Kunst på danske hospitaler: Århus Sygehus i Tage-Hansens Gade

Mange danske sygehuse har god kunst, men få har så meget, som Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade (THG). En overflod af overvejende danske kunstværker pryder sygehuset indvendigt på afdelinger og gangarealer samt udvendigt i haveanlægget. Kort sagt: Hvor end man retter blikket hen, er der god kunst i sigte på Århus Sygehus, THG.

Og at det lige er her, man møder sådan en overflod, er ingen tilfældighed. Anført af tidligere overlæge, Ib Hessov, har man gennem mange år haft en klar kunstpolitik på stedet. Ud fra en filosofi om, at god kunst bidrager positivt til patienternes velvære, og dermed til hurtigere restitution efter sygdom, har man konsekvent afsat en del af hospitalets budget til indkøb af god, primært dansk kunst.

Demokrati, nej tak

Det hele startede i 1985, da sygehuset fyldte 50 år. Ib Hessov og sygehusets direktør besluttede, at sygehuset ønskede sig midler til kunst i fødselsdagsgave. De oprettede en kunstfond og besluttede, at det var den fire mand store, kunstinteresserede bestyrelse for fonden, som alene bestemte, hvad der skulle købes af kunst til sygehuset. Altså ikke noget med at lade de ansatte på de enkelte afdelinger stemme og dermed være med til at præge kunsten i deres omgivelser.

Dette kan umiddelbart virke udansk og udemokratisk, men filosofien bag er ifølge Ib Hessov den samme, som når man undlader at lade folket stemme om hvilke operationsmetoder, der skal benyttes ved operation af et knæ. Det lader man specialister om.

Ligeledes må det være dem, der har erhvervet en specialviden på kunstområdet, som bedst kan vurdere hvilke kunstværker, der skal investeres i: »Jeg tror aldrig, at det kan blive en demokratisk proces. Jo, en demokratisk proces i et lille udvalg med få medlemmer, som alle interesserer sig for kunst. Jeg frygter, at man ellers ville være bange for at vælge den gode kunst, forstået som den kunst, som ikke er ligegyldig kunst, og som ikke nødvendigvis er pæn« [1].

Teater på gangen

Den konsekvente kunstfilosofi med få beslutningstagere har gjort det lettere at skabe en helhed i udtrykket på de enkelte afdelinger. Ikke mindst på gangarealerne, hvor der er behov for en modvægt til den aktivitet og uorden, som ofte præger disse områder. Et godt eksempel på dette er de otte malerier af John Kørner (født i 1967), som præger de ofte hektiske gange ved røntgenafdelingen. Billederne udgjorde tidligere en selvstændig udstilling på Århus Kunstmuseum under navnet »Teater« (i 2000).

John Kørner tilhører den unge generation af malere, som i de senere år har sat fornyet fokus på maleriets ekspressive kvaliteter og muligheder. Kørner er kendt for billeder i skingre og klare farver, og på røntgengangen er det den skarpe kontrast mellem mørke penselstrøg og gul baggrund, som præger billedet.

Motiverne er brudstykker fra landskaber og liv, som sætter fantasien i gang. John Kørner er uddannet på det Kgl. Danske Kunstakademi og grundlagde allerede i studietiden »Kørners Kontor«, som arrangerede udstillinger med Kørner selv og hans ligesindede - blandt andet Tal R (Tal Rosenzweig Tekinoktai) - alternative steder i København.

Siden da er såvel Kørner som den jævnaldrende Tal R blevet efterspurgte navne, som udstiller på de bedste gallerier i ind- og udland.

Erotik til frokost

Ved indgangen til kantinen hænger et stort, farverigt billede af en anden fra den yngre generation, den figurative kunstner Lars Ravn (født i 1959). Motivet er en erotisk scene mellem et par på en sofa, og det er umuligt at overse, når man entrer kantinen for at indtage sin frokost. Ib Hessov har givet det navnet »Kvinden og Narren«, efter et linoleumstryk af Henry Heerup med samme navn og erotiske motiv.

Lars Ravn dyrker ofte pastichen, efterligningen af et tidligere kunstværk fortolket på en ny måde. Lars Ravn er ikke uddannet på kunstakademiet men har selv opsøgt sine læremestre. En af disse er keramikeren Erik Nyholm, og måske er det herfra, det nærmest modellerede udtryk i Lars Ravns malerier stammer?

