Læger frygter fejlbehandling af udlændinge

Fejlbehandling, dårlig kommunikation, dårligere sygdomsbeskrivelse, dårligere opfølgning på behandling og langt flere børn og familiemedlemmer, der skal tolke for en mor eller bror, der ikke kan dansk.

Det, frygter danske læger, bliver resultatet, når personer med udenlandsk baggrund fra den 1. juni 2011 skal betale for tolkning hos lægen, efter at de har været i Danmark i mindst syv år.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Lægeforeningen har foretaget i almen praksis og på hospitaler blandt 93 læger, der jævnligt har kontakt med nydanskere.

»Vi er stærkt bekymrede over denne del af sundhedsloven. Patientsikkerheden er i fare, når læge og patient ikke forstår hinanden ordentligt. Vi risikerer flere fejl i kommunikationen, fejl i behandlingen, overbehandling samt manglende behandling og forståelse for en given behandling. Vi ser med stor alvor på det her«, siger næstformand i Lægeforeningen, Yves Sales, der selv som praktiserende læge har sprogproblemer tæt inde på livet.

Sundhedsstyrelsen har i en analyse fra 2007 konstateret, at sprogproblemer og dårlig tolkning er kilder til fejl.

En amerikansk undersøgelse (International Journal for Quality in Health Care 2007;19:60-7) fra samme år viser, at patienter med manglende sprogkundskaber har en betydeligt større risiko for at blive alvorligt skadet ved utilsigtede hændelser end patienter, der taler personalets sprog. Problemet er først og fremmest kommunikationsfejl. Ifølge undersøgelsen er det derfor »vigtigt for patienter med sprogbarrierer at have adgang til kompetent sprogbetjening«.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) var integrationsminister, da sundhedsloven blev vedtaget med et bredt flertal i Folketinget i 2004, så han kender om nogen intentionen bag loven og kalder den »yderst velovervejet«:

»Det er ikke for at straffe nogen, men derimod for at sige til alle, at dette samfund mener det, når vi siger til de nye borgere, at de skal lære landets sprog. Den eneste konsekvens er, at man risikerer at skulle betale tolken selv. Og det er altså ikke noget, der løber op i flere tusinde kroner«, siger ministeren og fortsætter:

»Til lægerne vil jeg sige, at de selvfølgelig skal forlange, at patienten kan forstå, hvad der bliver sagt. Derfor kan lægen, når ordningen træder i kraft, præcis som hidtil stille krav om tolk. Det eneste nye er, at patienten selv skal betale«.

Lægeforeningen kalder det »skyklappolitik«, når ministeren mener, at lægen kan kræve tolkning:

»Han har jo ingen føling med, hvad der sker i læge-patient-kontakten, der skal hvile på gensidig respekt. Når ministeren siger, at lægen skal kunne forlange tolk eksempelvis mod patientens ønske, og så sende regningen videre, er det helt uhørt«, siger Yves Sales.

Men er der ikke fornuft i at lade folk, der ikke kan dansk, betale for hjælpen til tolk?

»Nej. Overskriften i sundhedsloven er 'let og lige adgang'. Og det her vil skabe ulige adgang til sundhedsydelser, hvilket ikke er intentionen. Det vil også være direkte uetisk, hvis det fører til børnetolkninger, som flere af vores medlemmer frygter«.

Bør vi ikke forvente, at mennesker, der har boet i Danmark i mindst syv år, kan dansk?

»Nej, dels er mange af de mennesker, der ikke taler dansk, traumatiserede på sjæl og legeme, de er slet ikke i stand til at tilegne sig nye kompetencer. dels lever mange i sociale sammenhænge i Danmark, hvor de aldrig realistisk set vil lære sproget. Men de bør fortsat kunne modtage gratis tolkebistand«.

