Kort nyt - medicinske nyheder

Madrasbetræk alene hjælper ikke mod astma ...>New England Journal of Medicine

Pude-, dyne eller madrasbetræk har ingen klinisk betydning i forebyggelsen af astma hos voksne - i hvert fald ikke som et isoleret behandlingstiltag. Dette er hovedkonklusionen i et studie med 1.122 astmapatienter publiceret i New England Journal of Medicine.

Ashley Woodcock fra University of Manchester, UK, og kollegaer gennemførte en randomiseret dobbelt-blind multicenterundersøgelse over en 1-års periode. »Der er modstridende data vedrørende effekten af bekæmpelse af husstøvmider« skriver forskeren. Alligevel »er sengebetræk der ikke lader husstøvmider og allergener passere, vidt tilgængelige og hyppigt anbefalet og ordineret hos astmapatienter«, påpeger han.

I alt 574 patienter anvendte det husstøvmidetætte sengebetræk, mens 576 anvendte et »placebo«-sengebetræk. Forskerne vurderede patienternes peak flow om morgenen ved studiestart og efter hhv. 6 og 12 måneder. Symptomerne blev vurderet ved hjælp af validerede spørgeskemaer. Desuden blev mængden af Dermatopha-goides pteronyssinus (husstøvmide) målt i 10% af madrasserne ved studiestart, samt efter 6 og 12 måneder.

Efter seks måneder havde begge grupper patienter et forbedret peak flow, og der var ingen statistisk forskel mellem de to grupper. Koncentrationen af husstøvmider i madrasserne var højere hos patienter der anvendte placebosengebetræk efter 6 måneder, men efter 12 måneder var der ikke forskel fra udgangsniveauet.

Fra den sjette til den tolvte måned indledte forskerne et program, der havde til hensigt at reducere patienternes forbrug af inhalationssteroider. Ved studiets afslutning var der imidlertid ingen forskel i andelen af patienter, der opnåede at få seponeret deres inhalationssteroidbehandling.

I en ledsagende kommentar skriver Thomas Platts-Mills, fra University of Virginia (Charlottesville, Virginia): »at studiet klart viser, at uddelingen eller anbefalingen af allergentæt sengebetræk sandsynligvis ikke er effektiv som det eneste behandlingstiltag«.

>Kommentar

Holger Mosbech, fra Allergiklinikken, Rigshospitalet, kommenterer: »en korrekt behandling kræver viden om, hvad patienterne er allergiske over for og deres eksponering. I det aktuelle studie var kun 44% af deltagerne allergiske for husstøvmider. Det er også kritisk for studiets konklusion, at mere end 75% af deltagerne allerede ved projektets start havde så få mider i deres madras, at det sandsynligvis ikke ville give dem symptomer, selv om de havde været mideallergikere. Studiets konklusion lader sig derfor ikke umiddelbart overføre til danske forhold. Svarende hertil har et tilsvarende placebokontrolleret dansk studie på en relevant målgruppe faktisk opnået en halvering i steroidforbruget ved hjælp af madrasbetræk«.

Kilder: Woodcock A, Forster L, Matthews E et al. Control of Exposure to Mite Allergen and Allergen-Impermeable Bed Covers for Adults with Asthma. N Engl J Med 2003;349:225-36.

Halken S, Host A, Niklassen U et al. Effect of mattress and pillow encasings on children with asthma and house dust mite allergy. J Allergy Clin Immunol 2003;111:169-76.

... og heller ikke mod rhinitis
>New England Journal of Medicine

En undersøgelse med 279 patienter med allergisk rhinitis viste, at pude-, dyne- eller madrasbetræk kunne reducere mængden af allergener i madrasserne, men denne reduktion var imidlertid ikke ledsaget af en klinisk forbedring hos patienterne. Undersøgelsen, som er publiceret i New England Journal of Medicine, var placebokontrolleret og blev udført af forskere fra tre hollandske universiteter.

»Der er flere retningslinjer, der understreger vigtigheden af at rhinitis-patienternes kontakt til allergener formindskes«, skriver førsteforfatteren Ingrid Terreehorst, fra Erasmus Medical Center i Rotterdam. Betrækkenes effektivitet er desuden accepteret af hollandske forsikringsselskaber, som ifølge forfatterne i 2001 betalte USD 2,4 millioner i erstatninger efter køb af allergentætte sengebetræk. I USA er det blevet anbefalet, at forsikringsselskaber bør dække omkostningerne ved køb af de allergentætte betræk. »På grund af de økonomiske følger af en sådan praksis eller anbefaling er det nødvendigt at undersøge, hvor effektive disse betræk egentligt er«, skrev forfatterne.

