjort er, at kost og andre livsstilsvaner der tilegnes i barndommen - og under indflydelse af tv - fortsætter i voksenlivet.

Ultimativt må forældre rette op på tv's forsyndelser og selv overtage ansvaret for at uddanne og underholde deres børn.

Læs mere i Lancet 2004;364:257-62.

Fedmerisiko fordoblet hvis mor er fed
> USA

Børn, hvis mødre var overvægtige på det tidspunkt, hvor graviditeten indtraf, har fordoblet risikoen for selv at blive overvægtige og fede, når de når skolealderen.

Det fremgår af en amerikansk undersøgelse, som har un-dersøgt mere end 8.000 førskolebørn, hvis mødre for en tredjedels vedkommende havde været overvægtige i graviditetens første trimester.

I fire-års alderen var næsten hvert fjerde barn af en overvægtig mor selv blevet overvægtig.

Til sammenligning var færre end et ud af ti børn født af ikke-overvægtige mødre blevet overvægtige.

Mulige forklaringer på den tilsyneladende sammenhæng mellem overvægtige gravide og udvikling af fedme hos deres afkom er, at en mors overvægt på en eller anden måde kan påvirke barnets udvikling i livmoderen.

En fed mor kan også forhøje sit barns risiko for at udvikle fedme med sit valg af kost og fysisk aktivitet.

Undersøgelsen er publiceret i onlineudgaven af tidsskriftet Pediatrics.

Nordisk centrum for molekylær medicin
> Norden

Tre nordiske centre i Norge, Sverige og Finland skal med speciale i molekylær medicin styrke forskningen i Parkinson, Alzheimers, epilepsi og kræft.

Med en investering på seks millioner euro skal de tre centre markere Norden som et sted, hvor forskningen i molekylær medicin står stærkt. Initiativet er taget i fællesskab af forskningsråd, ministerråd og det nordiske akademi for forskningsudvikling.

Centrerne vil dække forskellige forskningsområder og bruge forskellige metoder, men have et fælles mål: At øge den molekylære og genetiske viden om Parkinson, Alzhei-mers, epilepsi og kræft. Forskerne skal kunne rejse mellem centrene, udveksle resultater og undervise hinanden for på den måde at samle al viden i en fælles database.

Ifølge EU's forskningsportal Cordis understreger initiativtagerne i en fælles udtalelse, at molekylærforskning er et område, hvor de nordiske lande har en unik fordel betinget af adgangen til patientregistre, biobanker og nogenlunde ensartede sundhedssystemer. Dertil kommer en stærk tradition for genetisk og biomedicinsk forskning.

Danske unge styrer deres sexliv
> København

Aborttallet er især faldet stort hos danske unge, viser en opgørelse over aborter i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island fra det lægelige selskab Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica. Blandt danske piger til og med 19 år er antallet af aborter faldet fra 4.272 i 1980 til 1.912 i 2002 - altså mere end en halvering. Ud af hver 1.000 teenagepiger fik 14 en abort i 2002. Også antallet af teenagemødre er faldet stort, siden dagens forældregeneration var unge. I 1980 fødte 3.147 teenagepiger ifølge Danmarks Statistik et barn. Det tal var i 2003 faldet til 854.

Dertil kommer, at den seksuelle debutalder ikke er så alarmerende lav, som medierne ellers har fortalt gennem længere tid - den ligger stabilt på cirka 17 år.

Ifølge Berlingske Tidende holder myten om, at den stigende sex-fiksering blandt teenagere fører dem ud i et udsvævende, promiskuøst sexliv i en stadig yngre alder, altså tilsyneladende ikke.

»I Finland sparede de for få år siden seksualundervisningen væk. Straks steg aborttallet hos de unge. Man skal give ordentlig information om sex, det gør vi herhjemme, og derfor har danske unge styr på sex«, siger Charlotte Wilken-Jensen, læge fra Sex og Samfund, til avisen.

Kræfthelbredte børn i risko for øget sygelighed
> USA

To tredjedele af de børn, som overlever kræft, har udsigt til at pådrage sig en anden form for kræft, hjertesygdom, infertilitet, tidlig menopause, depression, angst eller moderat til ekstrem fysisk smerte efterhånden som de vokser op.

Derfor skal de tage ekstra vare på sig selv: Være opmærksomme på deres vægt, spise særligt sundt, træne så meget som muligt og sørge for at blive screenet for såvel kræft som hjertesygdomme.

I juni rapporterede den amerikanske sundhedsstyrelse, at 79 procent af de børn under 15 år, der får en kræftdiagnose, i dag er i live fem år eller længere efter diagnosen er stillet.

Læs mere i CA Cancer J Clin 2004; 54:208-236.

Angst under graviditeten forhøjer børns adfærdsproblemer
> Belgien

Kvinder, som er kronisk stressede midt under deres graviditet, har større risiko for at føde børn, som senere i livet udvikler adfærdsproblemer. Navnlig kvinder, som var meget bekymrede, i 12-22 svangerskabsuge - havde større sandsynlighed for at føde børn, som også var bekymrede og som udviste tegn på ADHD (attention deficit/hyperactivity disorder).

Bekymring og ængstelse, som forekom senere i graviditeten, lod ikke til at påvirke børns adfærd.

De belgiske forfattere til undersøgelsen advarer om, at børn bliver påvirket, når de gravide oplever langvarige angstanfald, men understreger samtidig, at kvinder ikke skal frygte for, at deres barn vil være i fare, såfremt de under graviditeten på et tidspunkt måtte følge et stænk af bekymring.