Få meter længere nede ad kantinegangen, hænger et stort maleri af Tal R. Det nonfigurative motiv er et enkelt, blåt midterfelt omgivet af en farvesprudlende bort. Det nonfigurative er atypisk for Tal R, som ofte har ting fra den nære dagligdag med i sine malerier. Billedet blev erhvervet, før det endnu var helt færdigt, under et besøg i Tal R's atelier i 1999. Prisen var 22.000 kr. og må betegnes som et rent røverkøb. Senest har Tal R bidraget med et 15 meter langt maleri til Operaen i København.

Gernes i haven

Selv om det er de yngre kunstnere, som får mest spalteplads i denne artikel, finder jeg det på sin plads at omtale en af de »gamle« kunstnere fra tiden omkring Eks-skolen, som også pryder Århus Sygehus, THG.

Det er Poul Gernes (1925-1996), der som omtalt i en tidligere artikel [2], stod for totaludsmykningen af Amtssygehuset i Herlev. Her vil jeg omtale hans fem meter høje blomsterskulptur, som står så smukt på en stor plæne mellem sengebygningerne. Helt i Gernes' ånd er her tale om et enkelt og let tilgængeligt motiv. En buket blomster, som med sine meterlange stilke er projiceret op til surrealistisk højde og til fulde matcher højden på de omgivende træer. De store blomsterhoveder kikker nænsomt ned på beskueren, og man føler sig hensat til en scene i et Andersensk eventyr.

Størrelsen af skulpturen gør det også muligt at nyde den indefra til glæde for dem, som ikke kan forlade sengen. Skulpturen stod oprindeligt foran Århus Kunstmuseum men blev flyttet til den nuværende placering med kunstnerens velsignelse.

Her på falderebet bliver jeg nødt til kort at nævne Lars Nørgaard (født i 1956), som har bidraget med adskillige oliemalerier til Århus Sygehus, THG. Et enkelt stikker dog ud som særlig interessant i denne sammenhæng, da det kan ses som en direkte kommentar til den danske lægestand. Det er et enkelt maleri - nærmest en tegning - med titlen »Grundstødt Forskning« og forestiller en læge (?) med hovedet begravet i en spand og forskningens flagskib, som er grundstødt mellem hans baller.

Billedet hænger på en trappeopgang, hvor mange læger hver dag passerer. Måske en humoristisk påmindelse fra kunstneren om, at selv om forskningen er essentiel, skal vi huske at sammenholde den med virkeligheden og verden omkring os.

Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade

Arkitekt: Axel Høeg-Hansen.

Byggeår: 1932-1935.

Oprindeligt navn: Århus Amtssygehus.

Arkitekturen er en fin blanding af nyklassicisme og den i 1930'erne nye funktionalisme. En blanding, som i dette tilfælde kommer til udtryk i en varm, human tone. En større udvidelse i 1963 blev projekteret af Salling-Mortensens tegnestue.

Anlægget består i hovedtræk af en 4-etages funktionærbygning samt en lang tredelt og knækket patientbygning, der er bygget sammen med en T-formet behandlingsfløj. Facaderne, der ved indgangene har afrundede hjørner, er opført i rødt murværk opdelt af vandrette bånd i gule sten, og bygningerne har flade tage.

Med udgangen af 2003 ophørte sygehuset med at eksistere selvstændigt og

har siden været en enhed under Århus Sygehus.

Ib Hessov, som oprindelig fik ideen til sygehusets kunstfond, var indtil 31. december 2003 overlæge på Kirurgisk Afdeling på sygehuset. Den nu pensionerede overlæge er dog stadig med i planlægningen af kunstindkøb på de forskellige sygehuse under Århus Sygehus og er forfatter til bogen »Kunst giver liv - om kunst på sygehuse« (anmeldt i Ugeskrift for Læger nr. 18, 2006, side 1790),

Det årlige beløb i budgettet, som har muliggjort indkøbet af den helt unikke kunstsamling, udgjorde mindre end 0,3 promille af sygehusets samlede budget. I en artikel i BMJ fra 2002 foreslår den daværende chefredaktør Richard Smith, at bruge mindst 0,5 procent af sygehusvæsenets budget på kunst, fordi kunsten bidrager til restitution og sundhed.