Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan tager ikke fat i boomet af unge læger, der venter på videreuddannelsesstillinger, mener Lægeforeningen.
18 ekstra almenmedicinere. Og 25 flere hoveduddannelsesforløb. Og en treårsplan i stedet for den forventede femårsplan. Det er de vigtigste elementer i den plan for den lægelige videreuddannelse, som Sundhedsstyrelsen ser ud til at ville styre efter frem til 2020.
Faktaboks
Tallene står i den nye Dimensioneringsplan, der blev fremlagt på et møde onsdag for Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, der har Sundhedsstyrelsens chef, Søren Brostrøm, som formand.
Det nationale råd har en rådgivende funktion over for Sundhedsstyrelsen, som har den endelige beslutning.
Det samlede antal hoveduddannelsesforløb pr. år stiger med 24,5 stillinger, for at være helt præcis fra 900 pladser, som blev tilbudt de unge læger i 2016, til 924,5 i 2020.
Ifølge planen skal videreuddannelsesstillingerne geografisk forskydes lidt – set i forhold til hvor meget befolkningstallet udvikler sig. Det betyder, at der i øst kommer færre h-forløb end befolkningstallet tilsiger. Syd får en udvikling, der svarer til befolkningstallet. Mens Nord altså får flere h-forløb end befolkningstallet tilsiger. Logikken bag det er, at den største mangel på speciallæger er i Nordjylland. Men det er også her, der er i forvejen er mange ubesatte h-forløb.
Man kan derfor spørge, om det kan hjælpe at sætte det antal op, når der allerede i dag ikke er ansøgere nok.
Til det siger Mads Skipper, formand for Lægeforeningens uddannelses- og forskningsudvalg:
»Det er et spørgsmål om, hvilken mekanisme, man håber, vil hjælpe der, hvor der er størst mangel på speciallæger. Nogle mener, at et større udbud af h-forløb vil kunne fastholde speciallægerne, mens andre mener, at det gælder om at uddanne der, hvor kapaciteten er, og så skal de færdige speciallæger nok trække ud, hvor der er ledige stillinger«, siger han og tilføjer:
»Jeg er ikke ekspert og kan ikke spå, men begge argumenter er egentlig valide. Men nu håber man altså, at man kan styre lægedækningen ved udbud af uddannelsesstillinger og så må vi så se, hvordan det går«.
En ting er problemet med den skæve lægedækning. Noget andet er, at der er usikkerhed om det fremtidige behov for læger i det hele taget. Derfor har Lægeforeningen flere gange efterlyst en analyse af, hvad behovet for læger bliver i fremtiden.
Når vi lægger det hele sammen, betyder det, at der i 2021-2022 vil være rigtig mange yngre læger, der er klar til at tiltræde et uddannelsesforløb. Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Forsknings-og Uddannelsesudvalg.
Mads Skipper: »Vi bør have et bedre grundlag at dimensionere på. Der findes metoder til at beregne det fremtidige behov for arbejdsstyrken. Nu ser det ud til, at denne plan kun varer tre år, og vi håber, at der, når den næste dimensioneringsplan skal laves, vil være et bedre grundlag«.
Men der er flere ubekendte, som planlæggerne i dag må jonglere med. Først og fremmest er der den kendsgerning, at der i 2016 var 900 udbudte h-forløb. Og 700 blev besat. Det vil sige, at der i 2016 var 200 ubesatte stillinger.
Ifølge Mads Skipper har man ikke overblik over, hvor de læger, der kunne besætte disse pladser, er, men arbejdsløse er de ikke, siger han. Antagelsen er, at det er læger, der er ansat i uklassificerede stillinger, arbejder i udlandet, skriver ph.d., er på barsel mv.
Men der er flere mørketal. Det vurderes, at der er endnu flere potentielle bejlere end som så til h-forløbene. De kommer fra den støt voksende pukkel af unge læger, der endnu ikke har valgt eller er kommet ind på det ønskede h-forløb – formentlig også helt tilbage fra turnustiden:
Mads Skipper:
»Antagelsen er, at der i dag er over 1.100 læger, der potentielt bejler til de 900 h-forløb. Men de søger ikke de ledige forløb, fordi det ikke er det ønskede speciale eller det ønskede sted, og derfor venter de. Der er altså omkring 400 læger, der søger, men får afslag på den ønskede uddannelsesstilling. De føler, de har tid til at vente og stiller sig op i køen«.
