Der mangler dokumentation for, at det ofte er bioanalytikerne, der tager de blodprøver, som lægerne tjener penge på i forbindelse med spirituskørsel. Lægeformanden kritiserer Danske Bioanalytikere for deres udmeldinger i DR’s dækning af sagen.
Det er ofte bioanalytikerne, der tager de blodprøver, som lægerne tjener tusindvis af kroner på, fortæller Danske Bioanalytikere til DR.
Det virker som om, at Danske Bioanalytikeres påstand om, at lægerne ofte bliver honoreret for noget, bioanalytikerne udfører, har været baseret på få – og naturligvis uacceptable – tilfælde, hvor enkelte læger har taget et højt honorar for en enkelt blodprøve uden selv at udføre den Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, efterlyser, at bioanalytikerne dokumenterer, hvor mange gange det sker, og hvor stort et problem det er.
”Det virker som om, at Danske Bioanalytikeres påstand om, at lægerne ofte bliver honoreret for noget, bioanalytikerne udfører, har været baseret på få – og naturligvis uacceptable – tilfælde, hvor enkelte læger har taget et højt honorar for en enkelt blodprøve uden selv at udføre den,” siger han.
Ugeskrift for Læger har efter historierne, der er blevet bragt i TV Avisen 18.30 i lørdags, DR P4 Nordjylland og på DR.dk, talt med Danske Bioanalytikeres næstformand, Martina Jürs. Hun har i flere interviews til DR sagt, at det ofte er bioanalytikerne, der tager blodprøverne i forbindelse med politiet.
”Hvor ofte det sker, ved jeg ikke, og det har jeg også understreget over for DR. Danske Bioanalytikere har bare indimellem oplevet de sygehusansatte bioanalytikere sige det,” siger hun og fortsætter:
”Og når jeg direkte bliver spurgt: Er det urimeligt, at læger tjener flere tusinde kroner på, at bioanalytikere tager blodprøverne for dem, så svarer jeg altså ja. Og dertil mangler der så nogle nuancer i DR’s dækning. Men når det er sagt, er det ikke forkert, at jeg har sagt det,” siger Martina Jürs.
DR mener, at blodprøve-sagen er blevet belyst i mange nuancer blandt andet via aktindsigter og interviews med flere relevante parter. Der hvor DR dog vil overveje, om den konkrete historie: Læger tjener på andres blodprøve-arbejde, skal ændres, er når det kommer til brugen af ordet ”ofte”.
”Artiklen er vinklet på, at læger tjener på andres blodprøve-arbejde. Vi ved, at det sker, og at der er parter, der kritiserer det. Vi har nemlig både snakket med enkelte bioanalytikere og Danske Bioanalytikere, der fortæller, at de har oplevet det. Historien står, om det så sker ti eller 100 gange. Men jeg er enig i, at ordet ”ofte” kan diskuteres, fordi vi ikke har tal på, hvor ofte det sker,” siger Christian Lindhardt, redaktionschef hos DR.
Han påpeger, at man som kilde altid selv kan klage til DR, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet.
Andreas Rudkjøbing kendte ikke til, at Danske Bioanalytikere oplevede, at lægerne efter sigende skulle tjene penge på bioanalytikernes arbejde.
”Jeg hørte først om problemet gennem TV Avisen. Her kunne jeg da godt have tænkt mig, at Danske Bioanalytikere, som er Lægeforeningens samarbejdspartner, havde indviet os. Specielt fordi vi gerne vil have sat det i system og lavet retningslinjer for, hvordan og hvem der skal tage blodprøverne på sygehusene,” siger han.
Martina Jürs fortæller til Ugeskriftet, at det ikke har været Danske Bioanalytikeres mening at sætte en heksejagt i gang.
”Vores fokus har hele tiden været på, at vi godt kunne tænke os en diskussion af, hvem der varetager blodprøvetagningen i de her tilfælde på hospitalerne. Det har ikke været hensigten at udlevere nogen, men engang imellem ruller en historie i en anden retning, end hvad man havde forestillet sig,” siger hun.
Ifølge Martina Jürs burde det være bioanalytikerne, der stod for at tage blodprøverne, når borgere med en promille over det tilladte i trafikken skal testes på hospitalet. Det er i forvejen kun hver syvende af de blodprøver, lægerne laver for politiet, der bliver udtaget på hospitalet.
”Vores mål med at gå til medierne har været at starte en diskussion af opgavefordelingen. Ligesom vi gjorde i februar i vores høringssvar til forslaget om lovændringen af retsplejeloven,” siger hun og henviser til den tidligere regerings forslag om ændring af retsplejeloven med henblik på udtagelse af blodprøver.
”Det giver mest mening, at det er bioanalytikere, der tager blodprøverne, når det alligevel er på hospitalet, og at vi for eksempel også gør det i andre tilfælde, men vi er ikke læger,” siger hun og påpeger, at der ofte er mere end bare en blodprøve i en opgave fra politiet.
Lægeforeningen er også meget villige til at diskutere, om opgavefordelingen skal være anderledes.
”Vi kan godt uddelegere det at tage blodprøven til for eksempel bioanalytikerne. Men det er jo ikke kun blodprøven, lægen tager ansvar for. Der, hvor vi ikke vil overlade hele opgaven, er, når det kommer til vurderingen af patienten. Er patienten kommet til skade? Tager patienten medicin? Lægen har ansvar for hele den retslige dokumentationsproces, som jo nogle gange ender med, at lægen skal i retten,” siger Andreas Rudkjøbing, der mener, at det er en lægelig opgave.
