Læger har hospitalernes laveste sygefravær

Der skal virkelig meget til, før du melder dig syg. Virkelig meget. I hvert fald i forhold til dine kolleger fra de andre faggrupper.

Det viser en sammenligning af sygefraværet faggrupperne imellem på landets hospitaler, foretaget af Ugeskriftet på baggrund af 2009-tal fra landet fem regioner. Hver gang en læge er syg, er der i snit to syge fra hver af de andre faggrupper.

»Lægernes sygefravær er så tæt på det optimale, som man kan forestille sig,« siger Sven Skovmand Eriksen, personalepolitisk chef i Koncern HR i Region Hovedstaden og fortsætter:

»Læger skal ikke på arbejde, hvis de kan smitte patienter eller kollegerne, så der er nogle hensyn, der skal tages, før de møder ind. Når deres fravær er så lavt, som det er - særligt sammenlignet med andre faggruppers - kan det nok ikke reduceres yderligere. Det er i hvert fald ikke den faggruppe, som vi fra Koncern HRs side ønsker at bruge vores krudt på.«

Dermed henviser han eksempelvis til social- og sundhedsassistenterne, der har to-tre gange højere sygefravær på landsplan end lægegruppen.

Det overrasker ikke seniorforsker Birgit Aust på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der har forsket i SOSU-assisteres arbejdsmiljø:

»De har meget lille indflydelse på eget arbejde, de har et meget mere fastlåst arbejdsmønster end lægerne, og så er de lavest i hierarkiet. Man kan heller ikke se bort fra, at sygefraværet også hænger sammen med socialklasser og de andre belastninger, man har i livet,« siger hun.

Ifølge fællestillidsrepræsentant Jytte Margrethe Laen på Odense Universitetshospital er social- og sundhedsassistenter den faggruppe på sygehuset, som har det hårdeste fysiske arbejde. De plejer de tungeste og dårligste patienter med mange daglige forflytninger og løft.

Indflydelse giver raske medarbejdere

I 2002 blev det dokumenteret fra den daværende arbejdsmedicinske afdeling på Glostrup Hospital, at der er en klar sammenhæng mellem et dårligt arbejdsmiljø og højt sygefravær.

»For lægegruppen er situationen, at de på mange af de arbejdsmiljøfaktorer, der fører til høj grad af tilfredsstillelse i arbejdet, har de bedste forudsætninger - det vil sige høj indflydelse samt spændende og udviklende arbejde, de føler en tryghed og er tæt på ledelsen. Lige modsat hvad en række andre faggrupper oplever,« siger Sven Skovmand Eriksen, personalepolitisk chef i Region Hovedstaden.

Ud over den psykiske oplevelse af arbejdsmiljøet og den fysiske belastning er der også en anden væsentlig faktor, der ifølge ham har stor indflydelse på fraværet - kønnet:

»Inden for alle faggrupper vil kvinder alene på grund af kønnet have et omtrent 25 procent højere sygefravær end deres mandlige kolleger. Årsagen er formentlig biologisk og kønsrollebestemt - herunder fødsler, graviditet og det forhold, at kvinder stadig oftere er der, der bliver hjemme, hvis børnene er syge,« siger han.

Københavnere er mere syge

Tallene viser også, at der er et højt sygefravær i hovedstaden sammenlignet med det meste af landet. Men det er ingen nyhed. Både i HS-regi og i det gamle Københavns Amt havde personalet et meget højt sygefravær set i forhold til de andre amter:

»Spørger du en personalechef i Ålborg, vil han nok sige, at deres medarbejdere er mere hårdføre. Men faktum er, at ingen ved, hvorfor vi i mere end tyve år har kunnet se disse forskelle. Men vi ved til gengæld fra andre opgørelser, at der er flere psykisk syge, flere med sociale og psykiske problemer i hovedstaden end i resten af landet. Det kunne derfor se ud som om, det er mere stressende og belastende generelt set at bo i hovedstadsområdet, hvor både arbejds- og hverdagsfaktorer kan spille ind på et sygefravær. Men det er aldrig undersøgt ordentligt,« siger han.

Fakta

Arbejdsmiljøfaktorer, der har stærk sammenhæng med sygefravær

• Oplevelsen af lav indflydelse på arbejdet

• arbejde, der ikke er udviklende, stimulerende og engagerende

• arbejde, der ikke stiller spændende og udfordrende krav

• ringe ansvar i arbejdet

• ringe værdsættelse af arbejdsindsatsen

• manglende støtte i arbejdet

• utilfredshed med ledelsen

• utryghed og udsættelse for trusler om vold.

Kilde: »Arbejdsmiljø og Sygefravær, KAS Glostrup 2000« (og 2002). Arbejdsmiljøklinikken på Glostrup Hospital af overlæge Sigurd Mikkelsen.