Kortnyt

WMA-kursus for fængselslæger

> Genève

Verdenslægeforeningen WMA har lanceret et webbaseret kursus, der skal hjælpe fængselslæger til at påvise, at fanger har været udsat for tortur, dels bistå dem i at behandle ofrene.

Initiativet er en reaktion på de beskyldninger, som professor Steven Miles for nylig rettede mod amerikanske militærlæger for at samarbejde med forhørsledere og voldelige vagter og kun i ringe grad vidererapportere de skader og dødsfald, som har været følgerne af den voldelige adfærd.

Tolv-timers-kurset giver ifølge British Medical Journal lægerne indsigt i de etiske og menneskeretlige retningslinjer, som baserer sig på internationale deklarationer, hvad angår torur i fængsler, ligesom kurset råder lægerne til, hvad de skal gøre, såfremt de sætter deres eget liv på spil ved at rapportere mishandlingerne.

Derudover er det målet at gøre kurset til en obligatorisk del af pensum på alverdens lægeskoler.

Der er fri adgang for alle til at følge kurset, der er udviklet af den norske lægeforening i samarbejde med WHO og sponsoreret af den norske regering.

Vurderingen er, at mellem 100.000 og 200.000 læger arbejder i fængsler verden over, og forhåbningen er, at de alle vil gennemgå kurset.

Læs mere på http://lupin-nma.net

Nye retningslinjer for fosterdiagnostik

> København

Sundhedsstyrelsen har netop udsendt retningslinjer for fosterdiagnostik, som er forberedt gennem flere år og indeholder væsentlige ændringer i forhold til Sundhedsstyrelsens ti år gamle vejledning.

Hovedændringerne er, at i stedet for som hidtil at sortere efter faste kriterier (fx alder) skal der fremover gives tilbud om information, som gør det muligt for den gravide selv at tage stilling til undersøgelserne.

Den gravide skal kunne tilvælge en nakkefolds-scanning/ blodprøve), som bl.a. belyser sandsynligheden for, at hun føder et barn med Down syndrom samt en ultralydundersøgelse 18 uger henne i graviditeten, hvor der bl.a. undersøges for strukturelle misdannelser og udviklingsdefekter.

Ændringerne i forhold til tidligere er bl.a. begrundet i, at styrelsen finder det vanskeligt at legitimere en fortsat opretholdelse af det såkaldte alderskriterium, ikke mindst set i lyset af, at der er udviklet mere sikre metoder. Dertil kommer, at man har ønsket at respektere den gravides selvbestemmelse, som er nedfældet i Lov om patienters retsstilling fra 1998, ligesom der har været ønske om at nedbringe antallet af moderkage- og fostervandsprøver.

Læs mere på: http://www.sst.dk/publ/Publ2004/Informeret_valg.pdf

S vil forpligte kommuner til at forebygge

> København

Kommunerne skal forpligtes til at målrette arbejdet med at forebygge sygdomme og gøre danskerne mere sunde. Det udmeldte Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, på Socialdemokraternes nyligt afholdte kongres.

Selv om Socialdemokraterne ikke er med i aftalen om strukturreformen, er hun godt tilfreds med, at reformen lægger ansvaret ud til kommunerne. Men det er bare ikke godt nok, så længe ansvaret ikke bliver fulgt af mål og krav: »Vi mangler at se kommunerne gå målrettet ind og sige, at alle kommuner skal have et mål om, at fem procent af deres indbyggere skal lægge smøgerne på hylden. Jeg kunne godt tænke mig, at man pålagde kommunerne landsdækkende forebyggelsesmål, ligesom man pålægger amterne, at alle diabetikere skal have de og de tilbud,« udtaler Sophie Hæstorp Andersen til Altinget.

Serum Instituttet opruster sin forskning i tuberkulose, malaria og hiv

> København

Statens Serum Institut (SSI) samler og opruster nu forskningen inden for tuberkulose, malaria og hiv i Center for Vaccineforskning, som blev indviet den 17. september. De tre sygdomme dræber mere end 5 millioner mennesker om året og er skyld i over 10 pct. af alle årsagsbetingede dødsfald i verden. Inden for de næste ti år regner instituttets internationalt anerkendte forskere med at have udviklet og afprøvet vacciner imod to af verdens alvorligste sygdomme, Tuberkulose og malaria. Mens vaccinen imod hiv ligger nogle år længere ude i fremtiden.

Ved Copenhagen Consensus blev netop de tre infektionssygdomme anset for at være det bedste sted at placere bistandskronerne. EU, Gates Foundation og European Malaria Vaccine Initiative sætter sin lid til, at de danske forskere kan finde frem til vacciner, der kan udrydde de tre sygdomme, som rammer så hårdt i verdens fattigste lande. Serum Instituttet har fået tilsagn om 120 millioner til forskningen frem til 2007.

Læs mere på www.ssi.dk

Screening skaber dødsangst

> Århus

Systematiske screeninger for kræft kan have alvorlige konsekvenser for de mennesker, der bliver undersøgt, selv om resultatet viser, at de er helt raske. Det fremgår af en ph.d.-afhandling om screening for livmoderhalskræft fra Institut for Sygeplejevidenskab ved Aarhus Univsersitet, som MetroXpress refererer. Alene ordet kræft og tanken om at lide af sygdommen kan skabe dødsangst og afmagt, som kaster folk ud i en livskrise: »Kvinderne beskriver screeningen som noget, der giver sorte tanker og helt sætter uret i stå derhjemme. Det er ofte unge mennesker, som aldrig har fejlet noget, og pludselig skal de forholde sig til, at de ikke er udødelige,« udtaler forfatteren, Lise Hounsgaard, til avisen. Dog advarer hun imod, at politikere bruger hendes undersøgelse til at droppe systematisk screening.

