Content area

|

»Kunstig intelligens kan give os tid til patienterne igen«

Den menneskelige dimension i læge­faget er druknet i digitaliseringens kølvand, og eneste vej til at genetablere relationen mellem læge og patient er at udnytte kunstig intelligens. Sådan lyder budskabet i en ny bog af den indflydelsesrige amerikanske læge og tech-ekspert Eric Topol.
Illustration: OTW A/S
Forfatter(e)
Journalist Antje Gerd Poulsen, antje@videnskabogsundhed.dk

Situationen er desperat. Her I USA har vi flere og flere stressede og udbrændte læger. I en nylig rundspørge fra Medscape sagde 44 pct. af lægerne, at de føler sig udbrændte, og vi har en højere selvmordsrate end noget andet fag. Vi er nødt til at gøre noget nu, og det er os læger, som aktivt skal skubbe på udviklingen«, siger Eric Topol om baggrunden for sin bog »AI – deep medicine. How artificial intelligence can make healthcare human again«.

Selv om han skriver ud fra en amerikansk virkelighed, lyder visse elementer bekendte, når Eric Topol beskriver et sundhedsvæsen i knæ og et lægeliv med ekstremt arbejdspres, hvor administration, elektroniske patientjournaler, computerskærme og tastatur stjæler lægens tid og opmærksomhed på bekostning af patienten.

Teknologi udgør en stor del af problemet, men teknologi i form af kunstig intelligens og deep learning, hvor kunstige neurale netværk kan finde sammenhænge i store datasæt, er også løsningen, mener Topol. For med algoritmer til at pløje sig gennem enorme datamængder, analysere billeder og omsætte tale til tekst får lægen tid til at koncentrere sig om patienten. Og patienten får mulighed for selv at spille en aktiv rolle.

Erik TopolErik Topol

Inden man går i krig med bogens godt 300 sider, tænker man måske: Endnu en tech-tosse, som tror, at alting bliver bedre, når bare vi får ny teknologi. Men det er ikke tilfældet. Eric Topol er ganske vist en usædvanlig teknologisk optimistisk læge, men han har alle nuancerne, forbeholdene og bekymringerne med. Han pointerer, at vi er på et tidligt stade, hvor det ofte kniber med dokumentation for teknologiens effekt i virkelighedens verden. Og hele vejen har han et skarpt blik for patientens behov og rettigheder. Således er det en af hans kæpheste, at patienten skal have ret til at eje sine egne data.

»Det bør være en basal rettighed. Det er din krop! Og hvis du ikke har adgang til alle dine data, kan du ikke få det fulde udbytte af teknologien«, lyder argumentet.

Eric Topols indsigt og stærke meninger om digitaliseringen af sundhedsvæsenet har vakt opmærksomhed internationalt og givet ham taletid på tv, spalteplads i førende tidsskrifter og aviser som Der Spiegel og The New York Times og ført ham over Atlanten til NHS, det engelske sundhedsvæsen. Her har han forfattet »The Topol review«, en rapport, som udstikker retningen for, hvordan engelske sygehuse, læger og sygeplejersker kan omstille sig til en ny digital virkelighed med kunstig intelligens. Rapporten kom i februar.

Ud med skærm og tastatur

Sin viden om teknologien kommer Eric Topol ikke sovende til. Hver morgen og aften bruger han tid på at samle informationer – og sprede dem igen via twitter og LinkedIn, hvor tusinder følger ham. Så få minutter inde i interviewet her, som forgår via telefon fra Scripps Institute i La Jolla, Californien, kan han ikke lade være med at spørge:

»Hvad sker der i Danmark på det her område?«.

Jeg lover ham et svar, men først, når jeg har fået svar på mine spørgsmål.

Jeg vil nemlig gerne have ham til at uddybe, hvad han ser som de største gevinster ved kunstig intelligens, hvordan han forestiller sig, at relationen mellem læge og patient vil ændre sig, og selvfølgelig om kunstig intelligens egentlig er til at stole på.

Så, hvad er de største gevinster ved at tage kunstig intelligens i brug?

»Der er to: Den første er, at vi kan få gjort op med de mange fejl, som vi har forsømt at forholde os seriøst til. For vi har virkelig mange overflødige prøver og skanninger, overbehandling, forkerte diagnoser og fejlbehandlinger i dag. For eksempel resulterer 30 pct. af skanningerne i dag i falske negative resultater. Og i koloskopi overser vi alt for mange små polypper, som kan udvikle sig til kræft. Kunstig intelligens kan bl.a. analysere vævsprøver, hudlidelser, elektrokardiogrammer og skanninger langt mere effektivt end mennesker«, siger Eric Topol og understreger, at gevinsten ikke ligger i at overlade alt til maskiner, men i at kombinere mennesker og maskiner.

