Ny undersøgelse viser, at læger, der gerne vil forske mere, mangler både tid, penge og vejledning. Flere stillinger, der deles mellem forskning og praktisk lægegerning er en del af løsningen, mener de.
Kun syv pct. af landets læger forsker på fuld tid, mens ca. en tredjedel gør det som en del af deres arbejde, viser en ny undersøgelse lavet af TNS Gallup for Lægeforeningen.
Rigtig mange vil gerne med i forskning – 39 pct. svarer ja til, at det ville være relevant – men de savner først og fremmest tid, viser undersøgelsen.
Næst på listen over hindringer for forskning kommer finansieringen, mens 22. pct. efterlyser mere vejledning.
Ifølge undersøgelsen efterspørger lægerne først og fremmest flere delestillinger, hvor det er en integreret del af jobbet både at arbejde i klinikken og at forske.
Faktaboks
Flere øremærkede midler til forskning på hospitalernes budgetter, ville også hjælpe, og det samme ville ledelsesfokus på forskning og vejledning.
Endelig er der ca. en tredjedel, som peger på, at universiteterne kunne skræddersy forskningsforløb for yngre forskere som en foranstaltning, der kunne fremme forskningens vilkår.
Opbakningen til forskning er der overhovedet ingen tvivl om. Hele 76 pct. erklærer sig ”helt enige” i udsagnet: Lægers forskning er vigtig for at udvikle og forbedre patientbehandling”.
Lægeforeningen er helt på linje med de holdninger, som Gallup-undersøgelsen viser.
”Regeringens vækstteam nævnte eksplicit behovet for flere stillinger, hvor lægen deler sin tid mellem almindeligt lægearbejde og forskning. Det er glædeligt, at vi ikke er alene om at gøre opmærksom på, at sundhedsvæsenet har brug for, at læger får tid til at forske”, siger Mads Skipper, formand for Lægeforeningens udvalg for Forskning og Uddannelse.
Han gør også opmærksom på, at forskning er til gavn både for patienterne men så sandelig også lægerne selv.
”Hvis læger skal kunne levere den bedste behandling, så skal de være tæt på den nyeste viden og have forskerens evne til at vurdere nye behandlingsmetoder til patienten. At få mulighed for at engagere sig i et forskningsmiljø er således også vigtigt for udvikling af lægers faglige kompetencer. De bliver f.eks. bedre til at vurdere forskningsresultater generelt og anbefale deres patienter den behandling, der er bedst videnskabeligt underbygget”, siger Mads Skipper.
