Læger presses til åbenhed

En efteruddannelsestur til Zell am See i Østrig, hvor praktiserende læger kunne møde konsulenter fra Wyeth, et galla-arrangement med lurblæsere, ballet og oplæsning af H.C.Andersen-eventyr, arrangeret for læger og betalt af selskabet Merck, Sharp & Dohme, samt en firmabetalt studietur for læger til Budapest.

Hver gang indkasserede firmaerne bøder, fordi arrangementet var ulovligt, mens lægerne gik fri.

De tre sager viser, at der kan være stor forskel på, hvordan samme forseelse vurderes meget forskelligt - og tildeles ulige sanktioner.

Når en læge og et firma mødes omkring blandt andet reklamer eller efteruddannelse, skal begge parter rette sig efter visse regler.

To nævn holder øje med, om lægerne og firmaerne overholder reglerne. Det ene er medicinalselskabernes etiske nævn - Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale (NMI). Her sidder en landsdommer som formand for to læger og en tidligere kontorchef fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det andet er lægernes etiske nævn - Lægeetisk Nævn. Her er en læge formand for et nævn af læger.

Indtil begyndelsen af sidste år var afgørelserne i begge nævn som hovedregel hemmelige.

Men i kølvandet på afdækningen af Pfizer og Merck Sharp & Dohmes markedsføringsmetoder af deres gigtmediciner pressede indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) firmaerne til i første omgang at sende afgørelserne til myndighederne, så offentligheden kunne få aktindsigt i dem.

Da det tilsyneladende ikke fik den store indflydelse på overtrædelserne, opfordrede han firmaerne til at offentliggøre afgørelserne mere synligt. Fra den 1. april vil NMI lægge alle afgørelser på nettet.

Står det til firmaerne bag, omfatter det også navnene på de læger, som i strid med reglerne modtager penge fra firmaer eller reklamerer for medicin.

Lars Løkke Rasmussen har netop foreslået, at navnene på læger, som får kritik af deres behandling i Patientklagenævnet, skal offentliggøres på en hjemmeside. Ifølge kontorchef Poul Schüder fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan offentliggørelse af lægers fejltrin i reklame- og sponsoreringsøjemed betragtes parallelt.

Dermed kommer lukketheden omkring lægers fejltrin under pres.

Stor forskel på vurderinger

I forvejen viser en gennemgang af mundtlige og skriftlige kilder, at mens firmaernes etiske nævn giver påtaler og bøder til firmaer, som vildleder læger med deres markedsføring eller sponsorerer dem usagligt - blot i 2003 påtalte NMI 53 sager og uddelte 44 bøder - får lægerne måske en løftet pegefinger eller en påtale af deres etiske nævn. Der falder højest 5-6 påtaler på et år.

Og når de kommer, bliver de langt oftest holdt inden for Domus Medicas fire vægge. Et par gange årligt orienterer Lægeetisk Nævn om sin holdning til et bestemt emne. Det sker i generelle vendinger og i Ugeskrift for Læger.

Tidligere formand for Lægeetisk Nævn, Inga Marie Lunde, bekræfter, at de to nævn vurderer sagerne forskelligt - og når forskellige resultater.

»NMI sendte sager over, som jeg synes var oplagte, for nogle af dem var ret grelle. Men de øvrige medlemmer af Lægeetisk Nævn kunne altid finde formildende omstændigheder for lægerne, eller søgte mest efter begrundelser for at afvise at behandle en sag. Der blev givet udtryk for principiel enighed i, at lægers uafhængighed er vigtig. Men et reelt ønske om at Lægeetisk Nævn skulle tage selvjustitsopgaven alvorligt, og udvise vilje og handlekraft i vurdering af disse sager, kunne ikke spores. Så enhver tanke om eventuelt at indføre sanktioner af nogen art var dengang utænkelig. Og da de interne forskelle ikke måtte formuleres i de skriftlige udmeldinger, fik jeg efterhånden svært ved at se en mening i arbejdet«, siger hun.

