Kort nyt - ind- og udland

Dødsfald blandt østeuropæiske børn underrapporteret> Østeuropa

Mortaliteten blandt børn i ni østeuropæiske lande er meget højere, end det fremgår af officielle tal. Det rapporter UNICEF's børnefond, der taler om en krise hvad angår spædbørns overlevelse i disse lande, som blandt andre tæller Armenien, Georgien, Kasakhstan, Azerbajdjan, Rumænien, Turkmenistan og Usbekistan.

Ifølge UNICEF betyder den »slags ukorrekte og vildledende statistik«, at regeringer og sundhedsarbejdere ikke er opmærksomme på risikoen for børnedødelighed og dermed behovet for at handle.

UNICEF er gået bag om de officielle tal og har talt med mødre i deres hjem, hvilket bringer flere afsløringer frem: I Rumænien og Usbekistan er UNICEFs tal omkring 50 procent højere end de officielle tal, mens det af UNICEF fundne tal for Azerbajdjan er fire gange så stort.

UNICEFs rapporter kaster skylden på manglende brug af internationale standarder, når det drejer sig om at definere, hvornår man er levendefødt. Fx figurerer børn, der er født præmaturt - og som dør inden for de første syv døgn - ikke som levendefødte. Hospitalspersonalet frygter ifølge UNICEF at blive straffet for at rapportere om stigninger i spædbarnsdødeligheden.

Læs mere på: http://www.unicef.org/media/media_12164.html

Fedtrig kost kan forårsage brystkræft
> USA/Storbritannien

To nye undersøgelser tyder på, at der er en sammenhæng mellem indtagelse af animalsk fedt og risikoen for, at kvinder udvikler brystkræft.

Af en artikel publiceret i tidsskriftet Journal of the National Cancer Institute fremgår det, at amerikanske forskere i perioden 1991-1999 har undersøgt kostvanerne hos mere end 90.000 kvinder i alderen 26-46 år, og at 714 kvinder udviklede brystkræft i perioden. Forskerne konkluderer, at de kræftramte typisk spiste meget animalsk fedt.

Forskere fra Cambridge University, England, når frem til samme konklusion i en undersøgelse, der er publiceret i The Lancet. Af cirka 13.000 kvinder, som forskerne fulgte i perioden 1993-1997 - havde 168 kvinder fem år senere udviklet brystkræft. De kvinder, der indtog flest mættede fedtsyrer - som bl.a. er indeholdt i chokolade og fast food - havde næsten fordoblet deres risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med de medsøstre, som kun spiste lidt af den slags.

Forskerne konkluderer, at de kvinder, der indtager mere end 90 gram animalsk fedt om dagen, har dobbelt så stor risiko for at udvikle brystkræft som dem, der nøjes med 37 gram.

Læs mere på: http://www.thelancet.com/journal/vol362/iss9379/full/llan. 362.9379.original_research.26493.1 samt http://www3.oup.co.uk/jnci/subinfo/

NSAID-præparater til forebyggelse af Alzheimers
> Storbritannien

Netop offentliggjorte observationsstudier antyder, at NSAID-præparater kan beskytte mod Alzheimers sygdom. Af en metaanalyse publiceret i British Medical Journal, fremgår det, at NSAID-præparater giver en vis beskyttelse mod Alzheimers sygdom, og at effekten er større jo længere præparaterne bliver brugt. Analysen er baseret på 15 studier publiceret mellem 1996 og 2002, som alle beskæftiger sig med NSAID-præparaters forebyggende virkning.

For at kvantificere risikoen for Alzheimers sygdom blandt henholdsvis NSAID- og aspirinbrugere - og for at finde frem til betydningen af behandlingsvarigheden - gennemførte forfatterne tre separate analyser.

Aspirin kan ifølge forfatterne også have en effekt, men resultaterne var ikke signifikante.

Læs mere på: http://bmj.com/cgi/content/full/327/7407/128

Bromerede flammehæmmere - fra mor til barn
> USA

En ny undersøgelse fra Indiana University School of Medicine viser, at moderens koncentrationer af PBDE, som er en gruppe af bromerede flammehæmmere, der tilsættes blandt andet fjernsyn og computere, overføres 100 procent til barnet under graviditeten. Undersøgelsen afslører endvidere, at koncentrationerne nu er 20 til 106 gange så høje, som da en svensk undersøgelse for første gang fandt koncentrationer af PBDE i mødre og børn.

Bromerede flammehæmmere hæmmer elektriske apparater i at brænde. De fordamper gradvist fra det elektriske apparat og optages derefter i blodet på de tilstedeværende. Det antages, at stofferne er farlige for både miljø og mennesker. Hos mennesker menes de at være hormonforstyrrende, og muligvis kan de også give fosterskader.

