Kortnyt

Omfattende rygeforbud på vej

> Storbritannien

Et omfattende rygeforbud, der gælder alle cafeer, restauranter og de fleste af Englands pubber foruden offentlige kontorer og virksomheder, kan blive virkelighed om nogle få år.

I hvert fald hvis det står til en hvidbog, som regeringen netop er nedkommet med.

Kun private klubber, hvis medlemmer har stemt ja til at tillade rygning, samt pubber, som ikke serverer mad, vil være undtaget fra rygeforbuddet.

Dermed går regeringen langt videre end forventet, skriver BBC.

I forordet til hvidbogen - der også beskæftiger sig med fedme, alkohol og seksuel såvel som mental sundhed - hedder det, at regeringen vil skabe et miljø, der opmuntrer befolkningen til at adoptere en sund livsstil på baggrund af et informeret valg.

Regeringen barsler også med at forbyde tv-reklamer for junkfood i sendetiden op til kl. 21.

Dertil kommer et trafiklyssystem, der skal informere forbrugere om madvarernes lødighed. Fede produkter vil blive påført et rødt lys, mens sunde fødevarer vil mærkes med et grønt lys.

Ny rapport om behandling af tarmkræft i Danmark

> København

En gruppe kræftkirurger har udarbejdet rapporten »Behandling af tarmkræft i Danmark - med fokus på den kirurgiske behandling« for Sundhedsstyrelsens Kræftstyregruppe. Rapporten er et fagligt oplæg til det fortsatte arbejde med at forbedre den kirurgiske behandling af kræft. At gennemføre rapportens anbefalinger vil have en række konsekvenser for sygehusplanlægningen, der ikke er taget stilling til i rapporten, men Sundhedsstyrelsen håber, at rapportens anbefalinger vil blive inddraget i sygehusplanlægningen.

Blandt rapportens anbefalinger og indsatsområder er, at alle kolorektale enheder på basis af MTV-rapporten om diagnostik af tarmkræft bør udarbejde lokale retningslinjer for diagnostik og henvisning af patienter med mistænkt eller påvist tarmkræft, og at behandling af tyktarms- og endetarmskræft bør samles på 10-15 kolorektale enheder med et befolkningsunderlag på 350.000-500.000.

Læs hele rapporten på http://www.sst.dk/publ/Publ2004/Behandling_tarmkraeft_DK.pdf

Rygerlunger behandles forkert

> København

Når der årligt ordineres astmamedicin for millioner af kroner til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), er det langt fra optimal behandling. Det fremgår af en undersøgelse, som overlæge Lars Peter Nielsen fra Farmakologisk Institut på Aarhus Universitet har lavet i samarbejde med Vejle Amt.

Kun halvdelen af patienterne har gavn af inhalationssteroiderne, der primært er beregnet til astmapatienter, vurderer Lars Peter Nielsen: »Flere store europæiske undersøgelser viser, at kun de allersværest ramte KOL-patienter har glæde af medicinen, som i ca. 25 procent af tilfældene kan forhindre de alvorlige forværringer i tilstanden med bl.a. kvælningsanfald, der rammer denne gruppe«, udtaler han til Berlingske Tidende.

For de KOL-patienter, der har sygdommen i let til moderat grad, er medicinen helt uden effekt. Lars Peter Nielsen har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt amtets praktiserende læger. Den viser, at et stort antal læger udskriver inhalationssteroider til KOL-patienter, selv om forudsætningerne ikke er opfyldt. Og han mener, at der kan spares millioner af kroner på landsplan, hvis der sættes ind over for denne praksis.

Mere end 500.000 danskere er formentlig ramt af KOL. En helt ny dansk undersøgelse og flere udenlandske tyder på, at antallet er 2-3 gange så højt som hidtil antaget.

Californisk ja til stamcelleforskning

> USA

Befolkningen i staten Californien har besluttet at trodse præsident George W. Bush i dennes modstand mod forskning i embryonale stamceller. Nioghalvtreds procent af de californiske vælgere har nemlig givet deres tilsagn til, at Californien satser på forskning i embryonale stamceller.

De 300 mio. dollar, som Californien årligt vil investere i stamcelleforskningen, skal gå til at etablere forskningsenheden The Institute for Regenerative Medicine.

Tilhængerne af at satse på forskning i stamceller har brugt omkring 20 mio. dollar på den netop overståede valgkampagne, der endte med et ja.

Udvidet mulighed for plejeorlov

> København

Muligheden for at passe en døende i eget hjem udvides nu til også at omfatte studerende, husmødre, pensionister og andre der står uden for arbejdsmarkedet, og som hidtil har været afskåret fra at benytte sig af muligheden for plejeorlov. Fra den 1. januar 2005 bliver også disse grupper garanteret en ydelse på 11.609 kroner om måneden, hvis de vælger at passe et familiemedlem, der ønsker at dø hjemme.

Det fremgår af et nyt lovforslag, som socialminister Eva Kjer Hansen (V) ifølge Kristeligt Dagblad netop har fremsat i Folketinget, og som er en udmøntning af finanslovsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Plejeeorloven benyttes i øjeblikket af 1.900 danskere om året. Men som reglerne er i dag, er det kun personer, som er berettiget til sygedagpenge, der kan få plejevederlag, når de passer en slægtning eller en anden nærtstående person i hjemmet.

Socialministeriet skønner, at de nye regler vil betyde, at yderligere et par hundrede danskere får muligheden for at bruge plejeorloven.