Hudtest og måling af IgE blev anvendt til vurdering af, om patienterne i forvejen var overfølsomme over for Dermatophagoides pteronyssinus (Der p1) og D. farinae (Der f1). De blev derefter randomiseret i to grupper. Patienterne i den ene gruppe modtog allergentætte betræk, mens den anden gruppe fik ikke-allergentætte betræk. Symptomerne måltes dagligt blandt andet ved brug af en standardskala. Koncen-trationen af begge slags hustøvmider i patienternes madrasser, samt på soveværelsernes og dagligstuernes gulv måltes ved studiestart og efter 12 måneder.

Gulvet i både soveværelserne og i dagligstuerne havde den samme koncentration af allergener i begge grupper, medens der påvistes en lavere koncentration af allergener i madrasserne blandt de patienter, der anvendte allergentætte betræk. Alligevel blev der ikke konstateret nogen klinisk effekt i denne patientgruppe på trods af en 2,6 gange lavere koncentration af husstøvmider i madrasserne.

»Forfatterne konkluderer, at koncentration af mideallergen sandsynligvis allerede ved baseline var så lav, at en yderligere reduktion kun kunne blive moderat, og at resultaterne derfor ikke udelukker en mulig generel effekt af saneringstiltag«, kommenterer Holger Mosbech, fra Allergiklinikken, Rigshospitalet. »I Danmark findes flere betrækfabrikater på markedet og Sundhedsstyrelsen og Astma-Allergi Forbundet har taget initiativ til opstilling af kvalitetskrav. I disse er der lagt op til en tæthed af betrækkene, der kan reducere allergenkoncentrationen ca. ti gange mere end hvad der blev opnået i muliticenterstudiet«.

Kilde: Terreehorst I, Hak E, Oosting AJ, et al. Evaluation of Impermeable Covers for Bedding in Patients with Allergic Rhinitis. N Engl J Med 2003;349:237-46.

Bypassopererede patienter med depression har øget mortalitet
>Lancet

Patienter, der har fået foretaget en bypassoperation og som er deprimerede, har en mortalitet der er over to gange højere end blandt ikke-deprimerede patienter. Den forhøjede mortalitet optræder uafhængigt af patienternes alder, køn eller andre kliniske faktorer, såsom tidligere hjerteoperationer, diabetes, tobaksrygning, uddrivningsfraktion og evt. tidligere akut myokardieinfarkt.

Dette er konklusionen af den hidtil største prospektive undersøgelse omkring depression blandt hjerteopererede patienter. Resultaterne blev publiceret i august i Lancet.

James Blumenthal og kollegaer fra Duke University Medical Center (Durham, North Carolina) undersøgte i perioden 1989 til 2001 817 patienter, der skulle have foretaget en bypassoperation.

Inden operationen blev alle patienter undersøgt for depression ved hjælp af et valideret spørgeskema (CED-D). Vurderingen blev gentaget seks måneder efter operationen, og patienterne blev derefter fulgt i gennemsnitligt fem år.

Før operationen fik 26% af patienterne stillet diagnosen »mild depression«, og deres mortalitet efter operationen var ikke højere end ikke-deprimerede patienters. 12% havde derimod en moderat til svær depression, og deres mortalitet var 2,4 gange højere end blandt ikke-deprimerede. Desuden havde patienter med mild til moderat depression - som vedblev med at være deprimerede seks måneder efter operationen - en mortalitet der var 2,2 gange højere end blandt ikke-deprimerede patienter.

Ud over depression blev såvel en høj alder som en lav uddrivningsfraktion (LVEF) også korreleret til en øget mortalitet. Forfatterne fandt dog ingen forskel i relationen mellem depression og mortalitet blandt andre undergrupper af patienterne.

»Mange patienter som får foretaget en bypassoperation, har en højere dødsrisiko fordi de har en klinisk depression«, skriver forfatterne. »Denne risiko kunne formindskes ved at behandle depressionen efter operationen«.

>Kommentar

Professor Torben Haghfelt, Kardiologisk Afdeling B, Odense Universitetshospital, kommenterer: »som hos patienter med akut koronart syndrom er forekomsten af depression forbundet med en øget morbiditets- og mortalitetsrisiko - forhold, der understøtter behovet for ,liason-psykiatri` med et tættere funktionelt samarbejde mellem psykiatere og kardiologer samt hjertekirurger i rehabiliteringsfasen efter overstået akut koronarsyndrom og bypasskirurgi«.

Kilde: Blumenthal JA, Lett HS, Babyak MA, et al. Depression as a risk factor for mortality after coronary artery bypass surgery. Lancet 2003;362:604-9.