Kunst på danske sygehuse: Århus Universitetshospital, Risskov

Det første man ser, når man nærmer sig Århus Universitetshospital, Risskov, er det smukke syn af Bindesbølls gulstenede bygninger i renæssancestil. Det tidligere Jydske Asyl fra 1851 ligger på et højdedrag i en frodig park med udsigt over Århus Bugt og efterlever om noget tanken om, at smukke, harmoniske omgivelser er godt for sindet. Også indendørs er æstetikken i højsædet, dels i form af de oprindelige, fine interiører og dels det store antal kunstværker, som findes overalt. Hospitalets kunstsamling kan groft sagt deles i to kategorier: Kunstværker udført af etablerede kunstnere og indkøbt til stedet på normal vis, og kunstværker udført af kunstnere, som på et tidspunkt har været indlagt på hospitalet grundet psykisk sygdom. I denne omtale er vægten lagt på sidstnævnte af den simple grund, at det er de mest interessante. De fleste af disse værker er lokaliseret på Museet, som råder over 8.000 værker, men også det øvrige hospital har talrige udsmykninger fra tidligere patienter.
Den rå kunst

Kunst udført af psykisk syge, hører under genrebetegnelsen l'art brut, den rå kunst. Værkerne er som oftest skabt uden hensyntagen til akademiske kompositionsprincipper eller kunsthistoriske referencer, ligesom hensynet til publikum kommer i anden række. Det er kort sagt kunst for kunstens egen skyld, deraf navnet. Flere af forrige århundredes store kunstnere fandt inspiration i psykisk syges kunst. Blandt andet medlemmerne af Cobragruppen, hvor især franske Jean Dubuffet og danske Asger Jorn hentede elementer fra den rå kunst for at gennemføre det nødvendige opgør med pænheden og traditionen.

Det har tidligere været diskuteret, om l'art brut kan betragtes som rigtig kunst, fordi den jo netop er kendetegnet ved at mangle det lag af intellektuel fernis, som den øvrige kunst er svøbt i. Som kommentar til sådanne overvejelser skrev den nu afdøde danske psykiater Hjalmar Helweg følgende i en anmeldelse af den tyske psykiater Prinzhorns bog »Bildnerei der Geistes Krankheiten«: »Spørgsmålet sindssyg eller ikke sindssyg afgøres ved undersøgelse af personen, ikke værket, mens spørgsmålet om kunst eller ikke kunst nu som altid kun kan besvares ved betragtning af værket, ikke af personen«. Genrens brede anerkendelse blev senere konsolideret, blandt andet ved udstillingen »Outsidere« på Louisiana, med værker af kunstnere som svenske Carl Frederik Hill, schweiziske Aloise og danske Louis Marcussen, bedre kendt som Ovartaci.

Overlæger og Ovartaci

Netop Ovartaci (1894-1985) var patient på Risskov gennem mange år, og museet råder over en stor samling af hans værker. Han blev tvangsindlagt som 35-årig under diagnosen skizofreni og boede på hospitalet til sin død 56 år senere. Navnet skal efter sigende stamme fra Louis Marcussens eget ræsonnement om, at en afdeling, som har en overlæge, også må have en overtosse - eller en Ovartaci.

Louis Marcussen arbejdede i sine unge år som malersvend i Ebeltoft og Grenå, indtil han som 31-årig besluttede sig for at rejse til Argentina. Han håbede på at kunne ernære sig som malersvend, men noget gik galt, og han levede under fattige kår, indimellem hos lokale indianerstammer. Det var under det tre år lange ophold i Argentina, at han blev psykisk syg, og det var først derefter, at han begyndte at udtrykke sig kunstnerisk.

Tusind tidligere liv

Ovartaci var overbevist om, at han havde levet mindst tusind liv, og det var fra erindringer om disse tidligere inkarnationer, han hentede stoffet til sin frodige motivverden. Han mente for eksempel at have været hustru og mor på sin hjemegn i Ebeltoft og havde tillige erindringer om tidligere dyretilværelser. Farvevalget bundede i hans egen farvelære, hvor gult udtrykker noget godt, levende og varmt, hvorimod rød er hadets farve. Han malede ofte på begge sider af lærredet, og flere af værkerne på Museet i Risskov er arrangeret, så man kan betragte både for- og bagside. Hans værker udviklede sig gennem årene i en stadig mere personlig retning, og Ovartaci vandt efterhånden international anerkendelse. Cobrakunstnerne var som nævnt blandt dem, som satte Ovartacis værker meget højt, og et par af hans malerier indgår i Jean Dubuffets store samling af art brut i Lausanne. Asger Jorn mente, at Ovartaci var på højde med de bedste kunstnere i Europa, og inviterede ham med til Paris, hvilket Ovartaci dog afslog.