Læs mere på: www.greeninfo.dk

EU-indgreb mod madreklamer
> Europa

EU-Kommissionen vil have klare regler for, hvad producenter må påstå om næringsindholdet i deres produkter. Der skal således styr på begreberne »kalorielette«, »light« og »fyldt med vitaminer og fibre«. Det Skriver Jyllands-Posten.

EU's kommissær for forbrugerbeskyttelse, David Byrne, foreslår et sæt regler, som skal tvinge supermarkeder og producenter til at tænke sig om, før de forsøger at tiltrække kunderne med »sunde« fødevarer. Ifølge Byrne vil forbrugerne få præcise og reelle oplysninger, mens producenterne får lov til at bruge seriøse næringsangivelser med et videnskabeligt belæg i deres markedsføring.

Producenter af cornflakes og andre morgenmadsprodukter forudser, at de vil få deres muligheder for markedsføring stærkt begrænset. Branchens europæiske organisation, CEEREAL, giver i en pressemeddelelse udtryk for, at de »alt for restriktive« forslag vil forhindre producenterne i at bruge beskrivelser, som er »både dokumenterede og relevante for forbrugerne«.

De europæiske forbrugerorganisationer er til gengæld begejstrede. Også Forbrugerrådet i Danmark, som imidlertid også er skeptisk. Rådet frygter, at producenterne fx vil tilsætte C-vitaminer til en chokoladebar og derpå erklære, at den er »vitaminrig«.

P-piller frikendt
> Storbritannien

En stor britisk undersøgelse frikender p-piller for at spille nogen rolle for dødeligheden set under ét. Hvis der overhovedet er en tendens, går den snarere i retning af, at p-pille-brug nedsætter risikoen for at dø i utide. Undersøgelsen, som offentliggøres i The Lancet, har sammenlignet 17.000 kvinder, som i perioden 1969-1974 var mellem 25 og 39 år, og som brugte enten p-piller, pessar eller spiral.

Den eneste sygdom, undersøgelsen har fundet en videnskabeligt signifikant overdødelighed af blandt p-pille-brugerne, er livmoderhalskræft. Men det opvejes af en større underdødelighed af kræft i livmoderen og i æggestokkene.

De p-piller, der var anvendt i undersøgelsesperioden, var første- og andengenerations-p-piller - altså piller med et højere østrogenindhold end dem, man bruger i dag.

Ud over kvindernes p-pille-forbrug har forskerne også undersøgt deres rygevaners sammenhæng med dødeligheden. En af konklusionerne er, at p-piller i forbindelse med storrygning giver en moderat forøget risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme.

Læs mere på: http://www.thelancet.com/journal/vol362/iss9379/ full/llan. 362.9379.original_research.26468.1

Strukturreformer møder modstand
> København

Strukturreformer æ ndrer ikke grundlæggende de arbejdsprocesser, der styrer det daglige arbejde - tværtimod møder de modstand i form af den måde, som arbejdet på sygehusene er organiseret på. Det er en af hovedkonklusionerne i en ph.d.afhandling om organisering og reorganisering af medicinsk arbejde på sygehusene.

Afhandlingen, der er refereret på internetportalen Hospitalnet, er baseret på en analyse af indførelsen af medicinske centre i Hovedstadens Sygehusfællesskab, H:S, der medførte ændringer i form af ansættelse af en centerledelse, indførelse af fællesvagt for lægerne i de medicinske afdelinger, modtagelse af alle indlæggelser i en akut modtageafdeling med udredning i løbet af et døgn samt en fælles visitationskonference i de enkelte centre.

Det fremgår fx, hvordan den nye reform i H:S med intentioner om teamsamarbejde i fællesvagten er oppe imod speciallægernes rotationspolitik, hvor de, der arbejder sammen, knap kender hinanden, og hvor brugen af sekvenslister til uddeling af individuelt ansvar og opgaver udelukker samarbejde.

I 1999 gennemførte H:S selv en evaluering, der peger på mange af de samme problemer, som afhandlingen kortlægger, men konklusionen er en anden. Mens evalueringen konkluderer, at der var tale om lokale problemer, som kunne løses ved holdningsbearbejdelse, argumenterer afhandlingen imod denne vurdering.

Afhandlingen påpeger, at hvis forholdene på sygehusene var mindre fastlagte og regelbundne, ville der være plads til kreativ nytænkning og selvorganisering fra personalets side.

Afhandlingen kan bestilles ved henvendelse til Samfundslitteratur pr. telefon: 38 15 38 70.