Kort nyt – Ind- og udland

Alkohol fremmer brystkræft

Jo flere genstande en kvinde drikker, desto større er hendes risiko for at få brystkræft.

Det antages, at fire procent af alle brystkræftilfælde skyldes alkoholindtagelse.

Det viser en metaundersøgelse foretaget af den engelske kræftforskningsorganisation Cancer Research UK og offentliggjort i British Journal of Cancer.

Datamaterialet omfatter 53 undersøgelser på omkring 150.000 kvinder fra hele verden, hvoraf 58.515 havde fået stillet diagnosen brystkræft. Samtidig viser undersøgelsen, at kvinder, der ryger, ikke har større risiko for at få brystkræft end ikkerygende kvinder.

Hidtil har det været svært at adskille følgevirkningerne af rygning og alkoholforbrug, fordi tobak og alkohol ofte hører sammen. Men i metaundersøgelsen har de engelske forskere formået at udskille 23.000 kvinder, der slet ikke drak alkohol. Og blandt dem var der ingen forskel på forekomsten af brystkræft hos rygere og ikkerygere.

Den direkte årsagssammenhæng mellem brystkræft og alkohol fremgår ikke af undersøgelsen. Men antagelsen er, at alkohol får blodets østrogenindhold til at stige, og østrogen er en velkendt vækstfaktor for cirka halvdelen af alle brystkræfttilfælde.

Nærmere omtale af rapporten på British Journal of cancers hjemmeside www.nature.com/bjc/

Forskellige krav til Elektronisk Patient Journal

En ny afhandling fra Aalborg Universitet viser, at forskellige faggrupper har forskellige holdninger til kvalitet og grundstrukturen for EPJ. I lægegruppen repræ-senterer kvaliteten et stærkt fagligt aspekt, mens f.eks. radiografer og sygeplejersker i højere grad hælder til en mere patientbetonet synsvinkel samt et stærkere service- og kundeperspektiv. Radiograferne og sygeplejerskerne lægger stor vægt på, at der sker organisatoriske forandringer og en revurdering af procedurer og arbejdsgange før indførelse af EPJ. De peger på opbygning af en anderledes organisation, hvis man vil øge den faglige kvalitet, patientens oplevede kvalitet og dermed også den egen oplevede kvalitet i forbindelse med EPJ.

Afhandlingen konkluderer, at sundhedsvæsenet kan sikre den sundhedsfaglige kvalitet med en elektronisk patientjournal ved at ændre de nuværende professionelle og afdelingsbestemte hierarkier til en netværksorganisation med mere fokus på patienterne. Ved samtidig at opbygge teamfunktioner kan man bl.a. bevare lægernes specialisering, mens de øvrige faggrupper indbyrdes kan udvikle deres kompetencer.

Rapporten kan bestilles ved henvendelse til systemkonsulent René R. Jensen, Viborg Sygehus, pr. e-post: rene.r.jensen@v-ks.dk

Nej til obligatorisk fejlrapportering

Kun 29 procent af de adspurgte læger mener, at kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats i USA er et problem, mens 68 procent af husstandene deler den opfattelse.

Dog mener hele 70 procent af lægerne, at det at nedbringe antallet af fejl burde være en national opgave. Det bifalder 86 procent af patienterne. Amerikanske læger og den amerikanske befolkning er med andre ord ifølge en ny undersøgelse offentliggjort i BMJ uenige i, hvorvidt der skal ske obligatorisk indrapportering af fejl på hospitalerne.

Undersøgelsen følger op på en tre år gammel undersøgelse, ifølge hvilken lægefejl hvert år forårsager døden for mellem 44.000 og 98.000 amerikanere. En undersøgelse, som bl.a. har indgået i den hjemlige debat om patientsikkerhed. I den seneste undersøgelse fra Andrew Robinson et al fra University of Colorado har man kortlagt, hvordan læger og befolkningen forholder sig til fejl.

I alt 2.000 læger og 610 husstande er blevet spurgt.

Så godt som alle adspurgte læger vil gerne trænes yderligere i, hvordan man skal håndtere fejl.

Forgængeren for den nyeste rapport lagde op til obligatorisk indrapportering af fejl til et nationalt organ. Et forslag, som 60 procent af husstandene i den aktuelle undersøgelse kan gå ind for, men som kun opnår støtte hos mellem 24 og 32 procent af lægerne.

Ingen nye retningslinjer oven på Gentofte-sagen

Sundhedsministeren vil ikke blande sig, selv om det ikke var »rimeligt begrundet«, da en nynazist på Amtssygehuset i Gentofte for nylig nægtede at lade sig behandle af en læge med iransk baggrund. Det slår sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fast i et svar til Socialdemokratiets sundhedspolitiske ordfører, Sophie Hæstorp Andersen. Hun havde spurgt ministeren, om han vil tage initiativ til et sæt klare retningslinjer for alle landets sygehuse for, hvordan man i fremtiden tackler en tilsvarende situation, men han finder ikke anledning til at supplere gældende regler med yderligere retningslinjer.

Ifølge ministeren vil den ansvarlige overlæge kunne afvise at skulle ændre i arbejdstilrettelæggelsen for at tilgodese patientens ønske om at blive behandlet af anden læge, og sygehuset må da i stedet tilbyde at viderevisitere patienten til et andet sygehus. Er patienten akut syg, og kræves der øjeblikkelig indsats, er den ansvarlige overlæge forpligtet til at tilbyde behandling ved en anden læge, også i det tilfælde hvor patientens afvisning ikke er rimeligt begrundet, fastslår ministeren.

