Lægemøde: Mads og ministeren

For første gang mødtes Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, og indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder i en offentlig debat.

Store tunge emner som kliniske retningslinjer - man husker fedmesagen fra før jul - ventetidsgarantien og prioritering - prægede udvekslingen af synspunkter - se separat artikel side 1334.

Men der var også afstikkere til andre ting, såsom det nylige forslag om mindst ét diagnosecenter i hver region for patienter med uklare symptomer, så syge mennesker ikke skal rundsendes i systemet fra den ene læge til den anden i en evig jagt på en diagnose.

Bertel Haarder venter sig tydeligvis meget af det udspil.

»Noget af det bedste ved diagnosecentrene er, at vi har at gøre med mange alvorlige sygdomme. Det vil flytte fokus det rigtige sted hen«, sagde han.

Mindelighed

Tonen mellem Mads Koch Hansen og Bertel Haarder var imødekommende og urban, grænsende til det kammeratlige. Der var tale om en udveksling af synspunkter i mindelighed. For eksempel hvad angår en øget indsats for psykiatri - et ønske, som ikke mindst Lægeforeningen har udtrykt, endda særdeles præcist i form af et krav om en national handlingsplan på feltet - se separat artikel side 1332.

Tolkesagen og de syv år

Ordstyreren Trine Sick nævnte de nye regler - der træder i kraft 1. juni - om betaling for tolkebistand, hvis man efter syv års adresse i Danmark ikke har danskkundskaber nok til at kunne forstå, hvad lægen siger.

Det udspil har Lægeforeningen kritiseret kraftigt for at ramme nogle meget svage mennesker og for at bidrage til ulighed i sundhed. Her var måske dialogmødets skarpeste kant.

»Jeg var integrationsminister dengang. Jeg så på konsekvenserne af, at vi i Danmark er fuldstændigt ude af stand til at stille krav. Vi er bedre til at udbetale penge. Så jeg var tilhænger af at erstatte konsekvensløsheden af, at de ikke lærer dansk ... Og det er jo lægen, der bestemmer, om der skal være tolk«, sagde han og pegede også på de undtagelser, der findes fra reglerne.

For eksempel skal ingen betale de 150 kr. pr. lægebesøg, som tolkeloven indebærer, hvis det er børn, der skal undersøges. Og er der gode årsager til, at patienten ikke har kunnet tilegne sig dansk, kan vedkommende undtages.

Hvorfor lige betaling for at få børn?

Apropos børn.

Det var ikke Bertel Haarders opfindelse, at der nu er indført brugerbetaling for fertilitets- og sterilisationsbehandling, fremgik det.

»Jeg havde andre forslag, som jeg syntes var bedre, men dette var, hvad der kunne gennemføres. Kunsten i politik er ikke komme på gode forslag, men nogen, der kan komme gennem Folketinget. That's life», sagde han og opfordrede Mads Koch Hansen til at »hjælpe os med en hel buket af bedre forslag«.

Mads Koch Hansen replicerede ved at ønske sig at blive inviteret til dialog, inden sådanne beslutninger blev truffet. »Så skal vi nok bidrage«.

Australske skræmmebilleder

Dialogens sidste emne var forebyggelse, hvor Mads Koch Nielsen forsøgte at presse ministeren til f.eks. at indføre »australske tilstande«, mens ministeren på sin side ikke ville have en »politistat, hvor man ingenting må«.

Bertel Haarder fremhævede de nye planer om øget kommunal medfinansiering af indlæggelser - som altså skal give kommunerne et incitament til at forebygge noget mere - men det mente Mads Koch Hansen var uambitiøst.

Mads Koch Hansen havde i sin beretning til Lægemødet - dvs. inden dialogen med ministeren - fortalt om et nyligt besøg i Australien, hvor han var blevet begejstret over en pris, der svarer til 80 danske kr. for en pakke cigaretter og masser af advarsler og stærke billeder, der alt sammen skulle afskrække australierne fra at ryge. Kunne vi ikke få noget lignende i Danmark?

Efter Bertel Haarders mening er svaret nej. Han vil hellere satse på børnene.

»For dem under 18 skal vi være barske - ikke liberale. De er børn, og de skal hverken ryge eller drikke eller noget som helst«, sagde han og pegede på, at der nu indføres billedadvarsler på cigaretpakkerne.