»Mennesker kan ikke undværes, for mennesker har overblik, visdom, kontekst, empati – alt sammen egenskaber, som algoritmen ikke har«, siger Topol.

Den anden store gevinst er tid. »The gift of time« – »tidens gave«, kalder han det.

Vi arbejder også i dag med masser af fejl og fordomme. De fleste sundhedsdata er f.eks. baseret på mennesker af europæisk herkomst.

Eric Topol

Forfatteren mener, at den elektroniske patientjournal er »den enkeltstående værste katastrofe, som har ramt lægefaget«, fordi den har gjort lægerne til dataassistenter, slavebundet af skærm og tastatur.

»Tastaturer er både lægens og patientens fjender. Og vi skal bare se at komme af med dem. Nogle læger er i gang med stemmestyret teknologi i UK, Kina og her i US. Jeg har selv prøvet, hvordan en algoritme kan forvandle min samtale med patienten til en note, der automatisk sættes ind i patientjournalen. Det fungerer fantastisk«, fortæller han.

Mange andre amerikanske læger deler hans aversion mod tastaturet, men til hans store beklagelse har de fundet en anden vej, som mere peger bagud end fremad.

»I USA har vi 60.000 mennesker ansat på fuld tid til at skrive for lægerne – og antallet ventes at stige til 100.000 inden slutningen af 2020. Det er absurd – det er præ-Gutenberg«, siger Topol.

Lægen må slippe kontrollen

Teknologien frigør også tid ved at give patienterne større indflydelse og ansvar. Ved hjælp af sensorer, koblet til en smartphone kan patienterne selv måle for eksempel blodtryk, hjerterytme og andre kropsfunktioner 24/7. Og de kan søge hjælp for banale problemer og ufarlige sygdomme hos virtuelle læger. En lang række opgaver, som i dag fylder i lægens konsultation, vil forsvinde, forudser Eric Topol.

»Patienter kan generere deres egne data, og de vil have deres egne personlige algoritmer, så mange simple ting behøver lægen slet ikke at tage sig af. En urinvejsinfektion eller mellemørebetændelse hos et barn kan f.eks. klares uden om lægen«.

At teknologien er billig og let at betjene, betyder også, at kunstig intelligens kan være med til at udligne ulighed i sundhed på globalt plan. Et eksempel er ultralydskanning ved hjælp af en probe tilsluttet en smartphone, som allerede er i brug langt fra storbyer og sygehuse i bl.a. Afrika.

Men hvad med den demografiske udfordring i den vestlige del af verden: Flere ældre, som kæmper med flere diagnoser på én gang som hjerteproblemer, diabetes og knogleskørhed, og som måske på grund af både alder og de mange lidelser ikke formår at udnytte teknologien?

»Jeg kender mange ældre, som helt op i 90'erne er virkelig skrappe med deres smartphones og IPads, men selvfølgelig vil der være nogle, som ikke kan. Men lad os sige, at 60 pct. af dem over 75 år godt kan håndtere teknologien – det vil stadig tage enormt meget af presset på lægerne. Og give os tid til dem, der ikke kan selv, og patienter med alvorlige lidelser som kræft, hjertesygdomme og autoimmune sygdomme. Der skal vi træde til, vise nærvær og tage os tid til at sætte os ind i, hvad deres dybeste bekymringer gælder. For mig vil det være drømmescenariet«.

Hvilke krav stiller den teknologiske udvikling til lægen?

»Den tid, hvor lægen var en autoritet, er forbi. Lægen må slippe kontrollen og indgå i et partnerskab med patienten. Derfor skal vi også have nogle andre typer studerende ind på medicinstudiet. Vi skal ikke gå efter de højeste karakterer, men efter unge med stærke menneskelige egenskaber som indlevelse og empati. Jo stærkere den kunstige intelligens bliver, desto større bliver behovet for menneskelige egenskaber som modvægt til teknologien«.

Læge og kunstig intelligens skal være et makkerpar

Kan vi egentlig stole på teknologien? Vi ved jo, at der kan være fejl enten i data eller i programmer, og så er der »sort boks-problemet« altså, at det ikke altid er muligt at redegøre for, hvordan en algoritme er nået frem til et resultat.

»Ja, der kan være fejl eller mangler i data og virus eller fejl i et program. Og det skal vi naturligvis tage hånd om. Men vi arbejder også i dag med masser af fejl og fordomme. De fleste sundhedsdata er f.eks. baseret på mennesker af europæisk herkomst, og vi tilbyder mange behandlinger, som virker, men som vi ikke kan forklare. Så det er vigtige, men ikke nye problemstillinger«.

