Lægeforening: »2020« gør prioritering i sundhedsvæsenet nødvendig

Regeringens 2020-plan vil betyde en hård opbremsning for sundhedsvæsenet, advarer Lægeforeningen. Den årlige vækstrate på 0,8 pct. i den offentlige sektor, som regeringen lægger op til i sit udspil "Danmark i arbejde - udfordringerne for dansk økonomi mod 2020", står i skarp kontrast til det seneste årtis markante vækst i sundhedsudgifterne .

»Der er tale om en historisk opbremsning i vækst, og sygehuse og praksis er ikke øer i samfundet", siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.

Kvaliteten er glemt

Han peger på, at der bliver flere og flere ældre, samtidig med, at der bliver nye muligheder for behandling.

"Hvis den mindre vækst ikke skal gå ud over patienterne, er det helt afgørende, at sundhedsvæsenet ikke går i stå. Den eneste mulighed for at undgå det er, at både regeringen og regioner investerer i nye løsninger og opprioriterer arbejdet med at få så god kvalitet for pengene som overhovedet muligt", siger Mads Koch Hansen.

2020-planen fremhæver, at produktivitetsmålinger på sygehusene har vist store variationer i produktiviteten. Produktivitetsmålinger medvirker derfor til "at fastholde et fokus på at sikre den bedst mulige kapacitetsudnyttelse", hedder det i planen (s. 80).

Derimod berører planen ikke kvalitet, og det er set med Mads Koch Hansens briller en fejl. Ifølge lægeformanden skal sundhedsvæsenet nemlig ikke kun måles på produktivitet, men også på den kvalitet, det kan levere:

"Dårlig kvalitet er dyr, fordi den ofte fører til nye undersøgelser og risiko for genindlæggelser. At sikre den nødvendige kvalitet bliver også en stor opgave for medarbejdere og ledelser i sundhedsvæsenet. Læger skal sikres mulighed for at deltage i kvalitetsarbejdet", siger Mads Koch Hansen.

En forudsætning for at kunne levere mere for mindre, er at læger og andre sundhedsprofessionelle har adgang til velfungerede sundheds-it og anden moderne teknologi.

"Det har regeringen set", siger Mads Koch Hansen med henvisning til 2020-planen. "Forhåbentlig er den også klar til at følge op med de nødvendige investeringer".

"Alle kan bruge flere penge, og der er også penge i systemet til en stigning på mere end 0,8 procent. Men stigningstakten bliver væsentligt lavere, end vi har været vant til. Efterspørgslen bliver væsentligt større - og den ligning går ikke op", siger Mads Koch Hansen og tilføjer:

"Sundhedsvæsenet er jo også med til at holde folk i arbejde. Det er med til at sikre, at en førtidspensionsreform kan komme i hus. Det er med til at sikre, at folk med psykiatrisk lidelse kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Sundhedsvæsenet er en forudsætning for, at resten fungerer. Men selvfølgelig skal balancen være, at vi ikke kan bruge uendelige midler på sundhedssektoren".

Lægeforening: Så må man prioritere

- Kan man forvente, at enkelte, meget dyre sektorer som sundhedsvæsenet, skal friholdes, når alle andre sektorer må holde for?

"Problemet er, at alene udviklingen i befolkningens alderssammensætning vil skabe behov for en vækst, som overstiger de 0,8 pct., som 2020-planen forudsætter. Det kan ikke undgå at få konsekvenser for nogle af de ting, vi gør i sundhedsvæsenet".

"Selvfølgelig skal vi have bedre kvalitet. Selvfølgelig skal vi have mest mulig sundhed for pengene. Selvfølgelig skal vi alle de ting. Men selv, når vi gør det, vil der være områder, hvor vi må begynde at tale om prioritering. Det betyder, at også politikerne må tage et medansvar for, hvad vi så ikke længere skal gøre".

Ifølge Mads Koch Hansen vil lægerne gerne diskutere, hvordan der skal prioriteres, og pege på behandlingsmuligheder.

"Der er afsat X millioner kr. til sundhedsvæsenet. De kan kun bruges én gang. Det betyder, at noget må fravælges, og der skal vi nok være mere eksplicitte om, hvad det så er, vi ikke skal gøre. Om vi f.eks. skal screene donorblod, om man skal lave en navlesnorsbank osv. Men lægerne skal ikke være dem, der forholder patienterne behandlinger. Det skal være en politisk beslutning på baggrund af, at vi fagligt leverer et beslutningsgrundlag til politikerne".

Mads Koch Hansen er enig i, at der løbende skal ske en effektivisering, og han peger på, at sundhedsvæsenet ved hver budgetlægning faktisk også leverer en effektivitetsstigning på to procent for de samme penge. "Det skal man selvfølgelig blive ved med", siger han.

"Men en gang imellem får det også konsekvenser i form af, at der er ting, der må gøres på en anden måde. For mig betyder det ikke, at vi skal afskære os fra at bruge ny, dyr behandling. Nogle gange skal vi også indstille brugen af gammel, ineffektiv behandling. Der har lægerne en rolle - og der ser vi nationale kliniske retningslinjer som den vigtigste brik til at få den ligning til at gå op".