Lægeforeningen og asylsøgerne

Når man blander sig i samfundsforhold, så løber man helt åbenlyst en risiko for beskyldninger om at politisere. Denne risiko har vi været helt bevidste om i Lægeforeningen, før vi kritiserede forholdene for afviste asylsøgere i Danmark. Derfor har vi været meget omhyggelige med at koncentrere os om det, som er Lægeforeningens formål og opgave: at vurdere, om der er et lægefagligt problem, og om sundhedsforholdene for de afviste asylsøgere er i orden. Efter en meget omhyggelig afdækning af forholdene har vi fundet det klarlagt, at asylsøgerne, og især deres børn, bliver syge af at sidde i årevis i usikkerhed i centrene. Derfor har vi kritiseret den måde, vi behandler en gruppe mennesker, som er i det danske samfunds varetægt. Vi har derimod ikke udtalt os om den danske asylpolitik, og vi har ikke på noget tidspunkt opfordret vores medlemmer til at forlade asylcentrene, tværtimod.

Alligevel bliver vi så beskyldt for at politisere. Kritikken er kommet fra nogle af vores medlemmer. De forskellige aspekter af asylspørgsmålet har været diskuteret heftigt, hvilket også afspejles i dette nummer af Ugeskrift for Læger. Nu kommer kritikken også fra den nyvalgte formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), der selv er læge. Han siger, og nu citerer vi: »Lægeforeningen er en serviceorganisation til at behandle syge og dårlige og kan over for Røde Kors rent fagligt påpege, at børnene kan tage skade i de enkelte tilfælde. Men det er som om, at der er nogen i Lægeforeningen, der har en anden dagsorden end den rent faglige«. Rudiengaard beskylder desuden Lægeforeningen for at mangle dokumentation for, at børnene bliver traumatiseret af at sidde i centrene.

For en god ordens skyld er Lægeforeningen ikke nogen serviceorganisation til at behandle syge og dårlige. Lægeforeningen er organisation for den danske lægestand med det formål at samle lægerne og varetage deres interesser. Det gør vi bl.a. ved at gå ind i behandlingen af de afviste asylsøgere på vores medlemmers vegne, som beskrevet ovenfor. Det gør vi på baggrund af gentagne henvendelser fra medlemmer, der arbejder i asylcentrene. Det gør vi på baggrund af en lang og grundig behandling i Lægeforeningens Etiske Udvalg, der bl.a. omfattede en høring i Lægeforeningen om emnet og besøg i asylcentre. Det gør vi ikke mindst på baggrund af en videnskabelig undersøgelse: Psykisk helbred blandt asylbørn i Danmark, gennemført af Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, offentliggjort i Ugeskrift for Læger nr. 43, oktober 2007. Den konkluderer, at usikkerheden og de lange ophold i centrene gør mange børn syge. Derfor fremsatte vi i oktober sidste år kritik af forholdene.

At statsministeren dagen efter udskrev valg, var svært at forudse, men det gjorde naturligvis ikke opmærksomheden mindre. At Lægeforeningens fornyede kritik af den aftale, der nu er indgået, kom på et tidspunkt, hvor regeringen havde problemer med sit flertal, kan næppe heller tilskrives Lægeforeningens timing. Det står fast, at den indgåede aftale fra et lægefagligt synspunkt er kritisabel på en række punkter. Asylsøgerne kan risikere at sidde mere end fire år i centrene, og det er for længe. Børn bliver også lige syge, uanset hvilket land de kommer fra. Sygdom har ingen grænser. Det kan naturligvis være ubekvemt, at det lægefagligt er sådan, men det burde ikke give besindige kolleger anledning til at beskylde Lægeforeningen for at politisere.