Skip to main content

Læger i USA: Klimaforandringer skader sundhed

En ny platform på Harvard University skal samle og formidle viden om, hvordan klimaændringer påvirker sundhedstilstanden blandt amerikanere. Blandt bidragyderne er Renee Salas, som forsker i klimaets økonomiske konsekvenser målt i øgede sundhedsudgifter.
 Ødelagte hjem under orkanen Sandy 29.oktober 2012 i New York. Klimaforandringer har konsekvenser for sundhed, advarer læger. Foto: Colourbox.
Ødelagte hjem under orkanen Sandy 29.oktober 2012 i New York. Klimaforandringer har konsekvenser for sundhed, advarer læger. Foto: Colourbox.

Regner Hansen, RegnerH@globuzz.dk

15. jan. 2019
10 min.

Når man for fjerde gang på en uge hjælper en mor, hvis barn har vejrtrækningsproblemer på grund af pollenallergi. Når man behandler en sund, 30-årig bygningsarbejder, der har fået hedeslag. Når man møder en kvinde, som er flygtet fra orkanen på Puerto Rico og ikke har fået sin medicin.

Akutlæge Renee Salas giver flere selvoplevede eksempler, som hun tolker som en konsekvens af klimaændringer.

»I mødet med patienter er det virkelig svært at lade være med at interessere sig for, hvad der ligger tidligere i forløbet – alle de former for påvirkning, som mennesket er udsat for. Jeg indså mere og mere, at klimaændringer er en betydelig sundhedsmæssig faktor«, siger Renee Salas, som tilbringer en del af sin arbejdstid på Massachusetts General Hospital i Boston.

»Jeg bemærkede samtidig, at der var mange i faget, der ikke hæftede sig ved konsekvenserne af klimaændringer, og det fandt jeg bekymrende«, tilføjer hun.

Renee Salas har mastergrader i både folkesundhed (med speciale i miljømedicin) og klinisk forskning, og sideløbende med at tilse patienter er hun forsker på Harvard Global Health Institute, hvor hun undersøger aspekter af sammenhængen mellem klimaændringer og sundhed i en amerikansk kontekst.

Instituttet ligger på første etage i en lav rødstensbygning og blot tre minutters gang fra den historiske Johnstonport ind til Harvard University i Bostonforstaden Cambridge.

Forsker og akutlæge Renee Salas fornemmer den politiske modvilje hos landets leder og langt ind i hans parti, Republikanerne. Foto: Regner Hansen.

Værdien af forebyggelse

Anledningen til interviewet er, at Harvard University, herunder Harvard Medical School, der regnes blandt de bedste medicinske forsknings- og uddannelsesinstitutioner i verden, er begyndt at sætte fokus på betydningen af klimaændringer for menneskelig sundhed. Dette er signaleret med oprettelsen i juni 2018 af et center, som er en platform, der skal samle klimarelateret sundhedsforskning, herunder Renee Salas’ bidrag.

Centret hedder the Center for Climate, Health, and the Global Environment (C-CHANGE), og det ledes i fællesskab af en tidligere chef for den amerikanske miljøstyrelse under Obama og Aaron Bernstein.

C-CHANGE vil gerne vise, at initiativer, der begrænser CO2 og andre drivhusgasser, giver sundhedsmæssige gevinster, oplyser Aaron Bernstein. Det handler om værdien af forebyggelse. Det er desuden vigtigt at udvikle en forskningsbaseret tilpasning til klimaændringer – især for sårbare grupper i befolkningen.

Han forklarer videre, at C-CHANGE ønsker at sikre, at den slags forskning bliver tilgængelig og forståelig for dem, der kan bruge den til at fremme politikker, teknologier og handlinger, der er til gavn for folkesundheden og stabiliserer klimaet.

Harvard Universitys fremstød kommer i et land, som officielt er blevet passivt i den internationale kamp for at imødegå klimaændringer, efter at præsident Trump pr. 1. juni 2017 trak USA ud af Paris-klimaaftalen.

Læger er i en position, hvor de kan gøre klimaændringer til et personligt anliggende for mennesker, så fænomenet ikke længere kun handler om isbjørne, som sveder. Akutlæge Renee Salas, Massachusetts General Hospital i Boston.

Pengebeløb gør indtryk

Renee Salas, som Aaron Bernstein har henvist til, fornemmer den politiske modvilje hos landets leder og langt ind i hans parti, Republikanerne.