Århus Amt får Carl Bertelsmann-prisen 2004

> Århus

Århus Amt blev årets modtager af Carl Bertelsmann-prisen 2004, der i år satte fokus på den offentlige sektor.

I begrundelsen fremhæves det, at Århus Amt er den bedste offentlige virksomhed i Europa, når det handler om at udvikle og effektivisere den offentlige sektor – blandt andet med redskaber som konkurrence og benchmarking. Ligesom det fremhæves, at Århus Amt har en virksomhedskultur, der bygger på samarbejde og holdånd.

Med prisen følger en sum på cirka 1 million kr.

PEM kom sløvt fra start

> København

Den personlige elektroniske medicinprofil, der er tænkt som et værktøj til at sikre danskerne mod at få forkert, for lidt eller for meget medicin, bliver stort set ikke brugt af lægerne.

Halvanden måned efter, at medicinprofilen – PEM – blev lanceret, havde kun 76 læger ifølge Politiken været inde at se på, hvad deres patienter har fået udskrevet af receptpligtig medicin det seneste år.

Mens sygehuslægerne ikke er koblet på medicinprofilen, kan de praktiserende læger få adgang gennem en elektronisk signatur og et såkaldt medarbejdercertifikat.

»Jeg er skuffet over, at så få bruger systemet. Det er rigtigt, at vi ude på sygehusene har haft nogle tekniske problemer med at blive koblet på. Men det skyldes i høj grad, at der er kommunikeret alt for dårligt ud om systemet,« udtaler formand for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, amtsborgmester Bent Hansen (S) til avisen.

PEM er et prestigiøst projekt, som er finansieret med 14,5 millioner kroner fra Sundhedsministeriet og 10 millioner kroner fra amterne. Det er Lægemiddelstyrelsen, der driver PEM, som er placeret på den offentlige sundhedsportal sundhed.dk., der nu vil udsen de et nyhedsbrev til samtlige praktiserende læger.

De praktiserende læger, som tilslutter sig i år, skal hverken betale for tilslutningen eller for administrationen næste år.

Stamceller for alle

> København

Hvis stamceller skal bruges optimalt, skal de deponeres i offentligt tilgængelige banker, i stedet for hos de private stamcellebanker.

Det mener flere eksperter på området, som i Information kritiserer det stadig stigende antal private stamcellebanker, der tjener penge på opbevaring af cellerne.

»Sandsynligheden for, at man en dag skulle få brug for sine egne stamceller, er forsvindende lille. Hvis man en dag skulle få brug for dem, kan man sagens hente cellerne andre steder fra,« udtaler Niels Borregaard, klinikchef på H:S Rigshospitalets hæmatologiske afdeling, til avisen.

Borregaard bakkes op af sin kollega Henning Sørensen, der for nyligt gik på pension som chef for Rigshospitalets blodbank: »Der er ikke noget galt i at lave stamcellebanker, hvis bare man gør det for alle. For meningen med en blodbank er, at alle skal have lige rettigheder, og at ingen skal profitere på det. Når de private firmaer gemmer blod til personligt brug, er det en meget egoistisk holdning, som kun gælder for dem, der har penge.«

En betænkningsgruppe under EU-Kommissionen har for nylig konkluderet, at stamcellebanker ikke bør overlades til kommercielle firmaer, men derimod være et offentligt anliggende.

Hospital får klinisk etisk komité

> København

En nyoprettet Klinisk Etisk Komité skal hjælpe både læger og sygeplejersker på H:S Frederiksberg Hospital med at tage stilling til svære etiske dilemmaer.

Erfaringen, ifølge formanden for den nyoprettede Komité, Erling Birk Madsen, er, at det er de etiske problemer, som personalet generelt har sværest ved at håndtere. Komiteens ni medlemmer, der både tæller sygeplejersker, læger og en hospitalspræst, skal efter planen mødes en gang i kvartalet, men det skal også være muligt at få råd og vejledning ved at henvende sig akut.

Formand for Lægeforeningens etiske udvalg Hans Buhl, udtaler til Jyllands-Posten, at der er et klart behov for etisk vejledning på danske hospitaler: »Personalet kan få hjælp til at træffe bedre beslutninger om, fx hvor længe man skal forsøge at give kunstig befrugtning, eller hvornår man slukker for respiratorer. Det vil skabe ro på området, og det er helt sikkert, at patienterne vil komme til at mærke det.«

Dansk Sygeplejeetisk Råd hilser også projektet velkommen: »Det hjælper med at fjerne den faggrøft, der nogle gange er mellem de to erhverv. Vi oplever ofte, at sygeplejersker tænker deres, og læger tænker deres, og så er det patienten, der taber i sidste ende,« siger Edith Mark.

Frivillig ordning evalueret

> Hillerød

Forsøget med at knytte frivillige fra Røde Kors til Hillerød Sygehus har levet op til intentionerne. De frivillige udfører opgaver, som er med til at give patienter og pårørende på sygehuset en ekstra service og omsorg, som de ellers ikke ville have modtaget. Det er hovedkonklusionen på den evaluering, som det uafhængige analysecenter CASA netop har foretaget af samarbejdsprojektet, som er det første af sin art i Danmark.

Det er lykkedes Hillerød Sygehus og Røde Kors sammen at opstille ganske klare grænser for de frivilliges arbejde. Der er således gjort en del ud af at »klæde de frivillige på« til opgaven gennem introduktionsforløb og temadage.

De frivillige løser udelukkende opgaver af social og medmenneskelig karakter – ikke plejeopgaver og andre opgaver, som kræver faguddannet personale.