Selvom Ovartaci uden tvivl er det største trækplaster på Museet i Risskov, er der mange andre af de udstillede værker, som holder et særdeles højt niveau. Af disse skal fremhæves den autodidakte Johnny Horns ekspressive malerier, hvis kraftfulde farvesammensætning giver associationer til Richard Mortensens kunst, og også surrealisten Sami Hottis billeder er overbevisende.

Skrinlagt kunstpark

Parken omkring hospitalet er tegnet af havearkitekt J.A. Andersen og spiller med sine fine linjer og sjældne, gamle træer godt sammen med Bindesbølls bygninger. Gradvise ændringer gennem årene er imidlertid ikke sket i tilstrækkelig respekt for den oprindelige park, og derfor blev et forslag om et nyt parkanlæg - med udgangspunkt i det oprindelige - for et par år siden fremsat af museumsinspektør Mia Lejsted. Hun allierede sig med kunstneren Ingvar Cronhammar, som skulle arrangere en skulpturudsmykning af parken. Han samlede hurtigt en række store danske kunstnere, som var med på ideen, heriblandt Hanne Warming, Christian Lemmerz og forfatteren Peter Laugesen. Forbilledet var parken ved kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, og det var håbet, at den nye park kunne være med til at åbne psykiatrien for borgerne i området. Desværre blev projektet af forskellige årsager skrinlagt i efteråret 2008.

En af kunstnerne - Hanne Warming - havde imidlertid leveret sit værk, før projektet blev afblæst, og denne skulptur findes heldigvis stadig i parken. Der er tale om en bronzeskulptur af en kvinde med to børn, som står i en døråbning, titlen er »Mor og barn«. Skulpturen er placeret på en græsbeklædt skråning og drejet, så personerne ser ud over vandet. På denne måde opstår der et virkelighedspræg og en dialog med omgivelserne, som kendetegner flere af Hanne Warmings værker. Af andre eksempler kan nævnes skulpturen »Oldeforældre«, som er de to gamle på bænken på Kultorvet i København, og »Kone på kasse«, som pryder haven ved Bispebjerg Hospital.

Det gennemført symmetriske byggeri er velbegrundet i den oprindelige placering af mænd og kvinder på hver sin side af symmetriaksen. De svungne gavle vidner om Bindesbølls interesse for stilhistorien - her renæssancen - som han gerne håndterede med stor frihed. Det røde bånd i den gule mursten bunder i en italiensk inspireret ornamentik.

Bindesbøll er tillige arkitekten bag flere andre store bygningsværker, for eksempel Thorvaldsens museum.

Museet, Århus Universistetshospital, Risskov:

I stueetagen findes gallerier med en permanent udstilling

og derudover skiftende aktuelle udstillinger.

På første sal findes en historisk afdeling, der viser livet

på psykiatrisk hospital op gennem tiderne.

Desuden er der en række atelierer,

som står til rådighed for psykiatribrugere.

Museets åbningstider:

Mandag-fredag kl. 9-16.

Lørdag-søndag kl. 12-16.

Telefon: 7789 3680. www.museum-psyk.dk

SUPPLERENDE LITTERATUR

Fra Jydske Asyl til Psykiatrisk Hospital i Århus. 150-års-jubilæumsskrift. Ovartaci Fonden, 2002.

Nielsen J. Museet, Psykiatrisk Hospital i Århus. Ovartaci Fonden, 1998.

Nielsen J, Danielsen E, red. Ovartaci. Ovartaci Fonden, 2004.

Outsidere. Louisiana Revy 1979;20(1).

Lind O. Arkitektur Guide Jylland. Arkitektens Forlag, 2002.

Århus Universitetshospital, Risskov

Arkitekt: M. G. Bindesbøll - Byggeår: 1851