»Jeg opdagede, at der er en videnskløft om konsekvenserne af klimaændringer, også når det gælder sundheden. Især mangler der kendskab til, hvilke omkostninger klimaændringer giver i sundhedsvæsenet«, siger Renee Salas.

»Samtidig er det en realitet, at økonomi er et sprog, der gør indtryk på mange. Hvis det lykkes at præsentere fænomenet som et økonomisk spørgsmål, så er det formentlig muligt at mobilisere mere politisk støtte til initiativer, der kan imødegå den globale opvarmning og følgerne af den«, siger Salas.

»For mig at se består opgaven i at omdefinere klimaændringer, så problemet vil blive betragtet som en uadskillelig del af folkesundheden«, oplyser hun.

Når hun skal komme med eksempler på sundhedsudgifter, der kan forbindes med klimaændringer, tyr hun til den årlige rapport om forbindelser mellem folkesundhed og klimaændringer fra det britiske lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet. Rapporten med titlen The Lancet Countdown udkom senest sidst i november. Renee Salas er medforfatter på det amerikanske sammendrag, som fremhæver »amerikanske temaer« og medtager data, der er specifikke for USA:

– Varmere vejr samt hyppigere og længerevarende hedebølger har anslået givet et tab på 1,1 milliarder mandetimer blandt lønmodtagere i USA mellem 2000 og 2017. Flest i industri og landbrug.

– Udgifterne til hospitalsindlæggelse, behandling i akutmodtagelse og lægebesøg i forbindelse med bare én af hedebølgerne er estimeret til 179 millioner dollars (næsten 1,2 milliarder kroner).

– I 2017 var der 16 episoder med ekstremt vejr i USA, spændende fra orkaner til skovbrande, der tilsammen kostede over 313 milliarder dollars (cirka 2,0 milliarder kroner), hvoraf en betydelig del var sundhedsudgifter. Det samlede antal kendte dødsofre var 3.278, langt hovedparten på grund af orkanen Maria på Puerto Rico, men det reelle tal var formentlig højere.

– Hvis USA vedbliver at producere strøm, hvor 30 procent kommer fra kul, vil det medføre op mod 1.000 yderligere dødsfald årligt frem mod 2050 alene fra strømforbruget til airconditionanlæg, hvortil kommer forbundne øgede sundhedsudgifter.

– Varmere overfladetemperatur i havet som følge af global opvarmning knyttes til øget forekomst af bakterien Vibrio vulnificus ved kysterne. Det anslås, at der sammenlagt er 80.000 sygdomstilfælde og 100 dødsfald i USA hvert år som følge af angreb af bakterien. De ekstra sundhedsudgifter er ukendte.

Læger er i særlig position

Renee Salas står i spidsen for to igangværende forskningsprojekter om klima og sundhedsøkonomi og deltager i et tredje. Formålet er på en systematisk måde at fastsætte klimaændringers indvirkning på sundhedssystemet og sundhedsudgifterne i USA. Hun benytter sig blandt andet af store, longitudinelle datasæt, herunder om de næsten 60 millioner amerikanere, der er omfattet af sygesikringsordningen Medicare. Det er fortrinsvis ældre på 65 år og derover.

»Der er en standardiseret måde at fastslå sundhedsudgifter på, og jeg forsøger at nå frem til tal for, hvor meget de forskellige måder at blive eksponeret for klimaændringer på øger brugen af sundhedsydelser – og dermed udgifterne«, siger Renee Salas.

Hun tilføjer, at regnestykket kompliceres af, at det amerikanske sundhedssystem er mere sammensat end i mange europæiske lande. Der er typisk flere betalere – forsikringsselskaber, offentlige myndigheder og patienter gennem eget bidrag.

Hun vil også undersøge, om det påvirker helbredet negativt og dermed forøger omkostningerne, når folk fordrives fra deres hjem af ekstreme vejrfænomener eller andre klimaeffekter. Eksempelvis tvang orkanen Katrina i 2005 og de efterfølgende oversvømmelser over 1,3 millioner mennesker i regionen ved Den Mexicanske Golf til at søge tilflugt andre steder i USA.

»Jeg vil gerne være med til at udfylde de videnshuller, der eksisterer. Jeg ser det som en måde at efterleve min hippokratiske pligt til at advare patienter om forhold, der kunne skade deres helbred«, siger Renee Salas.

