Læger er glade for Wikipedia

Næsten 50 pct. af lægerne bruger Wikipedia til at søge faglig information.

Og så har Facebook og andre sociale medier nu også slået an blandt læger - også i faglig sammenhæng, hævder undersøgelse.

Netværk og vidensdeling

En undersøgelse lavet af pr- og kommunikationsvirksomheden Mannov viser, at mere end halvdelen af alle læger - 56,5 pct. - bruger sociale medier som Facebook og f.eks. support-netværk for patientgrupper til spredning af information og viden.

Næsten halvdelen benytter sociale medier til at researche på sygdomme og behandling, fremgår det af undersøgelsen - som er lavet for det sociale netværk DoctorsOnly.

Fire af ti læger - 81,6 pct. - siger ifølge undersøgelsen, at de herved kan indhente viden, som de ikke får andre steder, mens ca. en tredjedel nogle gange anbefaler patienter at søge information på sundhedsportaler eller support-netværk.

To af tre læger siger i deres besvarelser, at de fremover vil gøre endnu mere brug af sociale medier - men der er dog et vist forbehold over for sandhedsværdien af de informationer, man kan finde i de sociale netværk.

Det hører med til historien, at der er tale om en mindre undersøgelse: 173 læger har svaret på spørgsmålene - og de er alle medlemmer af DoctorsOnly.

Lisbeth Lintz, formand for Yngre Læger og Lægeforeningens arbejdsgruppe om brugen af sociale medier, finder den lille undersøgelse positiv:

"Den viser, at fremtidens læge allerede er her, og at man præcis bruger de muligheder, der er på nettet ud fra, hvad der er hvert enkelt medies styrke", siger hun.

Og med det forbehold, at de adspurgte udgør en begrænset population glæder det hende, at også de sociale medier benyttes: "Vi er glade for alle initiativer, der fremmer vidensdeling", siger Lisbeth Lintz.

Læger får modspil

Læge Ulrik Kähler, som selv står bag flere apps for læger - herunder Instruksen.dk og Ugeskriftets app for iPad - er mere afmålt. Han mener ikke, at sociale medier er specielt gode redskaber til research.

"Men jeg har da brugt Facebook, når jeg skulle finde en specialist i en sjælden sygdom, som jeg kunne spørge om noget specifikt, lidt på samme måde, som man kan finde gamle skolekammerater".

Han finder det til gengæld meget positivt, at patienter har fået muligheden for at finde sammen i netværk og dele viden med folk i samme situation, og at de kan ruste sig med viden om deres sygdom og om nye behandlingsmuligheder:

"Det giver lægerne et modspil og skærper kravene til vores faglighed", siger Ulrik Kähler.

Undersøgelsen viser, at halvdelen af lægerne søger faglige oplysninger på Wikipedia. Ulrik Kähler gør det selv, når han skal finde baggrundsinformation om sjældne sygdomme:

"Man bruger naturligvis ikke Wikipedia, når man skal dybere ned eller vælge en behandlingsstrategi. Man bruger det som et afsæt til at springe videre til de faglige artikler og opslagsværker, som findes", siger han.

"Men er Wikipedia et socialt medie? Og er det nyt, at læger bruger nettet? Vi har da søgt oplysninger på nettet længe - faktisk bruger vi næsten udelukkende nettet, når vi skal slå noget op: Medicin.dk, Lægehåndbogen, Diagnosekoder.dk osv.", siger Ulrik Kähler.

"Inden for få år ventes alle danske læger at have en mini-tablet i kittellommen, hvor man kan slå alting op. Den store revolution kommer, når vi begynder at kunne slå journaloplysninger, røntgenbilleder osv. op på mobile enheder", siger han.

"Men at man skulle bruge Facebook eller DoctorsOnly til at researche på sygdomme og deres behandling, tror jeg simpelthen ikke passer. Hvilken værdi skulle det have, når de store og tunge forskere ikke findes der? Der, hvor man slår op, er i online-opslagsværker og artikeldatabaser som f.eks. PubMed, Medline og Google Scholar", siger Ulrik Kähler.