Lægeforeningens fremtid? den kommer senere

Det er vist første gang, en seriøs debat på et Lægemøde er foregået under former, der mest minder om småbørns stolelege.

Ikke desto mindre var det sådan, diskussionerne om den fremtidige struktur i foreningen foregik på Lægemødets første dag. Deltagerne rykkede rundt fra bord til bord og snakkede med folk fra helt andre søjler og strukturer i den vidtforgrenede Lægeforening om en række udvalgte emner i tyve minutter ad gangen. Så gik det videre til et andet bord osv.

Denne krydsbestøvning - ud over at være ganske sjov - signalerede, hvilke emner de delegerede var mest interesserede i.

De mest populære emner var først og fremmest politisk indflydelse, forhandling og Lægeforeningens organisation. Derefter kom hvilken service Lægeforeningen skal yde, forbindelserne til de videnskabelige selskaber, organisationsprocenten, valg til Lægeforeningens organer, og hvordan fremtidens Lægemøder skal forløbe.

Til gengæld var der meget ringe interesse for at snakke om de ikke-erhvervsaktive lægers tilknytning til Lægeforeningen.

»Det var måske, fordi de ikke var til stede«, som Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, forklarede det, da han fremlagde debattens resultater i plenum.

Deri tog han dog fejl.

Claus Lundstedt, som repræsente-rede de pensionerede læger i København, gik på talerstolen og præsenterede de ikkeerhvervsaktives repræsentanter - en fra hver region.

Han plæderede også for at holde op med at kalde denne gruppe for »ikke-aktive« og omdøbe dem til »pensionerede». Ikkeaktiv er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man slet ikke laver noget.

Regioner til debat

Stolelegene om fremtiden udkrystalliserede også en række felter, der var bred enighed om.

For eksempel, at foreningen skal tale med en stemme, selv om »det ikke nødvendigvis er den samme stemme, der skal udtale sig«, som Jens Winther Jensen udtrykte det

De videnskabelige selskaber ønskes også tættere tilknyttet, ligesom »kendskab, kommunikation og koordination« skal styrkes på tværs af søjlerne.

De studerende må også gerne knyttes tætter til foreningen, om end ikke nødvendigvis i form af egentligt medlemskab.

Der var også opbakning til at »vedligeholde og prioritere medlemsservice af høj kvalitet«, ligesom der var tilslutning til, at Lægemøderne i fremtiden overvejende skal have et sundhedspolitisk fokus.

Et enkelt emne, som blev intenst debatteret i plenum, var der dog betydeligt forskellige holdninger til. Nemlig regionaliseringen.

»Opgaverne bør løses der, hvor de ligger«, sagde Mette Worsøe, YL's formand, og rejste spørgsmålet, om det overhovedet er en god ide med lægekredsforeninger i den sammenhæng.

»Er det ikke snarere på sygehusniveau?«, spurgte hun.

Det var flere andre uenige i. Poul Jaszczak, FAS' formand, talte imod tanken, og formanden for Hovedstadsre-gionens lægekredsforening, Jens Ting-leff, mente ligefrem, at »en nedlæggelse af lægekredsforeningerne ville være lig med nedlæggelse af Lægeforeningen«.

PLO's formand, Michael Dupont, havde et praktisk argument for, hvorfor han holder af den regionale struktur.

»Vi har nogle helt klare opgaver, som vi skal have løst regionalt. Nemlig forholdet til den nye decentrale struktur, specielt samarbejdet med kommunerne i det, der hedder sundhedskoordinationsudvalgene, hvor vi er tildelt en rolle. Vi finder det helt oplagt, at noget af det, der skal foregå der, skal afhandles også med YL og FAS. Og det vil være et naturligt forum at gøre det i«, sagde han om lægekredsforeningerne.

Der er således lagt op til mere debat, og - som planlagt - blev der ikke taget nogen beslutninger på dette års Lægemøde. Ifølge planen skal der foreligge et egentligt forslag ved næste Lægemøde med henblik på vedtagelse af vedtægtsændringer i 2008.