Kvalitetssikring, patientsikkerhed og utilsigtede hændelser

Hippokrates talte om patientsikkerhed: Lægen må holde sig to ting for øje, at gavne eller i det mindste ikke at gøre skade.

Kvalitetssikring, patientsikkerhed og utilsigtede hændelser er kommet i fokus. Som noget centralt må begreberne defineres utvetydigt. Ved kvalitetssikring forstås, at den enkelte patient sikres kvalitet i og information om de ydelser, som sundhedsvæsenet tilbyder. Ved patientsikkerhed forstås, at en patient er beskyttet mod skader og risiko herfor som følge af undersøgelse, behandling og pleje i sundhedssektoren. Joint Commission International, der i 2002 akkrediterede samtlige afdelinger i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), havde udarbejdet standarder for patientsikkerhed. På denne baggrund udformede H:S egne retningslinjer for patientsikkerhed for at øge sikkerheden for patienterne.

Der er flere definitioner af begrebet utilsigtede hændelser. I H:S er definitionen: En utilsigtet hændelse er en skadevoldende begivenhed, der er en følge af undersøgelse, behandling, pleje eller genoptræning, og som ikke er en følge af patientens underliggende sygdom. Utilsigtede hændelser kan dække komplikationer ved behandling/pleje og egentlige fejl. Fald med frakturer betragtes som en utilsigtet hændelse, mens fald uden frakturer er i en »gråzone«, som ikke helt kan indplaceres i ovenstående definition. Et fald uden frakturer er en væsentlig begivenhed, som fordrer udredning og behandling, så fremtidige fald - om muligt - kan forebygges.

Utilsigtede hændelser på danske sygehuse antages at forekomme hos hver 10.-12. patient. Det skønnes, at knap halvdelen af de utilsigtede hændelser vil kunne forebygges gennem øget registrering, analyse og opfølgende handling.

Hændelser indberettes i H:S på særlige skemaer, som danner grundlag for analyse. Der er mindst tre forskellige analysemetoder: 1) Kerneårsagsanalyser anvendes primært i alvorlige tilfælde, der burde være til at forebygge, eller hvor der skønnes at være særlige risici. Trinvis afdækkes årsagssammenhænge, f.eks. ved selvmord, medicineringsfejl og forvekslingskirurgi. 2) Spørgeskemaundersøgelser anvendes hyppigt ved patientfald og ved død inden for 30 dage efter elektive kirurgiske indgreb. 3) Journalaudit gennemgår journaler for at analysere specifikke problemer, f.eks. at sikre, at der er lagt en plan for patientens udredning og behandling samt givet information om og indhentet accept af planen.

Som led i kvalitetssikring er alle nye journaler blevet gennemgået ved morgenkonferencen med et kort referat af sygehistorien og planer med vægten lagt på ernæring, funktionsniveau, udredning, patientinformation og accept af de lagte planer. Samtidig er antallet og arten af utilsigtede hændelser og fald blevet registreret.

På Geriatrisk Klinik M, H:S Frederiksberg Hospital, blev der fra januar 2001 til og med november 2002 indlagt 1.384 patienter. Blandt disse blev der registreret 294 utilsigtede hændelser, heraf 264 tilfælde af fald hos i alt 146 patienter, hvoraf syv fik hoftefrakturer, to overarmsfrakturer, en håndledsfraktur, og fem måtte sutureres (Tabel 1 ).

I ovennævnte periode var der ti tilfælde af ikkealvorlig fejlmedicinering. Som utilsigtet hændelse blev også regnet en episode, hvor en patient blev afhentet af en chauffør tre kvarter før planlagt med heraf følgende mangel på personvask, varmt tøj og morgenmad. Der var to forvekslinger af røntgenbeskrivelser.

Efter indførelsen af ovenstående arbejdsmetode er journalernes kvalitet i form og indhold gradvist blevet forbedret. Daglig fokus på utilsigtede hændelser har skærpet opmærksomheden og interessen herfor.

Registreringen af utilsigtede hændelser i H:S forventes gradvist at blive øget, hvilket muliggør en øget indsats over for forebyggelsen heraf.

Reprints: Jette K. Ingerslev , Ved Åsen 63, DK-4700 Næstved.

Litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatterne.