Kort nyt/medicinske nyheder

Hurtig vægtøgning i barnealderen associeres med diabetes i voksenalderen

> New Engl J Med

Lav body mass index (BMI) indtil 2-års-alderen og en hurtig øgning i BMI i 2-12-års-alderen, er associeret med udvikling af nedsat glukosetolerans og diabetes mellitus i voksenalderen.

Santosh Bhargava og kolleger fra New Delhi i Indien og i Southampton i England, undersøgte 1.492 mænd og kvinder i alderen 26-32 år. Alle var blevet fulgt fra fødslen i forbindelse med en prospektiv undersøgelse, som startede i 1969. I peri-oden 1998-2002 blev de genundersøgt, hvor man bl.a. målte blodtryk, vægt, højde og hofte-talje-ratio og lavede en totimers glukosebelastning. Herudover registreredes erhverv og uddannelsesniveau, fysisk aktivitet, alkoholforbrug og rygevaner.

Forfatterne fandt at omkring 50% af både kvinder og mænd var overvægtige efter konventionel definition, BMI 25 kg/m2, mens kun 10-13% var adipøse med BMI 30 kg/m2. I alt 156 personer (10,8%) havde nedsat glukosetolerans, mens 63 (4,4 %) havde diabetes mellitus.

Den højeste forekomst af glukoseintolerans og diabetes fandtes blandt personer som befandt sig i den laveste tredjedel, hvad angår BMI inden 2-års-alderen, og i den højeste ved 12-års-alderen. Men kun 3,3% af børnene som senere udviklede glukoseintolerans eller diabetes var overvægtige i 12- års-alderen, ingen var adipøse. Børn som senere udviklede glukoseintolerans og diabetes var karakteriseret ved en hurtigere stigning i BMI i en yngre alder og en vedvarende accelereret stigning i BMI indtil voksenalderen.

»Resultaterne betyder, at pædiatere/børnelæger bør være opmærksomme på børns vægtforhold med henblik på at forebygge type 2-diabetes. Store undersøgelser har vist, at tidlig intervention kan forebygge sygdommen«, kommenterer Henning Beck-Nielsen fra Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital.

Bhargava SK, Sachdev HS, Falle CHD et al. Relation of serial changes in childhood body-mass index to impaired glucose tolerance in young adulthood. N Engl J Med 2004;350:865-75.

Antibakteriel håndsæbe reducerer ikke risiko for luftvejssymptomer

> Ann Intern Med

Anvendelse af rengørings- og vaskemidler samt håndsæbe tilsat antibakterielle produkter i hjemmet reducerer ikke risikoen for luftvejs- eller gastrointestinale infektioner.

Elaine Larson fra Columbia University School of Nursing og kolleger randomiserede 238 husstande i New York til at anvende produkter med og uden antibakterielle midler. De antibakterielle midler i undersøgelsen var blandt andet triclosan og hypoklorit.

De 238 familier udgjorde 1.178 personer. Alle familier havde mindst et barn i børnehavealderen.

Gennem 48 uger monitorerede forskerne anvendelsen af produkterne og incidensen af symptomer. Der blev foretaget ugentlige telefoniske kontrolopringninger, månedlige hjemmebesøg og kvartalsvise strukturerede interview med validerede spørgeskemaer.

Der blev i undersøgelsesperioden hovedsagligt observeret luftvejssymptomer. I løbet af de ca. 2.700 »husstandsmåneder« var der mindst et familiemedlem med rinorré i 26% af tiden. Hoste og ondt i halsen generede mindst et familiemedlem i henholdsvis 23% og 10% af tiden. Feber, opkastninger og diare var til stede i henholdsvis 11%, 2% og 3% af tiden. Der var ingen signifikant forskel på nogen af symptomerne grupperne imellem.

Forskerne påpeger dog, at resultaterne kunne være påvirket af, at luftvejssymptomerne sandsynligvis er forårsaget hovedsageligt af virus, og at smitten hovedsageligt kunne forekomme uden for hjemmet.

Jens Otto Jarløv fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Artiklen belyser, at ukontrolleret brug af desinfektionsmidler i private hjem på ingen måde kan erstatte instruktion i gode profylaktiske infektionshygiejniske praktikker (fx almindelig håndhygiejne) og må frarådes, såvel af hensyn til miljø, bivirkninger som pris. Dette er i overensstemmelse med almindelige danske rekommandationer for sundhedssektoren, hvor brug af desinfektionsmidler kun anvendes til veldefinerede formål«.

Larson EL, Lin SX, Gomez-Pichardo C et al. Effect of antibacterial home cleaning and handwashing products on infectious disease symptoms. Ann Intern Med 2004;140:321-9.