Hun opfordrer sine kolleger i lægestanden og andet sundhedspersonale til at tage fat på klimaudfordringen.

»Læger er i en position, hvor de kan gøre klimaændringer til et personligt anliggende for mennesker, så fænomenet ikke længere kun handler om isbjørne, som sveder. Jeg fornemmer på henvendelser til mig, hvordan der især blandt unge læger og medicinstuderende er en opmærksomhed på dette. Det er opmuntrende«, siger Renee Salas.

Medicinstuderende: Klimaændringer bør indgå i uddannelsen

Med henvisning til, at WHO betegner den internationale klimaftale i Paris som den måske vigtigste sundhedsaftale i dette århundrede, presser en gruppe lægestuderende på Harvard Medical School under Harvard University på for, at klimaændringer får en mere central plads i deres uddannelse.

»Foreløbig er der kun et kortvarigt kursus sidst i uddannelsen, som Aaron Bernstein fra C-CHANGE udbyder. Det handler mest om påvirkningen af den globale sundhed, og hvordan mennesker rundt om på kloden er stillet forskelligt ved klimaændringer«, siger David Mazumder.

»Vi vil gerne have det ind i den formelle læseplan, så emnet bliver en norm«, siger Julia Page, da fire af de fem i ledelsen i Students for Environmental Awareness in Medicine (SEAM) er samlet i et lokale på et Harvard Medical Schools uddannelsescenter.

SEAM er en interessegruppe, der blev stiftet i 2016 med det formål at skabe mere engagement hos ledelsen, blandt andre studerende og på omgivende hospitaler med hensyn til sammenhængen mellem klimaændringer og sundhedstilstand.

»Mange læger ser ikke klimaspørgsmålet som deres ansvar. Men fordi klimaet påvirker helbredet, har læger en potentiel rolle. Vi vil også gerne ruste studerende til at kunne italesætte klimaproblematikken«, siger Shadaab Kazi.

SEAM arrangerer jævnligt frokostmøder for andre studerende om klimarelaterede emner, og møderne tiltrækker 30-40 tilhørere. Desuden holdt SEAM sammen med Harvard Global Health Institute en offentlig paneldebat i maj 2018 om de sundhedsmæssige virkninger af klimaændringer – herunder hvad læger kan bidrage med.

»Vi møder en oprigtig interesse. Der er en erkendelse af, at klimaændringer er et problem, men der er en usikkerhed over for, hvad læger kan gøre ved det«, siger Julia Page.

Ledelsen består af anden- og tredjeårsstuderende, men David Mazumder noterer med glæde en voksende interesse blandt førsteårsstuderende.

Bortset fra Hillary Dolstad har ingen fra ledelsen noget bud på, om de eventuelt vil arbejde med klimarelaterede spørgsmål, når de er færdiguddannet. Hillary Dolstad ønsker at specialisere sig i pædiatri. Hun vil se på, hvordan højere temperaturer og dårligere luftkvalitet øger hyppigheden af allergi blandt børn.

»Vi skulle nødigt derhen, at små børn vil være afskåret fra at gå ud at lege«, siger Hillary Dolstad.

Amerikanske lægeorganisationer: Klimaændringer skader sundhed

Over 20 amerikanske lægelige organisationer fastslår i en konsensusudtalelse, at menneskelige handlinger er hovedårsagen til klimaændringer, som skaber betingelser, der kan skade den menneskelige sundhed.

Udtalelsen er udsendt af the Medical Society Consortium on Climate and Health, der repræsenterer cirka 500.000 læger, der behandler patienter. Blandt medunderskriverne er the American Medical Association, den største lægeorganisation i USA.

I udtalelsen hedder det, at en nedskæring i brugen af fossile brændsler vil give øjeblikkelige sundhedsmæssige fordele blandt amerikanerne og medvirke til at begrænse klimaændringer.

De lægelige organisationer erklærer deres støtte til oplysning af offentligheden og beslutningstagere i politiske organer og erhvervsliv om de skadelige konsekvenser af klimaændringer for den menneskelige sundhed og de langsigtede sundhedsmæssige fordele ved at træffe beskyttende og forebyggende foranstaltninger, der kan bidrage til bæredygtighed.

De lægelige organisationer betegner det videre som vigtigt, at lægefaglig viden bliver inddraget i beslutninger om klimapolitik.

---

Læs mere:

Mere om det amerikanske sammendrag af the Lancet Countdown:

Faktaboks

Fakta