Natarbejde farligt for gravide

> København

Gravide kvinder med fast natarbejde har op til 85 procent højere risiko for at få foretaget en ufrivillig abort. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Af 40.000 kvinder var de 420 gravide med fast natarbejde, og 11 af dem mistede deres foster. Undersøgelsen, der er en del af det større forskningsprojekt - Bedre sundhed for mor/barn - tager udgangspunkt i over 40.000 kvinder.

Forskerne antager ifølge Jyllands-Posten, at det er de brudte døgnrytmer, der kan have biologiske konsekvenser.

Tidligere undersøgelser har vist, at natarbejde har indflydelse på risikoen for brystkræft.

Kvindeligt Arbejder Forbund kræver på baggrund af undersøgelsen, at en helbredsundersøgelse bliver obligatorisk for de mennesker, der arbejder om natten.

Pfizer får bøde for ulovlig markedsføring

> København

Direktør for Pfizer i Danmark, Karin Verland - der også er formand for Lægemiddelindustrien, Lif - har ifølge Berlingske Tidende bedrevet misvisende markedsføring over for de danske læger.

Det viser en afgørelse fra Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale (NMI), der også beskylder Pfizer for at bruge data, der ikke er offentliggjort, i salgsarbejdet over for lægerne.

Pfizers brøde daterer sig tilbage til september 2004, hvor Pfizers konkurrent MSD trak Vioxx tilbage fra markedet. I alt 50.000 danskere skulle herefter skifte til et nyt middel, og blandt andre Pfizer øjnede muligheden for nye markedsandele til midlet Celebra, som Pfizer mente var et godt alternativ til Vioxx. Den 1. oktober udsendte Karin Verland et brev til de danske læger, hvori hun oplyste, at der ikke er grund til at frygte blodpropper ved brug af Celebra. At 50 millioner patienter verden over bruger Celebra, og at de »på baggrund af den nuværende dokumentation« ikke har flere blodpropper end andre«. En - blandt andre formuleringer - der faldt MSD for brystet . MSD klagede til NMI, som blev bedt om at sikre, at omtalte vildledning om Celebra blev rettet, således at »patienternes helbred ikke sættes på spil«. Ligesom NMI blev opfordret til at tvinge Pfizer til at sende endnu et brev til lægerne, hvor de erkendte, at konklusionerne af fremsendte tidligere brev er forkerte.

NMI skriver i sin afgørelse til Pfizer, at NMI generelt ikke anerkender, at lægemidler omtales som sikre. Pfizers udsagn om, at tilgængelige, kliniske undersøgelser ikke har påvist en øget risiko for kardiovaskulære bivirkninger, er misvisende, når man ikke samtidig fremhæver produktresumeet om sådanne bivirkninger.

Pfizer pålægges at ophøre med at anvende reklamen i sin foreliggende form. Endvidere pålægges Pfizer en bøde på kr. 12.000, men slipper til gengæld for at sende nye breve ud for at berigtige de konstaterede fejl. Sundhedsministeren vil nu have Lægemiddelstyrelsen til at undersøge, om der kan skrides ind over for medicinalfirmaet Pfizer for gentagen ulovlig markedsføring.

Nye pjecer om hiv og aids

> København

Hvordan smitter hiv? Og hvordan smitter hiv ikke? Hvordan kan man beskytte sig mod hiv? og hvordan kan man leve videre med en hiv-diagnose?

Det er nogle af de spørgsmål, der kan findes svar på i to nye pjecer, som Sundhedsstyrelsen har udgivet om hiv og aids, henholdsvis »Hiv og sikker sex« - udarbejdet til unge i folkeskolens ældste klasser - og »Livet med hiv«, der henvender sig til hiv-smittede, som lige er blevet diagnosticeret. Sidstnævnte pjece adskiller sig fra tidligere af slagsen ved at fokusere på livet med hiv og ikke alene på sygdommen og behandlingen.

Alkoholforbrug under graviditet kan skade barnets intelligens

> USA

Såfremt en gravid indtager blot seks centiliter alkohol om dagen, kan det gå ud over barnets intelligens.

Det fremgår af en amerikansk undersøgelse, der baserer sig på test af 7-åriges intelligens.

Mødrene blev spurgt til deres alkoholvaner, ligesom levevis, psykisk kondition, mødrenes eventuelle misbrug og intelligens blev medinddraget.

Risikoen for, at der sker skade på barnets intelligens, er størst i de tilfælde, hvor moderen ved fødslen har passeret de 30 år, og hvis hun indtager blot 20 centiliter vin om dagen.

Forskerne fraråder alle kvinder over 30 år at indtage alkohol under graviditeten.

Læs mere i Alcoholism: Clinical & Experimental Research 2004;28:1732-45

Gravid med æg fra armen

> Holland

En hollandsk kvinde, der blev ramt af kræft i æggestokkene, har fået transplanteret en af sine æggestokke til armen. Det er ifølge BBC sket med det formål at gøre kvinden gravid med æg, som kommer fra æggestokken i armen.

Målet er, at æggestokken i armen skal vedblive med at producere æg, som senere hen kan befrugtes ved hjælp af kunstig befrugtning og implanteres i kvindens livmoder.

Metoden er et alternativ til at udtage og fryse væv fra æggestokkene på kræftramte kvinder, inden de påbegynder kemoterapi, hvorved blodforsyningen til det implanterede æggestokvæv kan være mangelfuld. Et problem, der skulle være elimineret ved den nye metode, hvor hele æggestokken inkl. sin blodforsyning flyttes til armen og fæstnes til blodkarrene dér.