Lægeforeningen: Ros til sundhedsudspil om ulighed i sundhed

Der skal tilføres fem milliarder kroner til sundhedsvæsenet. Det vil regeringen foreslå som en del af det kommende finanslovsforslag, fremgår det af et lækket arbejdspapir.

Papiret er et udkast til det samlede sundhedsudspil, som statsminister Helle Thorning Schmidt(S) bebudede i søndags. Pengene skal bruges over tre år – og én af de fem milliarder skal bruges til hurtigere diagnosticering af kræft.

Udspillets overordnede tema er mindre ulighed i sundhed. I et interview i Jyllands-Posten onsdag sagde sundhedsminister Nick Hækkerup (S), at det økonomiske løft især skal bruges til at løfte indsatsen over for de lavtuddannede, som oftere end andre rammes af store folkesygdomme som kræft, hjerte-karsygdom, KOL og diabetes.

Almen praksis er vigtig

I kampen mod uligheden vil ministeren føre de praktiserende læger i marken, lige som han vil have mere personale – især flere sygeplejersker – på hospitalerne.

Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, er enig med ministeren i, at primærsektoren har en vigtig rolle, hvis man skal rette op på uligheden i sundhed:

”Det er hos den praktiserende læge, at barrieren er mindst for at få folk i tale, som man ikke når med sundhedskampagner. Og for at opnå lighed, er man nødt til at tage individuelle hensyn”, siger Mads Koch Hansen.

”Man kan f.eks. overveje, hvor man som sundhedsvæsen kan gøre noget for den individuelle patient: Hvor megen opfølgning, der skal til: Er det godt nok at se patienten om et halvt år – eller skal man se ham hver 14. dag for at være sikker på at holde ham på sporet?”

Lægeformanden peger på, at der også bør være forskel på, hvor lang tid, der afsættes til den enkelte konsultation:

”Nogle patienter kan man ikke spise af med 8,5 minutter. Der kan være sproglige vanskeligheder, sociale og økonomiske problemer, der skal tages højde for”, siger Mads Koch Hansen og tilføjer, at det naturligvis er op til de praktiserende lægers organisation PLO og Danske Regioner i fællesskab at aftale rammerne.

Forebyg – men målrettet

Er Mads Koch Hansen enig med Nick Hækkerup i, at almen praksis skal på banen, er han til gengæld overrasket over ministerens afskrivning af forebyggelse og sundhedskampagner. Til Jyllands-Posten siger ministeren, at ”løftede pegefingre og fortællinger om, hvordan man skal leve sit liv” ikke virker over for den lavtuddannede målgruppe, og at man derfor skal flytte fokus over på behandlingen.

”Forebyggelse hjælper”, siger Mads Koch Hansen. ”Og især målrettet forebyggelse. For selvfølgelig virker kampagner i Alt for Damerne ikke over for alle. Man skal målrette budskabet til de grupper, man vil have i tale. Hvis man vil have folk med kort uddannelse til at holde op med at ryge, skal der noget andet til end dagbladsannoncer”.

- Hvad, for eksempel?

”Rigtig mange vil gerne stoppe. Men hvis vi skal have dem til at holde op, skal der være tilbud om rygestopkurser, måske i grupper – arbejdspladsen skal inddrages. Der er mange muligheder…”

- Højere afgifter på cigaretter?

”Det er noget, som vi meget gerne så. Det er veldokumenteret, at højere priser betyder færre rygere – især blandt unge. Her bør regeringen virkelig vise lidt mod, hvis man vil nå sine mål på sundhedsområdet. Nu må vi se, hvad der står i det endelige udspil. Men vi vil meget opfordre ministeren til også at tænke dén del ind”.

Lynundersøgelser – yes! Men der skal oprustes

Det kommende sundhedsudspil vil lægge vægt på, at den praktiserende læge skal kunne henvise direkte til lyn-undersøgelse på sygehusets røntgenafdeling ved mistanke om kræft. Og det er en god idé, mener Mads Koch Hansen:

”Der er patienter, som ikke passer ind i nogen kræftpakke, men alligevel har nogle symptomer, som kunne være tegn på noget alvorligt. For nylig viste en undersøgelse, at de praktiserende læger er gode til at se den slags symptomer, og derfor bør de have mulighed for at henvise direkte for at få en hurtig afklaring”.

- Er hospitalerne gearet til at klare den opgave?

”Hvis det skal lykkes, skal der opnormeres på de billeddiagnostiske muligheder – røntgen, CT og MR, for det vil naturligvis medføre, at der skal flere igennem systemet. Lige som der også skal opnormeres på selve behandlingsapparatet – kirurgien og onkologien – for at få flere hurtigere gennem systemet”.

Mads Koch Hansen har ikke set regeringens arbejdspapir og vil ikke pege på konkrete steder, hvor han gerne så nogle af de ekstra milliarder anvendt.

”Men primærsektoren er et af de steder, hvor man skal opruste for at udbrede sundhed til alle dele af befolkningen. Primærsektoren skal opnormeres i forhold til, at den får flere opgaver at løse, da flere patienter – især ældre – får kroniske sygdomme. Desuden skal man undersøge muligheden for at skrue op for uddannelsestempoet for speciallæger i almen medicin. Og det skal nok ske hurtigt, for det tager jo nogle år, før man kan se resultaterne”, siger lægeformanden.