Kvalitetsdatabaser yder mere end kvalitetsmonitorering

»Ved kliniske kvalitetsdatabaser forstås registre, hvor der sker en registrering af data, der med udgangspunkt i det enkelte patientforløb kan belyse og bidrage til forbedring af den samlede kvalitet eller dele af den samlede kvalitet af sundhedsvæsenets indsats og resultater for en afgrænset gruppe af patienter".

Citatet fra Sundhedsministeriets bekendtgørelse definerer klart rammerne for de kliniske kvalitetsdatabasers virkefelt. Det er lovgrundlag for kvalitetsdatabasernes særstilling i forhold til andre registre og begrunder, at databaserne resursemæssigt er på linje med Den Danske Kvalitetsmodel.

Præsentationerne i dette nummer viser, at databaserne giver resultater, der ligger ud over bekendtgørelsens krav. Først og fremmest udgør flere af databaserne et dedikeret, klinisk forskningsmiljø. Samtidig har databasernes faglige ejerskab betydet skabelse af samlingspunkter om generel kvalitetsforbedring med bred klinisk opbakning f.eks. ved kobling til udvikling og vedligeholdelse af kliniske retningslinjer [1].

Det er afgørende for databasernes funktion, at klinisk ejerskab og opbakning fastholdes, men det er ikke nok. Databaserne må tilpasses den udvikling, der er sket i sundhedsvæsenet generelt og på det teknisk-faglige område: I de mere end 20 år de kliniske kvalitetsdatabaser har eksisteret i Danmark, er der sket en markant forskydning i ansvaret for den faglige udvikling af sundhedsvæsenet. Dengang var fagligt indhold og kvalitet næsten entydigt de fagprofessionelles ansvar. Nu er kvalitet et centralt ledelsesområde - nye top-down-organisationsændringer begrundes ofte med hensynet til kvaliteten.

Via de kliniske kvalitetsdatabaser har man derfor pga. den fagligt funderede troværdighed store muligheder for at påvirke beslutningsprocesser ved kontant databaseret dokumentation. Der kræves bare bedre tilgængelighed af resultaterne, end det er tilfældet i dag. Kodeordene her er resultat- ikke metodeorientering, standardisering og aktualitet [2, 3]. Med den viden, vi har i dag om effekten af kvalitetstiltag, gælder det sidste også de primære faglige brugere [4].

Realiseringen af databasernes forskningspotentiale kræver også forandring. Klinisk forskning og kvalitetsudvikling har identisk genstandsområde, nemlig forholdet mellem behandling, patient og effekt, så der er udpræget rationale og samfundsmæssig gevinst i at styrke integrationen mellem de to formål i databaserne.

Der bør skaffes lovgivningsmæssigt grundlag for, at man i databaserne kan inkludere data med rent forskningsmæssigt sigte. Samtidig må den generelle tilgængelighed for forskningsanvendelse i databaserne øges. Det bliver ikke en let proces, fordi en væsentlig motiverende faktor for den store indsats, der gøres af enkeltpersoner med klinisk ledelse af databaserne, ofte har været begrundet i forskningsmæssig ejendomsret til databasernes data.

Den sidste nødvendige ændring for at opretholde klinisk fokuseret, klinisk ledet kvalitetsudvikling via databaserne er teknisk, faglig oprustning.

Der foregår i disse år et skift hen mod genanvendelse af data, der i forvejen findes i f.eks. de centrale sundhedsregistre samt medicinerings- og laboratoriedatabaser. Samtidig begynder udviklingen af den elektroniske patientjournal at give mulighed for direkte datahøst.

Sammen med de erfaringer, man i øvrigt har fået ved de seneste ti års anvendelse af databaserne, indebærer dette et behov for professionalisering af de fagligt-tekniske støttefunktioner for databaserne. Det drejer sig om både ekspertise i forhold til tilstrækkeligt entydige valg af variable, definitioner og analysemetoder og up to date it-støtte samt viden om implementering. Denne opbygning har været undervejs via kompetencecentrene og databasesekretariaterne, men der er nu behov for standardisering og fællesskab, både for at sikre ordentlig resurseudnyttelse og fordi standardisering på dette område repræsenterer en nødvendighed i forhold til databasernes troværdighed og forskningsanvendelighed.

Ideen med fagligt funderet, fagligt ledet forskningsbaseret kvalitetsudvikling er fremtidsorienteret, men værktøjet skal være i orden.

Korrespondance: Paul D. Bartels, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, Databasernes Fællessekretariat, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. E-mail: paul.bartels@stab.rm.dk

Interessekonflikter: ingen