Til sidst nedlagde Inga Marie Lunde hvervet som formand.

Ifølge den nuværende formand for Lægeetisk Nævn, Preben Larsen, er det helt naturligt, at de to etiske nævn kan dømme samme forseelse forskelligt. Men han understreger, at han kun kan tale med om sager, der har været behandlet siden marts 2002 med ham som formand.

»I Lægeetisk Nævn har vi en viden, som de ikke har i NMI, alene af den grund at vi hører lægerne, og det gør NMI ikke. Omvendt retter vi ikke direkte henvendelse til firmaer - det gør NMI. Og derfor kan en sag ende med at se anderledes ud. For eksempel: Hvad skal den læge gøre, som sidder i et fly på vej til et arrangement, som netop er blevet dømt ulovligt af NMI, men hvor firmaet ikke har orienteret lægen om det? Han kan jo ikke hoppe af«, siger Preben Larsen.

Har lægen ikke selv et ansvar for at sætte sig ind i, hvad der er lovligt og ulovligt?

»Jo, men mange læger kender ikke det fulde omfang af samarbejdsaftalen. Og i de tilfælde, hvor lægen har overskredet grænserne, så giver vi en påtale«, siger Preben Larsen.

Han forklarer, at når Lægeetisk Nævn ikke mente Wyeth-arrangementet var problematisk, var det fordi, Wyeths deltagelse i Østrig aldrig blev til noget:

»Hvis man bruger billedet af en taxachauffør som siger, at han vil køre til venstre ved næste kryds - men fortsætter lige ud efter at have fået at vide, at indkørsel er forbudt, så kan det være svært at give vedkommende en påtale for en færdselsovertrædelse. Men man kan henlede chaufførens opmærksomhed på, at det vil være en god idé, at han fremover selv ser skiltet. Kører han så alligevel til venstre, så kan man dømme - det vil sige give lægen en påtale«.

Ifølge Preben Larsen betød MSD-sagen, at også Lægeforeningen skærpede deres holdninger til sponsorering. Gennem årene har diverse sager betydet, at samarbejdsaftalen løbende er blevet strammet.

Professor i strafferet på Aarhus Universitet, Gorm Toftegaard Nielsen, betegner det som deprimerende, at lægerne tilsyneladende dømmer mildere for samme forseelser.

»På den ene side så forstår man jo godt argumentet med, at de ikke har råd til al den efteruddannelse selv. På den anden side, så samarbejder de med en meget stærk gruppe, som har en interesse i at sælge den medicin, hvor lægerne ofte er den eneste salgskanal. Man kunne godt være bange for at det illustrerer, at man har en ret afslappet holdning til det i lægestanden«, siger han.

Offentliggørelse

En 5-6 gange om året modtager en læge en påtale fra Lægeetisk Nævn.

Dem hører de færreste imidlertid om, for afgørelserne er som hovedregel fortrolige.

Lægeetisk Nævn er næsten lige så lukket som Forsvarets Efterretningstjeneste, ikke mindst efter FE har fået sin egen hjemmeside.

Bortset fra de helt grelle sager, som da læge Tage Voss' påtale blev omtalt i Ugeskrift for Læger, fordi han havde modtaget månedlige pengebeløb fra et tobaksfirma fra 1987 til 1993.

Ell ers hører andre sjældent om læger, der overtræder reglerne.

Og det er der heller ingen grund til, mener formanden for Lægeetisk Nævn. Ifølge Preben Larsen er bare det at komme i Lægeetisk Nævn så alvorligt for lægen, at det tjener som straf nok i sig selv.

»Det kan være svært for udenforstående at sætte sig ind i, hvor kraftigt en påtale virker. Men det rører virkelig ved lægens faglighed«, siger Preben Larsen.

Hos advokaterne og ejendomsmæglerne

Anderledes fungerer det andre steder i samfundet. For eksempel hos advokaterne og ejendomsmæglerne.