Fakta

Læger frygter brugerbetaling på tolkebistand

90 procent forventer, at sprogproblemer øger risikoen for fejl, når brugerbetaling på tolk indføres

84 procent mener, at kommunikationen bliver sværere

86 procent vurderer, at færre udlændinge vil bruge tolk

95 procent forudser, at flere voksne familiemedlemmer og venner bliver foreslået som tolke

89 procent mener, at flere børn bliver brugt som tolke

82 procent mener, at sygdomsbeskrivelsen bliver mere usikker

65 procent mener, at patienterne vil få sværere ved at følge behandling med lægemidler

Kilde: Lægeforeningen, september 2010, blandt 93 læger i almen praksis og på hospitaler

»Ingen kan være overrasket«

(Bertel Haarder, indenrigs- og sundhedsminister (V))

Halvfems procent af lægerne mener, at der vil være risiko for fejl, når I indfører brugerbetaling på tolkeområdet. Får det dig til at genoverveje planen?

»I 2004 blev det besluttet, at når man har været i Danmark i syv år, så forventes det, at man kan forstå dansk. Man har haft tilbud om gratis danskundervisning, som det er en forpligtelse at tage imod. Og man har skrevet under på, at man vil tage imod det. Vi har hele tiden sagt, at det her træder i kraft i 2011. Jeg har sjældent været ude for en beslutning, som har været så velovervejet, og som har været ventet i så lang tid. Ingen kan være overrasket«.

De folk, der trods syv år i Danmark alligevel ikke formår at tale dansk, er vel de menneskeligt og økonomisk mest resursesvage. Ekskluderer forslaget ikke denne gruppe fra fællesskabet?

»Der giver du udtryk for en rigtig behandlerattitude. Du ser mennesker som stakler, der ingenting kan. Vi er nødt til at se indvandrere som en resurse, som et potentiale, der selvfølgelig kan lære dansk. Specielt, når man får syv år til det«.

Der er vel nogle, der kommer hertil som analfabeter, de kan vel næppe lære dansk?

»Analfabeter har et ekstra stort behov for ikke at være analfabeter. Og efter syv år er der ingen undskyldning for fortsat at være analfabet«.

Seksogfirs procent af lægerne mener, at færre vil benytte sig af tolk, når patienten selv skal betale. Deler du den bekymring?

»Jeg tror, de misforstår situationen: Lægen kan forlange tolk. Der er intet nyt. Det er som hidtil. Det eneste nye er, at borgeren selv skal betale«.

Tror du, at nogle vil undlade at gå til læge, fordi de ikke har råd?

»Det kan jeg ikke vide, men normalt vil mennesker vel selv være interesseret i at få en god lægebehandling. Og lægen kan insistere på det (tolkningen, red.)«.

Den kommende brugerbetaling er en del af sundhedsloven, hvis formål er at sikre en let og lige adgang til sundhedsydelser. Er brugerbetaling en let og lige adgang for disse borgere?

»Ja, for man har syv år til at lære sproget. Og det er vigtigt, at vi på alle fronter øger forventningen til de nye borgere. Og syv år til at kunne forstå en samtale med en læge er meget lang tid. Der er ingen, der bliver afskåret adgang til læge. De skal bare betale for tolkningen selv. Lægen kan bestille tolken, så kommer regningen til patienten«.

Har du et bud på, hvor meget det kommer til at koste?

»Tolke er ikke så dyre, som du får det at lyde. Det bliver fuld egenbetaling«.

Tolke i sundhedsvæsenet

I sundhedsvæsenet beslutter lægen, om der er brug for tolk i behandlingen af en patient, der ikke taler dansk som modersmål. Det fremgår af sundhedsloven §50. Tolken skal sikre, at lægen forstår patientens beskrivelse af symptomer, og at patienten forstår lægens spørgsmål og anvisninger i forbindelse med udredning og behandling.

• Juli 2011 skal patienter, der har brug for tolk, selv betale for tolkningen, hvis de har boet i Danmark i mindst syv år.

• Bekendtgørelsen om brugerbetaling på tolkebistand i sundhedsvæsenet kommer i løbet af nogle måneder.

• Sundhedsloven giver mulighed for dispensation for brugerbetaling for tolkebistand til visse grupper. Det kunne være torturofre.