Undersøgelsen er en online-publikation i tidsskriftet Child Development.

Flere sene provokerede aborter
> København

Flere danske kvinder vælger en sen provokeret abort, fordi deres foster har en kromosomfejl eller en alvorlig misdannelse, viser nye tal fra Abortankenævnet.

Således fik i alt 671 kvinder i fjor en abort mellem 12. og 24. uge efter at have fået en særlig tilladelse, og i knap halvdelen af tilfældene var årsagen, at det ventede barn havde en alvorlig misdannelse eller sygdom.

Der er tale om en stigning på godt 20 procent siden 1997, når det gælder aborter på handicappede fostre. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Stigningen i antallet af sene provokerede aborter slår mest igennem på aborter i 13.-14. uge, og det er de nye nakkefoldsscanninger, der typisk resulterer i en abort lige på den forkerte side af grænsen for fri abort uden særlig tilladelse.

Sundhedsstyrelsen har i en rapport anbefalet, at alle gravide bør tilbydes nakkefoldsscanning omkring 12. uge og en misdannelsesscanning i 19. uge.

I Aalborg, Århus og hovedstaden er det allerede blevet et rutinetilbud, mens det ventes indført i resten af landet i løbet af næste år.

Kinesisk medicin skal testes på Fyn
> Odense

Fynske forskere skal i de kommende år hjælpe kineserne med at få styr på deres traditionelle naturmedicin, så den kan markedsføres i Vesten. I første omgang vil Kina lade forskere på blandt andet Syddansk Universitet og Danmarks Jordbrugs-forskning i Aarslev identificere de molekylærstoffer i tørrede rødder og andre gevækster, som kineserne gennem årtusinder har spist for at undgå sygdomme eller for at blive kureret.

På længere sigt skal læger på OUH afprøve plantemedicinen, som siden skal godkendes og patentbeskyttes, så planterne kan dyrkes, og pillerne og ekstrakterne kan fremstilles blandt andet på Fyn.

Ifølge amtsborgmester Jan Boyes udtalelser til Fyens Stiftstidende vil aftalen kunne udløse en snes stillinger og - såfremt alt forløber optimalt - kan Fyn efter en årrække udvikle sig til et Medicon Valley med »flere hundrede måske tusinde arbejdspladser«.

SDU-dekan Henrik Pedersen kalder aftalen for »meget væsentlig« og siger, at man overvejer at udvide forskerparken med en afdeling for virksomheder, som kun beskæftiger sig med plantemedicin.

Til september vil kineserne holde en international konference i Odense om traditionel plantemedicin. Ved samme lejlighed skal en mere detaljeret samarbejdsaftale skrives under.

Med kroppen som batteri
> USA

Patienter med pacemakere vil i fremtiden måske slippe for at skifte batterier hvert 10. år og vil dermed undgå et kirurgisk indgreb, som indebærer en risiko for patienten.

Det er det amerikanske firma Biophan, der ifølge New Scientist satser på at bruge kroppen som supplerende energikilde, således at batteriet vil bruge kroppens egen varme som energikilde.

Strømmen skal komme fra den spændingsforskel, der opstår mellem to materialer med forskellige temperaturer, hvilket kræver en temperaturforskel på mindst 2°C.

Den finder man blandt andet lige under huden, hvorfor det er her batteriet skal sidde.

Lykkes det at udvikle det nye batteri, er det målet, at det holder mindst tre gange så længe.

Valg til FAPS' repræsentantskab og bestyrelse
> FAS

I henhold til Foreningen af Praktiserende Speciallæ-gers vedtægter afholdes valg til repræsentantskabet i september måned i lige år.

Det vil sige, at der skal afholdes repræsentant-

skabsvalg i september måned 2004.

Valg til repræsentantskabet i de nedenfor nævnte valggrupper finder sted i ugerne 36, 37 og 38, det vil sige i perioden fra mandag den 30. august 2004 til mandag den 20. september 2004.

Repræsentantskabet vil herefter i henhold til vedtægterne vælge foreningens bestyrelse.

Til opstilling af en kandidat kræves 5 stillere fra den pågældende valggruppe.

  • Øjenlæger.

  • Ørelæger.

  • Dermato-venerologer.

  • Gynækologer.

  • Kirurger (kirurger, ortopædkirurger, plastikkirurger, thoraxkirurger, urologer og kirurgisk gastroenterologer).

  • Medicinere (intern medicinere, kardiologer, nefrologer, med. gastro-enterologer, fysiurger/reumatologer, langstidsmedicinere, lungemedicinere, pæ-

  • diatere og tropemedicinere).

  • Psykiatere og neurologer (psykiatere, børnepsykiatere, neuromedicinere og klinisk neurofysiologer og klinisk neurofysiologer).

  • Andre specialer (anæstesiologer, kliniske kemikere, kliniske fysiologer, patologer, røntgendiagnostikere, kliniske mikrobiologer og kliniske blodtypeserologer).

Anmeldelse af kandidater inden for hver valggruppe skal med angivelse af stillere være Foreningen af Spe-ciallægers sekretariat i hænde inden mandag den 16. august 2004 kl. 12.00.

Der vil herefter blive fremsendt en liste over kandidaterne i de enkelte valggrupper samt stemmesedler, der skal være sekretariatet i hænde senest den 20. september 2004 kl. 12.00.