Et minuts semantisk test identificerer Alzheimer-patienter

> Neurology

To hurtige test til demensscreening kan identificere patienter med Alzheimers sygdom (AD), samt hjælpe med at identificere patienter med vaskulær demens (VD). Dette er hovedkonklusionerne på en prospektiv undersøgelse blandt 165 patienter med kognitiv nedsættelse (med og uden demens) samt 46 patienter med bevaret kognition (kontrol). Studiet blev publiceret i februarnummeret af Neurology.

Forskere fra blandt andet University of Toronto (Ontario) undersøgte 98 patienter med AD, 18 patienter med (VD), 25 patienter med kognitiv nedsættelse uden demens, samt 24 patienter med vaskulær-betinget kognitiv nedsættelse uden demens. Der blev anvendt to slags screeningtest, som begge var baseret på vurderingen af ordproduktion. Den ene var en semantisk test, hvor patienterne skulle nævne så mange dyr de kunne i løbet af et minut. Den anden var en fonetisk test, hvor patienterne skulle generere flest mulige ord, som startede med »F«.

De patienter, der fik score under 15 i den semantiske test, havde en 20 gange større risiko for at være en Alz-heimerpatient end en kontrolpatient. Patienter med de andre former for kognitive problemer havde også signifikant dårligere resultater end kontrolpersoner. Resultaterne af den fonetiske test var ikke lige så klare, men kunne være en hjælp til at identificere patienter med VD fra patienter med AD.

Ifølge forfatterne var den semantiske test alene bedre end den fonetiske test eller den kombinerede test (difference score) til at skelne AD-patienter fra raske kontrolpersoner. Den semantiske test var desuden rimelig sensitiv (0,88) og specifik (0,90).

Gudrun Boysen, Neurologisk Afdeling N, H:S Bispe-bjerg Hospital, kommenterer: »Det er klinisk værdifuldt med enkle prøver, som kan give brugbare resultater. I nævnte artikel er de to prøver administreret af øvede ,psychometrists`. Om disse prøver vil give lige så sikre resultater ved brug i almen praksis vides ikke. Det kan være spændende at prøve. Det må formodes, at uddannelse og læsevaner må spille en rolle for resultater«.

Canning SJ, D Leach L, Stuss D et al. Diagnostic utility of abbreviated fluency measures in Alzheimer disease and vascular dementia. Neurology 2004;62:556-62.

Kombineret tiltag reducerer benzodiazepinforbruget hos ældre

> Am J Psychiatry

Ældre patienter, som er i langtidsbehandling med benzodiazepiner på grund af søvnløshed, har større chancer for at reducere medicinforbruget ved hjælp af en superviseret nedtrapning kombineret med et kognitivt terapiprogram. Begge tiltag kan hver for sig også reducere både mængden og hyppigheden af benzodiazepinforbrug, men anvendt hver især er de ikke så effektive som anvendt i kombination.

Dette er hovedkonklusionen af en randomiseret undersøgelse med 76 patienter publiceret i februar i American Journal of Psychiatry.

Forskerne fra Laval University (Québec, Canada) randomiserede patienterne i tre grupper: Den ene undergik et superviseret ned trapningsprogram med ugentlige lægebesøg. Patienterne i kognitiv terapi-gruppen havde ugentlige gruppesessioner, hvor en række adfærdsmønstre blev stimuleret (fx at ligge i sengen i mindst fem timer hver aften), og myter om søvnløshed og benzodiazepinafhængighed blev afklaret. Den tredje gruppe fik begge behandlinger.

Efter ti uger var der en signifikant reduktion i forbruget i alle grupper: 85% af patienterne i den kombinerede terapigruppe var benzodiazepinfri, men blandt patienterne, der undergik nedtrapningsprogrammet og kognitiv terapi hver for sig, var tallene på henholdsvis 48% og 54%. Der fandtes en signifikant forskel på den kombinerede terapigruppe og de to andre. Ifølge forfatterne var effekterne vedvarende efter 12 måneder.

Annette Gjerris fra Psykiatri og Socialforvaltning i Københavns Amt kommenterer: »Undersøgelsens resultater støtter Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kortvarig behandling af søvnløshed især hos ældre, hvor der anbefales langsom udtrapning af benzodiazepiner ledsaget af psykoterapi. Artiklen er mere specifik i sine anbefalinger, idet man har påvist effekten ved anvendelsen af kognitiv psykoterapi kombineret med nedtrapning«.

Morin CM, Bastien C, Guay B et al. Randomized inical trial of supervised tapering and cognitive behavior therapy to facilitate benzodiazepine discontinuation in older adults with chronic insomnia. Am J Psychiatry 2004;161:332-42.