Sagen er altså, at lige nu er der ubesatte hoveduddannelsesforløb. 200 i alt. Alligevel mener Lægeforeningen, at antallet af uddannelsespladser skal sættes op, senest om tre år. For da vil der mangle videreuddannelsespladser.
»Udover puklen, jeg lige har nævnt, vil det øgede optag af medicinstuderende slå igennem i antallet af ansøgere til uddannelsespladserne til den tid. Når vi lægger det hele sammen, betyder det, at der i 2021-2022 vil være rigtig mange yngre læger, der er klar til at tiltræde et uddannelsesforløb«, siger Mads Skipper.
De 25 ekstra uddannelsespladser, som dimensioneringsplanen lægger op til, er langtfra nok til den tid. Det går indtil 2020, men så heller ikke længere, mener Mads Skipper:
»Vi kan nok acceptere den lille øgning på 25 inden for denne dimensioneringsplan. Men derefter vil behovet stige massivt – og så skal der ske noget, så skal der flere uddannelsesstillinger til«.
Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen siger:
»Vi anerkender, at der fra 2020 og frem vil komme et øget antal læger, der vil søge speciallægeuddannelse. Det er en af grundene til, at vi har valgt at lave en dimensioneringsplan for tre år og ikke fem«.
Han tilføjer:
»I det hele taget er der så mange bolde i luften for tiden, at det taler for en kortere periode for denne plan, så vi kan se effekterne af de forskellige tiltag, samtidig med at vi gør dimensioneringen mere dynamisk, så vi kan skrue på den undervejs. Til næste plan, der begynder i 2021, vil der være et ændret grundlag at tage udgangspunkt i: Der er de ekstra 50 kandidater fra Aalborg, en seksårsregel i stedet for en femårsregel og overvejelser om at indføre et akutmedicinsk speciale. Der er også regionernes fastfrysning af speciallægestillinger på nogle universitetshospitaler – det stiller krav til regionerne om at gøre de decentrale speciallægestillinger attraktive. Det taler alt sammen for en plan, der kun går til 2020, hvor vi skruer på mange forskellige knapper, som vi vil vurdere effekten af, før vi tager hul på den næste plan«.
En anden dark horse er det akutmedicinske speciale, der måske skal oprettes. Det sidder en særlig gruppe og diskuterer for tiden. En udmelding herfra ventes senere på foråret.
Men kommer tommelen op for et nyt speciale, er forventningen, at der i nogle specialer skal udbydes færre h-forløb, fordi de skal overtages af det nye speciale.
Ifølge indstillingen vil den største ændring i specialefordelingen være i det almenmedicinske speciale, hvor antallet af h-forløb hæves fra de nuværende 252 til 270 i 2020. Altså med 18 ekstra over tre år.
Gunver Lillevang, medlem af PLO's bestyrelse skriver i en kommentar i PLO's nyhedsbrev:
»PLO vil fremadrettet opfordre Sundhedsstyrelsen og regionerne til allerede nu at forberede sig på, at antallet af uddannelsesstillinger i almen medicin nødvendigvis skal øges yderligere. Ellers vil man slet ikke kunne dække det behov, der vil opstå, i takt med at store årgange af praktiserende læger går på pension, samtidig med at efterspørgslen på ydelser fra almen praksis stiger«.
Søren Brostrøm afviser ikke flere h-forløb, men vil foreløbig se tiden an:
»Med den stigning, vi lægger op til, har vi lyttet til behovet og relativt set har det almenmedicinske speciale fået den største øgning i antallet af h-forløb. Det er en balance, for vi kan ikke se bort fra, at der i dag er ledige h-forløb i almen medicin. Der er to ben i indsatsen: Det ene er, at vi skal have de incitamenter, som lægedækningsudvalget anbefaler, til at slå igennem – f.eks. skal almen praksis ind i som en del af alle KBU-forløb, og der er forslag om en differentieret honorarstruktur og ændrede organisationsformer, som kan gøre decentrale almen praksis mere attraktive. Det andet ben er antallet af h-forløb, som vi så eventuelt på sigt kan øge, hvis rekrutteringsgrundlaget ændres«, siger han.
