Skip to main content

Kvaliteten i lægers efteruddannelse skal løftes

Den Danske Kvalitetsmodel er skrottet og Lægeforeningen håber på en national handlingsplan. Den skal også omfatte lægers efteruddannelse og kompetenceudvikling, lød et af de sidste budskaber fra Mads Koch Hansen som formand.

Foto: Claus Boesen
Foto: Claus Boesen

Anne Steenberger, as@dadl.dk

24. apr. 2015
2 min.

Det kræver en national indsats at få lægers uddannelse i top. I sin åbningstale til den officielle del af Lægemødet, som også indeholdt en velkomst til to centrale sundhedspolitikere, sundhedsminister Nick Hækkerup og Venstre sundhedsordfører Sophie Løhde lagde Mads Koch Hansen op til, at kvaliteten af lægers uddannelse er et nationalt anliggende. Det hænger sammen med at udvikle kvaliteten i hele sundhedsvæsenet. ”For god kvalitet er afhængig af dygtige,” sagde Mads Koch Hansen.

”At være en dygtig læger handler ikke kun om boglig kunnen, men også om evnen til at tage afsæt i patienten, kunne navigere og prioritere i en travl hverdag og kunne samarbejde på tværs,” sagde Mads Koch Hansen. En national handleplan for bedre kvalitet skal tage udgangspunkt i det og tage højde for de forskellige behov og for den nødvendige kvalitet i uddannelsen.

”Det er urovækkende og utilfredsstillende, at to ud af tre speciallæger i dag ikke har en plan for deres kompetenceudvikling, og næsten hver femte hospitalsansatte speciallæge får ikke MUS-samtale. Der er et stort behov for at sætte speciallægers kompetenceudvikling i system.”

Mads Koch Hansen noterede, at det er et skridt på vejen, at Lægeforeningen sammen med Danske Regioner for nylig er blevet enige om nogle fælles principper for, hvordan man skal få systematik ind i speciallægers efteruddannelse.

Referencer

LITTERATUR

  1. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  2. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  3. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  4. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  5. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  6. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.