Læger savner kvalificeret tolkning

TOLKE  Brugen af tolke er for usystematisk. Det fremgår af en artikel Ugeskrift for Læger, hvor forfatterne, Marianne Taulo Lund Hansen og Signe Smith Nielsen, blandt andet peger på behovet for en professionalisering og for, at der er kvalificeret tolkning ved hånden, når der er behov for det.

Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen er enig, når de to forfattere anbefaler at etablere en tolkeuddannelse:

”Jeg har selv prøvet at arbejde i Grønland, hvor man har sundhedstolke med de særlige færdigheder i forhold til de medicinsk-faglige udtryk og som også har den nødvendige forståelse for, hvad det er, man spørger om. Den spørgeteknik, man bruger på dansk, skal jo give mening også for udlændingen”, siger Mads Koch Hansen.

”Derfor taler noget for, at man bør have en uddannelse. Hvis man på nogen måde skal kunne agere, er det vigtigt, at man har klarhed om begreberne”.

Hvis patienten ikke forstår, hvad lægen siger, og hvis lægen ikke forstår patienten, kan det være svært at stille en korrekt diagnose, afsløre symptomerne, indhente informeret samtykke, planlægge en relevant behandling eller forklare patienten, hvad der skal ske og hvorfor. Derfor har patienter fra etniske minoriteter, som ikke har lært dansk, ret til gratis tolkebistand i sundhedsvæsenet.

Hverken uddannelse eller eksamen

Hvert år bliver der tolket op mod 200.000 gange i det danske sundhedsvæsen. Alligevel bliver der ikke anvendt tolkebistand, hver gang, der er behov for det, viser forfatternes undersøgelse. Og selv, når det sker, er tolken ikke altid professionel – og i nogle tilfælde kan det være et familiemedlem, endda et barn, der får til opgave at oversætte.

Årsagerne kan være mange. Oftest skyldes det, at patienten kommer uanmeldt, men det hænder også, at tolken ikke dukker op, eller at der ikke kan skaffes tolk i en akut opstået situation, eller at der ikke stod noget i henvisningen om, at patienten ikke forstod dansk.

En løsning, som bruges i stadigt flere tilfælde, kan være teletolkning, som kan løse problemet med tidspres og tilgængelighed.

Langt de fleste tolke i Danmark har ingen uddannelse i hverken tolkning eller sprog, og der stilles ingen krav om uddannelse eller certificering, konstaterer forfatterne.

Det skaber problemer for både patienter og personale, og artiklens forfattere nævner eksempler på, at manglende tolkebistand har haft alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for patienten.

Teletolkning

Mads Koch Hansen peger på teletolkning som en lovende mulighed:

”I Region Syddanmark er det min oplevelse, at de har gode erfaringer med det. Mulighed for teletolkning er vigtig, for nogle gange kan det være meget omstændeligt at få en tolk ud til en meget kort konsultation, et prøvesvar eller lignende. Der har teletolkning sin berettigelse i at være nemt tilgængelig”.

- Skal der ligefrem være tolkebureauer med en stab af faste, certificerede tolke på de større sygehuse?

”I en akut situation kan det jo være utroligt svært at skaffe en tolk. Så det taler i høj grad for at sætte tolkningen mere i system, og at der er tolke til rådighed, når der er brug for det. Så det ville i høj grad gavne i behandlingssituationen, hvis der var tolke ved hånden”.