Læger og sygeplejersker på samme akutskolebænk

Mens regnen siler ned udenfor, ligger der en hel del patienter med akutte luftvejsproblemer indenfor. Det er dukker, og en større gruppe læger og sygeplejersker får instruktion i, hvad de skal gøre, og hvilke muligheder der er, alt efter hvordan patienten i øvrigt har det. Hvilke remedier og metoder er bedst i netop denne situation?

»Brug aldrig tungeholder ved hævelse i luftvejene«, siger Sanne Bjerre, der er afdelingslæge ved Anæstesiologisk Afdeling i Århus, og som i dag er en af underviserne i det, hun er specialist i.

Situationen er akut - og det er den akutte patient, dette drejer sig om. Faktisk er det en historisk begivenhed, Ugeskrift for Læger er med til denne tirsdag formiddag sidst i november. For det er sygeplejersker og læger, der er sammen på skolebænken, og det er den første uddannelse i akutmedicin i større målestok, der her har samlet lægefagligt personale fra Region Midtjylland og Region Nordjylland på Færdighedslaboratoriet i Skejby.

Dette er en kursusdag blandt mange. Uddannelsen er på to år for lægernes vedkommende og et år for sygeplejerskerne. Hovedparten af uddannelsen består af klinisk arbejde ude i de respektive afdelinger, suppleret med 30 dages teoretiske og praktiske træningsforløb. Kursusdagene er en blanding af monofaglige forløb for henholdsvis læger og sygeplejersker samt tværfaglige dage, hvor læger og sygeplejersker sammen får teori, øver i praksis og har teamtræning. Det sidste bliver der lagt stor vægt på, fordi der skal jo netop arbejdes i team i virkelighedens verden på akutafdelingerne.

I alt 24 læger og 48 sygeplejersker fra de to regioner er pionererne, der som de første tager uddannelsen. Alle læger er speciallæger, der enten arbejder på en akutafdeling, eller som skal det. Alle sygeplejersker skal have arbejdet med modtagelse af akutte patienter i to år.

En ny måde at tænke sygehus på

Trekløveret i kursusledelsen er fuldmægtig Jeannie Rumph, Lægelig Uddannelse, der er projektleder, anæstesioverlæge Ole Mølgaard, der er lægefaglig garant, samt uddannelseskonsulent Niels Kristian Villumsen, der er sygeplejefaglig garant. De mener, at uddannelsen kan medvirke til at løfte akutområdet fagligt og dermed give det større status:

»Med en tredjedel læger og to tredjedele sygeplejersker på holdet passer det faktisk ret godt til virkeligheden. I kursernes teamtræning arbejder den meget erfarne overlæge sammen med den unge sygeplejerske, præcis som det kan forekomme i virkeligheden, og vi har gjort en del ud af at sikre, at der tales samme sprog. Det er en sport, at få det til at fungere, for det er jo også forskellige kulturer, der her er på skolebænk sammen. Vi ser gerne, at der bliver opbygget netværk, og at uddannelsen kan være med til at skabe større prestige i arbejdet på en akutafdeling. Det er jo en helt ny måde at tænke sygehus på. Udgangspunktet er ikke, hvad man tror, patienten fejler; udgangspunktet er, at der er et problem her og nu, og så skal der handles akut ud fra det«.

I undervisningen er der ingen negativ tilgang med fejlsøgning og fokus på, hvad der gøres forkert. Derimod er fokus den positive tilgang: sådan løses problemet, og hvem der gør det, er ikke det vigtige; det vigtige er, at det er den med størst ekspertise. Flere af deltagerne er både kursister og undervisere forstået på den måde, at de underviser i det, de har deres ekspertise i. I dag er der således undervisere fra anæstesien, der forleden selv fik undervisning i den akutte indsats ved hjertestop.

Så går alarmen ...

Men tilbage til denne regnvåde kursusdag i færdighedslaboratoriet. Der har været teoretiske oplæg, nu går læger og sygeplejersker ud i fire workshopper. Der arbejdes med ventilation med maske, brug af tungeholder og nasal airway. Der øves nødtrakeotomi, hvor der stikkes hul i halsen, og der trænes med larynxmaske med pose. Der arbejdes i det hele taget ihærdigt for at løse de akutte luftvejsproblemer. Stemningen er god, og læger og sygeplejersker stikker lidt til hinanden. »Her må der vidst en sygeplejerske til«, lyder det, da en læge fumler en anelse med at åbne en emballage.

Så er det eftermiddag. Kursisterne har snakket sammen på kryds og tværs ved frokosten. Opbygningen af netværk af læger og sygeplejersker, der arbejder eller fremover skal arbejde i akutafdelinger, er en vigtig sidegevinst. Men nu skal der trænes arbejde i team, for nu går alarmen:

En patient er kommet ind med lungebetændelse. Det er i sig selv ikke noget alvorligt tilfælde, men det bliver det. Patienten får penicillin, men er allergisk over for denne behandling og kan ikke få luft. Det er sygeplejersken, der er til stede, og hun går straks i gang, så kommer lægen fra afdelingen, og et øjeblik senere er anæstesilægen der. Der arbejdes hurtigt; det handler om liv og død. De er et team, og situationen er så nær virkeligheden, som den kan komme det. Og det er det, det hele handler om.

Realistisk rollefordeling

Ove Gaardboe er ledende overlæge på akutmodtagelsen på Regionshospitalet Horsens og en af kursisterne på det første hold. Han lægger blandt andet vægt på, at de enkelte akutafdelinger selv har været med til at udforme indholdet i uddannelsen:

»Det var jo en beslutning i Region Midtjylland, at vi skulle opbygge denne uddannelse, og det var ligeledes en beslutning, at vi til det første hold også skulle sende de ledere, der fremover skal være med til at opbygge og forme kulturen i akutafdelingerne, og som kan give viden videre. Det er noget, vi prioriterer højt i Horsens, og vi deltager med tre læger og otte sygeplejersker på uddannelsen. Det gode er jo, at der er denne vekselvirkning mellem det monofaglige og det tværfaglige. Når vi kører vore rollespil, er det ikke sådan, at vi står fem læger, hvoraf nogle så spiller sygeplejersker. Vi er både læger og sygeplejersker, og der er dermed en realistisk rollefordeling«.

FAKTA

Region Midtjylland og Region Nordjyllands uddannelse følger for lægernes vedkommende målbeskrivelsen fra Dansk Medicinsk Selskab for fagområdet akutmedicin. Det er planen at starte nye hold hvert år, og ud over kursus- og temadage skal der årligt holdes en konference i akutmedicin. Projektet skal dermed både løfte det faglige niveau og styrke forskningen. Kursisterne på det første hold er for en stor dels vedkommende ledelsespersoner og uddannelsesansvarlige på akutafdelingerne i de to regioner.