Skip to main content

Lægeforeningen: Speciallægers viden kan ikke puttes i kasser

Forslaget om løbende re-certificering af speciallæger møder modstand i Lægeforeningen. Speciallægers kompetencer kan og bør ikke testes ved en standardiseret eksamen, lyder det fra formanden for Uddannelses- og Forskningsudvalget

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox (Foto: colourbox.com)

Christine Løvgren Spanggaard, cls@dadl.dk

17. okt. 2016
4 min.

Speciallægers viden og kompetencer skal holdes ved lige. Men vejen til målet er forskellig afhængig af, hvem man spørger.

På Christiansborg er der ifølge b.dk flertal for at indføre en certificeringsordning af i første omgang kræftkirurger. Det var også nævnt i Kræftplan IV, hvor regeringen vil sætte penge af til kompetenceudvikling med krav om, at lægen skal dokumentere sin viden og kunnen.

Hvordan re-certificeringen konkret skal foregå, hvis forslaget gennemføres, er endnu usikkert. Men umiddelbart har en kontrol hvert 3.-5. år med en tilhørende eksamen vakt mest genklang både politisk og inden for lægestandens egne rækker.

Men Lægeforeningen er skeptisk over for forslaget.

”Speciallægers kompetencer er meget komplekse og forskelligartede. Vi baserer vores holdning på forskning som viser, at så komplekse kompetencer ikke kan overføres til noget standardiseret, som man kan gå op og aflægge en form for eksamen i”, siger Mads Skipper, der er formand for Lægeforeningens Uddannelses- og Forskningsudvalg.

Mads Skipper. Formand for Lægeforeningens Uddannelses- og Forskningsudvalg.
Foto: Lægeforeningen

Han mener, at det i stedet bør være ledelsens opgave , sammen med speciallægen, at sørge for, at den enkelte speciallæges kompetencer bliver vedligeholdt. En vurdering der bør ske i forbindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS-samtale) og tage udgangspunkt i lokale kvalitetsdata, forklarer Mads Skipper om Lægeforeningens holdning.

Han understreger samtidig, at der er tale om at vedligeholde og udvikle kompetencer, og at det ikke bør være op til den enkelte leder at vurdere, om en læge fortsat skal have sin speciallægeanerkendelse. Det mener han stadig bør være Styrelsen for Patientsikkerheds anliggende.

Læs Lægeforeningens politik på området her: Øget kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling

Generelt er Mads Skipper bekymret for, at der bliver søsat et stort, dyrt og tungt bureaukratisk system, uden at det fører dygtigere læger med sig:

”Vi er dybt bekymrede for, at politikerne blindt lægger sig ned på det, som jeg vil kalde en sovepude. Hvor speciallægerne bliver sendt til en eller anden standardtest, og så er alting fryd og gammen bagefter. Standardtests siger ikke noget om, hvor dygtig vedkommende reelt er i klinisk praksis”, siger Mads Skipper.

Hvad er formålet?

Mads Skipper er samtidig usikker på, hvad og hvem politikerne vil have certificeringsordningen til at fange.

For hvis det handler om at fange dem, der ikke burde være ude hos patienterne, så er det allerede sat i system hos Styrelsen for Patientsikkerhed, der er tilsynsmyndighed på det område, og de bør gribe ind med det samme, og ikke vente 3-5 år hvis der er problemer, siger han og forklarer, at han er overbevist om, at ledelsen og kollegaerne i de fleste tilfælde godt er klar over problemet, hvis der er en læge, som ikke bør praktisere lægegerningen. ”Og den kultur skal vi hellere rydde op i, så man tør tale om det”.

Hvis formålet i stedet er at sikre, at alle speciallæger altid er optimalt veluddannede ud fra seneste nye viden, er et re-certificeringssystem ikke løsningen, mener han. Der skal man i stedet systematisk tilrettelægge individuel og teambaseret efteruddannelse som en del af driften.

”Danske Regioner skal mere på banen”

Danske Regioner og Lægeforeningen blev i 2014 enige om fire principper for systematisk kompetenceudvikling af speciallæger. Men på trods af et gensidigt håndslag på, at de i fællesskab skulle arbejde på at få etablereret en systematik i speciallægernes efteruddannelse, er ord ikke blevet til handling endnu. Og det ærgrer Mads Skipper.

”Vi har længe godt kunne tænke os, at få et mere formaliseret samarbejde med Danske Regioner, samtidig med, at vi har et ønske om en mere aktiv deltagelse fra deres side. Vi er skuffede over, at vi ikke er nået videre, og vi kunne godt tænke os, at Danske Regioner kom mere på banen og samarbejdede om at få etableret en systematik af speciallægernes efteruddannelse”, fastslår Mads Skipper.

Det har grundet efterårsferie ikke været muligt at få en kommentar fra Danske Regioner.

Certificering af speciallæger er på dagsordenen i et samråd i Sundheds- og Ældreudvalget tirsdag kl. 12.00

Læs også: Flertal for certificering af kræftkirurger