Hvis en advokat overtræder reglerne for blandt andet god advokatskik, kan vedkommende ende i Advokatnævnet. For læger kan det ses som en blanding af Lægeetisk Nævn og Patientklagenævnet.

I december besluttede Advokatnævnet sig ikke blot for at sætte navnene på advokater, som får alvorlige sanktioner og mister bestallinger, på nettet. Blandt andet for at klienterne bedre kan undgå branchens brodne kar. Advokatrådet bad også justitsminister Lene Espersen (K) om at ændre loven, så det bliver muligt at offentliggøre navne på samtlige de advokater, der har fået en sanktion - også hvor der bare er tale om advarsler og irettesættelser - i Advokatnævnet.

I Klagenævnet for ejendomsmæglere kan huskøbere se hvilke ejendomsmæglere, der har fået kritik for sagsbehandling.

Men Preben Larsen er ikke stemt for samme metode blandt lægerne.

»Jeg mener ikke, at en gabestok, hvor man offentliggør navne og påtaler, står mål med dels overtrædelsen og dels udbyttet. Jeg mener ikke, offentliggørelse tjener patienternes interesse, medmindre der virkelig er tale om en stor sag«, siger han.

Men lukketheden er i hvert fald heller ikke i patientens interesse, siger professor ved Københavns Universitet, Torben Beck Jørgensen. Godt nok skal afgørelserne i Lægeetisk Nævn ikke være åbne for enhver pris, siger han. Der kan være private hensyn til den enkelte læge eller andet, som vejer tungere.

Men når læger får påtaler for at have reklameret for en medicin eller overtrådt samarbejdsaftalen og modtaget sponsorering uden et tilsvarende fagligt indhold, bør det ud i offentligheden.

»Lægens troværdighed er så tæt knyttet til, at man kan stole på dem og at man er helt sikker på at få en uvildig rådgivning. Derfor er det helt essentielt, at de ikke går ud og reklamerer for et bestemt produkt. Eller er sponsoreret af et firma på en usaglig måde. Og når det sker, bør offentligheden få det at vide, så man som patient ved, at den pågældende læge har tætte forbindelser til et givent firma«, siger han.

Jesper Poulsen, formand for Lægeforeningen, er enig i åbenhed. Det kan også forebygge mytedannelser:

»Der bør være åbenhed i den type sager. Det handler om lægers troværdighed og det er vigtigt, at vi ikke står som om at vi dækker over hinanden. Det er ubehageligt, at der bare kan være mistanke om, at det sker. Patienten skal have fuld tillid til, at vedkommende får den bedste behandling«, siger han.

Læger offentliggøres med det samme

Fremover bliver alle afgørelser fra medicinalselskabernes etiske nævn offentliggjort. Står det til medicinalvirksomhedernes brancheorganisation, Lægemiddelindustriforeningen (Lif), skal også navnene på læger og apotekere offentliggøres, for eksempel hvis en læge i strid med reglerne har reklameret for et bestemt produkt. Eller har bedt en virksomhed om penge til en rejse på usagligt grundlag.

»Vi vil ikke gøre det for at hænge nogen ud, men fordi åbenhed omkring alle afgørelser er vigtig, så alle kan se, hvad afgørelserne handler om og for at lære af dem«, siger direktør Ida Sofie Jensen fra Lif.

Brancheorganisationens holdning tæller tungt i virksomhedernes etiske nævn. Men her ser sekretariatschef Mogens Kjærgaard Møller nogle retssikkerhedsmæssige problemer ved offentliggørelse af lægens navne i alle sager.

