Forfatteren mener, at den elektroniske patientjournal er »den enkeltstående værste katastrofe, som har ramt lægefaget«, fordi den har gjort lægerne til dataassistenter, slavebundet af skærm og tastatur.
»Tastaturer er både lægens og patientens fjender. Og vi skal bare se at komme af med dem. Nogle læger er i gang med stemmestyret teknologi i UK, Kina og her i US. Jeg har selv prøvet, hvordan en algoritme kan forvandle min samtale med patienten til en note, der automatisk sættes ind i patientjournalen. Det fungerer fantastisk«, fortæller han.
Mange andre amerikanske læger deler hans aversion mod tastaturet, men til hans store beklagelse har de fundet en anden vej, som mere peger bagud end fremad.
»I USA har vi 60.000 mennesker ansat på fuld tid til at skrive for lægerne – og antallet ventes at stige til 100.000 inden slutningen af 2020. Det er absurd – det er præ-Gutenberg«, siger Topol.
Lægen må slippe kontrollen
Teknologien frigør også tid ved at give patienterne større indflydelse og ansvar. Ved hjælp af sensorer, koblet til en smartphone kan patienterne selv måle for eksempel blodtryk, hjerterytme og andre kropsfunktioner 24/7. Og de kan søge hjælp for banale problemer og ufarlige sygdomme hos virtuelle læger. En lang række opgaver, som i dag fylder i lægens konsultation, vil forsvinde, forudser Eric Topol.
»Patienter kan generere deres egne data, og de vil have deres egne personlige algoritmer, så mange simple ting behøver lægen slet ikke at tage sig af. En urinvejsinfektion eller mellemørebetændelse hos et barn kan f.eks. klares uden om lægen«.
At teknologien er billig og let at betjene, betyder også, at kunstig intelligens kan være med til at udligne ulighed i sundhed på globalt plan. Et eksempel er ultralydskanning ved hjælp af en probe tilsluttet en smartphone, som allerede er i brug langt fra storbyer og sygehuse i bl.a. Afrika.
Men hvad med den demografiske udfordring i den vestlige del af verden: Flere ældre, som kæmper med flere diagnoser på én gang som hjerteproblemer, diabetes og knogleskørhed, og som måske på grund af både alder og de mange lidelser ikke formår at udnytte teknologien?
»Jeg kender mange ældre, som helt op i 90'erne er virkelig skrappe med deres smartphones og IPads, men selvfølgelig vil der være nogle, som ikke kan. Men lad os sige, at 60 pct. af dem over 75 år godt kan håndtere teknologien – det vil stadig tage enormt meget af presset på lægerne. Og give os tid til dem, der ikke kan selv, og patienter med alvorlige lidelser som kræft, hjertesygdomme og autoimmune sygdomme. Der skal vi træde til, vise nærvær og tage os tid til at sætte os ind i, hvad deres dybeste bekymringer gælder. For mig vil det være drømmescenariet«.
Hvilke krav stiller den teknologiske udvikling til lægen?
»Den tid, hvor lægen var en autoritet, er forbi. Lægen må slippe kontrollen og indgå i et partnerskab med patienten. Derfor skal vi også have nogle andre typer studerende ind på medicinstudiet. Vi skal ikke gå efter de højeste karakterer, men efter unge med stærke menneskelige egenskaber som indlevelse og empati. Jo stærkere den kunstige intelligens bliver, desto større bliver behovet for menneskelige egenskaber som modvægt til teknologien«.
Læge og kunstig intelligens skal være et makkerpar
Kan vi egentlig stole på teknologien? Vi ved jo, at der kan være fejl enten i data eller i programmer, og så er der »sort boks-problemet« altså, at det ikke altid er muligt at redegøre for, hvordan en algoritme er nået frem til et resultat.
»Ja, der kan være fejl eller mangler i data og virus eller fejl i et program. Og det skal vi naturligvis tage hånd om. Men vi arbejder også i dag med masser af fejl og fordomme. De fleste sundhedsdata er f.eks. baseret på mennesker af europæisk herkomst, og vi tilbyder mange behandlinger, som virker, men som vi ikke kan forklare. Så det er vigtige, men ikke nye problemstillinger«.
Sikkerhed er afgørende for Eric Topol. I hans vision for fremtiden er lægen og den kunstige intelligens et makkerpar, men et makkerpar, hvor lægen har det sidste ord.
I sin bog understreger han, at maskiner mangler forståelse. Mønstergenkendelse for eksempel er ikke det samme som forståelse. Teknologien har sine begrænsninger, og derfor kommer vi heller ikke til at se, at læger skal underordne sig beslutninger, truffet af maskiner. Han sammenligner med førerløse biler, hvor man taler om fem grader af autonomi fra 0 som ingen og fem som fuld automatisering. Han mener, at lægefaget ikke skal gå længere end til niveau 3, som er betinget automatisering, hvor føreren skal kunne overtage med kort varsel.
Trods en overvældende positiv interesse for bogen har Eric Topol også mødt modstand.
»Mange læger nærer modvilje over for forandringer, men mere kunstig intelligens kommer, om vi vil det eller ej. Og det er i høj grad op til lægerne at sikre, at udviklingen kommer patienterne til gode, og ikke bare bruges til at presse lægerne endnu mere på produktiviteten. En ting er sikkert: Vi kan ikke fortsætte, som det er nu. Det er umenneskeligt. Og alle ved det. Skal vi blive ved med at se på, at vores profession kollapser? – eller skal vi gøre noget?«, siger han.
Det er her tiden er inde til at indfri mit løfte om at fortælle ham om Danmark og kunstig intelligens, og heldigvis kan jeg stille Eric Topols informationshunger. Den danske regering har netop få uger før vi taler sammen udgivet en AI-strategi.
»Wow, så er Danmark et af de få lande, som har sådan en«, udbryder han.
Jeg lover at sende et link til strategien. Og der går ikke 24 timer, efter jeg har sendt linket, før han har sendt et tweet ud om rapporten som endnu et bidrag i kampen for at redde lægegerningen.
Læs også: Snart rykker kunstig intelligens ind på intensiv