Kunsten at være bange

»Kunsten at være bange« med undertitlen »Om frygt og helte« er ifølge forfatteren selv en personlig fagbog om en tøffelhelt, der forsøger at lære af andres kamp mod frygten. Den indeholder – foruden beskrivelse af fakta og forfatterens fortolkning af disse – en række personlige beretninger om egne oplevelser relateret til frygt og helte, og den er desuden suppleret med en film indeholdende ti samtaler om helte med forskellige aktører på i alt 30 minutter: https://video.ku.dk/kunsten-at-vaere-bange.

Bogen kan læses på flere måder. Som en bog, der med beskrivelsen af samfundets påvirkning og underliggende refleksioner fra egne oplevelser forsøger at sammenfatte de forskellige områder, vi som arten mennesker evigt er underlagt at frygte. Men den kan samtidig læses som et forsøg på at give os, der arbejder som sundhedsprofessionelle, et indblik i de følelser og tanker, der kan være til stede i vores patienter (og os selv), og bidrage til, at vi fremover kan agere mere som helte i relationen til patienten.

Bogen er meget ærlig og personlig. For dem, der kender til forfatterens tidligere udgivelser og oplevelser, aner man en gennemgående opsummering af forfatterens tidligere faglige og personlige erfaringer i denne bog. Den er delt op i to dele, og som indledning til disse dele definerer forfatteren frygt og helte, og han stiller sig kritisk til, hvad han oplever som en opskruning af heltebegrebet i vores nuværende samfund. Første del omhandler frygtområderne: krig, katastrofe og terror. Anden del omhandler de uspecifikke sygdomme: de arbejdsbetingede stresstilstande, de specifikke sygdomme, kræftsygdommene samt temaerne ensomheden og døden. I hver del beskrives helte med et gennemgående tema om, at en helt forsøger at gøre noget, der er anderledes.

For mit eget vedkommende fandt jeg delen om krig og terror samt de overvejelser, som forfatteren har om psykotraumatologien, inspirerende og opsummerende for, hvad der ligger af aktuel forskning inden for den psykoterapeutiske del af området. I mit daglige arbejde med traumatiserede flygtninge kan jeg genkende mange af de aspekter, der forsøger at belyse den kompleksitet, der ligger i at være flygtning med en baggrund med oplevelser præget af krig og flugt.

Forfatteren skriver i efterskriftet: »I al beskedenhed har jeg forsøgt at være en helt på rejse: ikke en stor helt, snarere en tøffelhelt med smalle skuldre, vigende blik, som alt for let bliver forskrækket. Men alligevel har jeg forsøgt at være en helt, som har haft som mål at gøre Verden lidt større«.

Det, mener jeg, er lykkedes for forfatteren med denne bog, og af samme årsag er bogen læseværdig. For vi har alle brug for at opleve verden lidt større indimellem.