»Når det drejer sig om læger, der enten forvarende eller uforvarende har overtrådt nogle regler, så synes jeg, der opstår nogle problemer for lægen som enkeltperson, som ikke eksisterer for virksomhederne. Det er jo utænkeligt, at domstole lægger navnene ud på dømte i straffesager, og nævnet kan jo måske betragtes som en lille privat domstol. Det skal jo ikke være offentlighed på bekostning af privatpersoners forhold. Her bør man efter min opfattelse inddrage Lægeforeningen og Apotekerforeningen for at høre om deres holdning. Ikke mindst fordi de jo udgør den ene part, der har indgået den omhandlede samarbejdsaftale, som nævnet administrerer. Vi vil jo i en række sager ikke lægge afgørelser ud, uden at det vil være helt åbenlyst, hvilken læge eller grupper af læger, vi har med at gøre«, siger han.

Derfor har nævnet bedt om Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af sagen. Ifølge kontorchef Poul Schüder har ministeriet endnu ikke undersøgt de retssikkerhedsmæssige sider af sagen, men han henviser til Lars Løkke Rasmussens generelle politiske holdning om, at læger, der bringer sig selv i søgelyset, skal offentliggøres.

Et nævn for alle

Ida Sofie Jensen mener, at alle bør dømmes ens, og at industrien, lægerne og apotekerne derfor principielt burde etablere et fælles nævn.

»I vores barnetro er vi opdraget til at man dømmes ens og efter ens regler, men det er ikke noget, vi har drøftet i Lif«, siger hun.

Dermed tager Lifs nye direktør hul på en diskussion, som kørte for et års tid siden.

Både Lif og Lægeforeningen var interesseret i at få ét etisk nævn. Fra Lægeforeningens side fordi det nemt ser ud, som om læger holder hånden over læger, når kolleger skal dømme hinandens ugerninger.

»Derfor havde vi meget gerne set et uafhængigt nævn, og vi synes fortsat, at det er en god idé. Vi så også gerne en sponsorfond, som industrien kunne betale til, men industrien sagde fra. Måske fordi de så mister magten til at styre lægerne. Men med en sponsorfond kunne vi få et filter og undgå, at der overhovedet er et link mellem lægen og industrien«, siger Preben Larsen.

Ifølge Lif strandede diskussionen på, at industriens brancheforening ikke alene ville betale for et fælles nævn samt på, hvordan vedtægterne for et sådant nævn skulle være. Blandt andet om der skulle være ens sanktioner for læger og virksomheder.

Formand Jesper Poulsen diskuterer gerne samarbejdsaftalen med LiF, inklusive muligheden om et fælles nævn.

»Det er vi til enhver tid åbne over for«, siger han.

Politikernes ansvar

Til syvende og sidst skal Lægemiddelstyrelsen sørge for, at loven overholdes.

Også hos myndighederne har chefkonsulent Karsten Jørgensen en fornemmelse af, at de to etiske nævn vurderer samme forseelse forskelligt.

»Det kan vi godt undre os over«.

Gør I andet end at undre jer?

»Nej, meget sjældent. Vi er nødt til at prioritere. Og vi har i overensstemmelse med lovgiverne valgt at bruge kræfterne på noget andet, nemlig reklame og markedsføring over for offentligheden, fordi både industrien, lægerne og apotekerne har nedsat deres egne selvjustitsorganer. Det er desværre ikke alle de ting, vi gerne ville gøre noget ved, som vi får gjort noget ved«, siger Karsten Jørgensen fra Lægemiddelstyrelsen.

Og hvis der ikke var etiske nævn, måtte styrelsen overtage opgaven. Karsten Jørgensen henviser Lægeforeningen til at gå til det politiske system, hvis foreningen ønsker et uafhængigt nævn og ikke selv kan skaffe pengene til det. Styrelsen har i hvert fald ikke en pengekasse til formålet.

Dermed ender sagen i hænderne på Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti. Hun er formand for Folketingets Sundhedsudvalg og hun synes, at ét nævn lyder som en rigtig idé.

»Når lægerne selv anbefaler det, o g det handler om økonomi, så vil jeg i første omgang bede ministeren om at kommentere idéen og bede ham undersøge, hvad de økonomiske konsekvenser vil være for sådan et nævn«, siger hun.