Kvalitetsudvikling på intensivafdelinger

Ved at fokusere på patientsikkerhed, udvikle protokoller og indføre kliniske retningslinjer har amerikanske sygehuse forbedret behandlingskvaliteten på deres intensivafdelinger. Det fremgår af en rapport fra The National Coalition on Health Care (NCHC) og The Institute of Healthcare Improvement (IHI), som har samlet best practice-eksempler fra 11 sundhedsorganisationer, der har markeret sig som pionerer i kvalitetsudviklingen af amerikanske intensivafdelinger. Et eksempel er intensivafdelingen på det californiske Mission Hospital Regional Center, som for fire et halvt år siden implementerede et sæt af kliniske retningslinjer og siden har oplevet markant flere vellykkede behandlingsforløb for alvorligt hjerneskadede patienter, herunder en 30% højere overlevelsesrate.

Rapporten kan downloades fra NCHC’s hjemmeside: http://www.nchc.org/CareintheICU.pdf

For seks mia. kr. forskning

Der er udført sundhedsvidenskabelig forskning og udviklingsarbejde for over seks milliarder kroner i Danmark i år 2000. Heraf er over en tredjedel udført af offentlige institutioner. I alt 11.500 personer har ydet godt 8.000 årsværk, heraf knap 50 procent i offentligt regi. Det fremgår af en rapport om forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren i 2000 fra Analyseinstitut for Forskning. Af rapporten fremgår det, at der er udført offentlig sundhedsvidenskabelig forskning og udviklingsarbejde for 2.294 millioner kroner i år 2000, hvilket omfatter 24 procent af de samlede offentlige midler. I erhvervslivet er der samme år udført sundhedsvidenskabelig forskning og udvikling for 4.172 mio. kr., svarende til 29 procent af de samlede forskningsmidler i erhvervslivet. I den undersøgte periode (1999-2000) er udgifterne til offentlig sundhedsvidenskabelig forskning steget med 3,5 procent, men pengene er spredt på færre personer, som har ydet færre årsværk (3.622 i 2000).

I erhvervslivet er udgifterne til sundhedsvidenskabelig forskning i samme periode faldet med 6,9 procent, men de er gået til flere personer, der har ydet flere årsværk (4.224 i 2000). Den største andel af de offentlige midler er brugt af sygehusene (48 procent), mens universiteterne har brugt 31 procent og sektorforskningsinstitutterne 11 procent. Øvrige institutioner står for ti procent (herunder Kræftens Bekæmpelse og Steno Diabetes Center). Den største del af årsværkerne til den offentlige sundhedsvidenskabelige forskning er gået til fagområderne biomedicin (44%) og klinisk sundhedsvidenskab (32%). Opgjort efter strategi er der gået flest årsværk til forebyggelse/sundhedsfremme (28%), fulgt af behandlingsmetodeforskning (25%), bioteknologi (17%) og genetik (10%).

Rapporten fra Analyseinstitut for Forskning kan downloades via nedenstående link: http://www.afsk. au.dk/ ftp/Sundhedsstatistik/SUN2000.pdf

Minister positiv over for alternativ behandling

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understreger i et svar til formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), at han finder det positivt, at patienter, hvis de ønsker det, i stigende grad får mulighed for at anvende alternativ behandling, mens de er indlagt. Dog kan der ifølge ministeren være en række hensyn, der skal afvejes, når en patient ytrer ønske om alternativ behandling. Fx om behandlingen kan ske uden gene for arbejdet på afdelingen, og om den vil kunne indebære en risiko for patienten. Ifølge ministeren er der ikke fastsat regler, som pålægger afdelingerne at udarbejde deciderede instrukser vedrørende brug af alternative behandlere på sygehusene – som Birthe Skaarup havde efterlyst. Men ministeren har nu bedt Amtsrådsforeningen og H:S om at redegøre for, hvilket kendskab man har til sygehusenes konkrete arbejde med instrukser på dette område.

Mulighederne i EPJ bliver ikke udnyttet

Lægerne på de norske sygehuse bruger kun EPJ-sy-stemer til mindre end halvdelen af de arbejdsopgaver, som systemerne understøtter. Det sker til trods for, at lægerne har gode it-kundskaber og god adgang til computere. Brugen af de elektroniske patientjournaler (EPJ) begrænser sig hovedsageligt til at læse patientoplysninger, fremgår det af en undersøgelse udarbejdet af forskere fra Det medicinske fakultet ved Norges Tekniske og Naturvidenskabelige Universitet.

Undersøgelsen viser, at i gennemsnit havde mindst halvdelen af de adspurgte læger adgang til 15 af de 23 funktioner, som EPJ-systemer ifølge undersøgelsen kan bruges til. Men størstedelen bruger først og fremmest EPJ til at læse patientoplysninger. Funktioner som receptskrivning og sygemeldinger blev kun brugt af hhv. otte procent og tre procent af lægerne.

Undersøgelsen samt en sammenfattende artikel kan downloades fra Tidsskrift for Den norske lægeforening, via nedenstående links: http://www.tidsskriftet.no/ pls/lts/PA_LTS.Vis_Seksjon?vp_SEKS_ID=622468 og http://www.tidsskriftet.no/pls/lts/PA_LTS.Vis_Seksjon?vp_SEKS_ID=62402