Sikkerhed er afgørende for Eric Topol. I hans vision for fremtiden er lægen og den kunstige intelligens et makkerpar, men et makkerpar, hvor lægen har det sidste ord.

I sin bog understreger han, at maskiner mangler forståelse. Mønstergenkendelse for eksempel er ikke det samme som forståelse. Teknologien har sine begrænsninger, og derfor kommer vi heller ikke til at se, at læger skal underordne sig beslutninger, truffet af maskiner. Han sammenligner med førerløse biler, hvor man taler om fem grader af autonomi fra 0 som ingen og fem som fuld automatisering. Han mener, at lægefaget ikke skal gå længere end til niveau 3, som er betinget automatisering, hvor føreren skal kunne overtage med kort varsel.

Trods en overvældende positiv interesse for bogen har Eric Topol også mødt modstand.

»Mange læger nærer modvilje over for forandringer, men mere kunstig intelligens kommer, om vi vil det eller ej. Og det er i høj grad op til lægerne at sikre, at udviklingen kommer patienterne til gode, og ikke bare bruges til at presse lægerne endnu mere på produktiviteten. En ting er sikkert: Vi kan ikke fortsætte, som det er nu. Det er umenneskeligt. Og alle ved det. Skal vi blive ved med at se på, at vores profession kollapser? – eller skal vi gøre noget?«, siger han.

Det er her tiden er inde til at indfri mit løfte om at fortælle ham om Danmark og kunstig intelligens, og heldigvis kan jeg stille Eric Topols informationshunger. Den danske regering har netop få uger før vi taler sammen udgivet en AI-strategi.

»Wow, så er Danmark et af de få lande, som har sådan en«, udbryder han.

Jeg lover at sende et link til strategien. Og der går ikke 24 timer, efter jeg har sendt linket, før han har sendt et tweet ud om rapporten som endnu et bidrag i kampen for at redde lægegerningen.

Læs også: Snart rykker kunstig intelligens ind på intensiv

Om manden: Eric Topol

Eric Topol er kardiolog, genetiker og pioner inden for personlig medicin og sundhedsteknologi. Han er grundlægger af det biomedicinske forskningsinstitut Scripps Research Translational Institute i La Jolla, Californien, og forsker bl.a. i farmako genomics, udvikling af nye lægemidler baseret på genomet.

Eric Topol betegner sig selv som lidt af en tech-nørd, og han går gerne selv forrest ved at teste ny sundhedsteknologi på egen krop. Således har han diagnosticeret sig selv med nyresten ved hjælp af en ultralydprobe, der var tilsluttet hans smartphone. Billederne lagde han på de sociale medier. For nylig testede han en diæt-app, som skulle lægge en personlig diæt til ham ud fra hans blodsukkersvingninger – han var ikke imponeret.

Sociale medier:

162.000 følgere på twitter

19.600 tweets (15.5.19)

22.518 følgere på LinkedIn

Publikationer:

Ud over flere end 1.100 peer-reviewede artikler, har han udgivet flere end 30 medicinske bøger, og desuden tre populærvidenskabelige bøger om digitaliseringen af lægegerningen:

»The creative destruction of medicine: how the digital revolution will create better health care«, 2012

»The patient will see you now«, 2016

»Deep medicine: how artificial intelligence can make healthcare human again«, 2019

Om bogen: »AI – deep medicine. How artificial intelligence can make healthcare human again«

I sin bog giver Eric Topol et dybgående, veldokumenteret og kritisk billede af de teknologier, som er på vej, og dem, som læger allerede kan tage i brug. Og han bringer eksempler fra hele verden. Med er således også den algoritme, som i Danmark lytter med på 112 for at identificerer hjertetilfælde ud fra stemmeanalyse. Han skriver om lovende teknologier inden for bl.a. oftalmologi, dermatologi, radiologi og patologi, men også om tech-firmaer, som oversælger deres varer. Og han inddrager egne erfaringer, hvor han som patient har mødt fortravlede læger uden tid til at kigge ham i øjnene og lytte, fordi de var optaget af at »passe« tastaturet og computerskærmen.

Blad nummer: 

Right side

af Benny Andreasson | 23/08
1 Kommentar
af Sven Felsby | 20/08
1 Kommentar
af Christian Visby Carlsen | 20/08
8 kommentarer
af Jørn Rosborg | 18/08
2 kommentarer
af Kasper Broby Eckert | 17/08
3 kommentarer
af Pal Bela Szecsi | 16/08
1 Kommentar
af Michael Prangsgaard Møller | 16/08
2 kommentarer