Han mener, at det i stedet bør være ledelsens opgave , sammen med speciallægen, at sørge for, at den enkelte speciallæges kompetencer bliver vedligeholdt. En vurdering der bør ske i forbindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS-samtale) og tage udgangspunkt i lokale kvalitetsdata, forklarer Mads Skipper om Lægeforeningens holdning.
Han understreger samtidig, at der er tale om at vedligeholde og udvikle kompetencer, og at det ikke bør være op til den enkelte leder at vurdere, om en læge fortsat skal have sin speciallægeanerkendelse. Det mener han stadig bør være Styrelsen for Patientsikkerheds anliggende.
Læs Lægeforeningens politik på området her: Øget kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling
Generelt er Mads Skipper bekymret for, at der bliver søsat et stort, dyrt og tungt bureaukratisk system, uden at det fører dygtigere læger med sig:
”Vi er dybt bekymrede for, at politikerne blindt lægger sig ned på det, som jeg vil kalde en sovepude. Hvor speciallægerne bliver sendt til en eller anden standardtest, og så er alting fryd og gammen bagefter. Standardtests siger ikke noget om, hvor dygtig vedkommende reelt er i klinisk praksis”, siger Mads Skipper.
Hvad er formålet?
Mads Skipper er samtidig usikker på, hvad og hvem politikerne vil have certificeringsordningen til at fange.
For hvis det handler om at fange dem, der ikke burde være ude hos patienterne, så er det allerede sat i system hos Styrelsen for Patientsikkerhed, der er tilsynsmyndighed på det område, og de bør gribe ind med det samme, og ikke vente 3-5 år hvis der er problemer, siger han og forklarer, at han er overbevist om, at ledelsen og kollegaerne i de fleste tilfælde godt er klar over problemet, hvis der er en læge, som ikke bør praktisere lægegerningen. ”Og den kultur skal vi hellere rydde op i, så man tør tale om det”.
Hvis formålet i stedet er at sikre, at alle speciallæger altid er optimalt veluddannede ud fra seneste nye viden, er et re-certificeringssystem ikke løsningen, mener han. Der skal man i stedet systematisk tilrettelægge individuel og teambaseret efteruddannelse som en del af driften.
”Danske Regioner skal mere på banen”
Danske Regioner og Lægeforeningen blev i 2014 enige om fire principper for systematisk kompetenceudvikling af speciallæger. Men på trods af et gensidigt håndslag på, at de i fællesskab skulle arbejde på at få etablereret en systematik i speciallægernes efteruddannelse, er ord ikke blevet til handling endnu. Og det ærgrer Mads Skipper.
”Vi har længe godt kunne tænke os, at få et mere formaliseret samarbejde med Danske Regioner, samtidig med, at vi har et ønske om en mere aktiv deltagelse fra deres side. Vi er skuffede over, at vi ikke er nået videre, og vi kunne godt tænke os, at Danske Regioner kom mere på banen og samarbejdede om at få etableret en systematik af speciallægernes efteruddannelse”, fastslår Mads Skipper.
Det har grundet efterårsferie ikke været muligt at få en kommentar fra Danske Regioner.
Certificering af speciallæger er på dagsordenen i et samråd i Sundheds- og Ældreudvalget tirsdag kl. 12.00
Læs også: Flertal for certificering af kræftkirurger