Når Sundhedsministeriet går i gang med at evaluere elementerne i strammerpakken, bør de også se på det risikobaserede tilsyn, der i dag udføres på en problematisk måde, mener Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
Når Sundhedsministeriet går i gang med at evaluere strammerpakken skal de tage det risikobaserede tilsyn med. Sådan lyder opfordringen fra Lægeforeningen.
”Det er meget positivt, at vi har fået fremrykket evalueringen af ”Strammerpakken”. Men det risikobaserede tilsyn skal også under mikroskopet”, siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.
Strammerpakken – eller patientsikkerhedspakken – blev indført ved lov i 2016 og en evaluering af den er blandt de løfter, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby har givet i forbindelse med den massive kritik af tilsynet i Styrelsen for Patientsikkerhed. Men det risikobaserede tilsyn er ikke medtaget i evalueringen. Det bør det, lyder det nu fra Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.
Det risikobaserede tilsyn fungerer ikke efter hensigten:
”Mange læger, ikke mindst i praksis, oplever problemer med den måde, som Styrelsen for Patientsikkerhed udfører tilsynet på. I stedet for et reelt risikobaseret tilsyn, bliver der fokuseret på stikprøver og petitesser. Det giver ikke mening først at evaluere det i 2020, når det allerede er kørt skævt”, siger han.
Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Christian Freitag, bakker op om Andreas Rudkjøbings ønske.
”Da vi i 2016 blev præsenteret for det risikobaserede tilsyn, hørte vi politikere og embedsmænd sige, at der var brug for et stærkere og mere målrettet tilsyn, der kunne rettes mod de steder – praksis og sygehuse – hvor der vitterligt var en patientrisiko. Og så skulle det være et tilsyn med mandat til at sætte ordentligt ind, hvor der var fare for patienterne”, siger Christian Freitag.
Han fortsætter:
”Men det ser ud at, at man har skiftet fuldstændig kurs. Vi ser ikke risikobaserede tilsyn over for de få, men alvorlige tilfælde. I almen praksis ser vi tilsyn, der i virkeligheden ligner akkreditering, nærmest en bred kvalitetssikring af, om alle læger nu gør, som de skal ifølge alle paragrafferne. Det har i mine øre intet med et myndighedstilsyn at gøre.”
Når Styrelsen for Patientsikkerhed foretager et risikobaseret tilsyn i almen praksis tjekkes der efter en lang række målepunkter, som ifølge Christian Freitag langt fra alle har relevans i en risikosammenhæng.
”Det kan fx være journalføring, og hvor mange eksempler har vi i almen praksis på, at mangler i journalføring har ført til alvorlig patientskade? Det samme gælder målepunkter ifm blodprøver og medicinering. Det kan godt være at ikke alle læger lever op til alle retningslinjerne på de områder, men vi ved, at det ikke er her, der sker store fejl. Hvis tilsynet er blevet til en fejlfindingsøvelse, jamen så er det endeløst. Og det er jo ikke det, et risikobaseret tilsyn skal handle om. Det har intet med et myndighedstilsyn at gøre. Det er derimod at finde de meget få læger, der udgør en fare for patientsikkerheden.”
Endelig peger Christian Freitag på, at tilsynet sker efter stikprøver.
”Vi troede, at tilsynet ville ske over for læger, der har det svært, og som derfor kan komme til at udgøre en risiko for patienterne. Men sådan er det ikke. Det er et meget stort antal stikprøvekontroller. PLO bakker derfor op om en evaluering. Det handler dog ikke bare om, hvilke målepunkter, der anvendes, men grundlæggende om myndighedsrollen, som vi lige nu er oprigtig bekymrede for.”
Læs også: ”En mundtlig eksamen, der er overflødig for akkrediterede praksis”
