Speciallæger skal kunne arbejde mere bredt, hvis patienternes behandlingsforløb skal hænge bedre sammen, siger Bent Hansen (S), kort før arbejdet med planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen sættes i gang. Lægeforeningen er ikke vild med idéen.
Når patienterne i fremtiden træder ind ad døren på landets hospitaler, skal de i langt højere grad blive mødt af læger med en mere bred faglig tilgang.
Det siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), kort før, at arbejdet med planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen bliver skudt i gang.
”Hvis vi skal have bedre sammenhæng for patienterne, skal de fra dag et i sundhedsvæsenet kunne mærke, at lægerne har overblikket og som tovholdere kan sende patienterne i den rigtige retning. Vi har i de seneste år haft stor succes med, at lægerne er blevet mere og mere specialiserede, og det har givet flotte resultater inden for især kræft- og hjerteområdet. Men det er også der, skoen trykker. For mange af patienterne har flere sygdomme og derfor flere behandlingsforløb, og derfor skal lægerne i fremtiden have en mere bred faglig tilgang til patienterne”, siger Bent Hansen.
Da regeringen og Danske Regioner i august sidste år blev enige om regionernes økonomi for 2016, blev det samtidig aftalt, at der skal laves en samlet plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med særlig vægt på de ældre patienter og mennesker med kronisk sygdom. Arbejdet med den plan sættes nu i gang med et embedsmandsudvalg, der skal komme med forslag til den egentlige plan, der forventes færdig i slutningen af året. Læs kommisoriet her:
I den plan er det en af Bent Hansens topprioriteter, at lægerne skal være anderledes klædt på for at undgå, at ansvaret for patienten fortaber sig, når patienten skifter afdeling eller sektor.
”Vi skal finde ud af, hvordan får vi bredden tilbage uden at tabe den høje faglighed og specialisering”, siger han.
Han kigger især i retning mod speciallægerne inden for intern medicin og på akutområdet, hvor der begge steder håndteres mange ældre patienter med konkurrerende lidelser. Derfor mener Bent Hansen, at Sundhedsstyrelsen bør kigge på speciallægeuddannelsen på det internmedicinske område.
”Jeg mener selv, at vi skal have et akutspeciale for at få akutlæger med en mere bred faglig tilgang til patienterne. Når patienterne kommer ind i akutfasen, er det vigtigt, at lægerne hurtigere rammer rigtigt med diagnosen og hurtigere får et samlet overblik. For konsekvensen af den manglende bredde hos lægerne kan både være, at der i en periode vil være usikkerhed med at stille en præcis diagnose, og at vi bruger for mange ressourcer på undersøgelser, som en mere veluddannet læge vil kunne have undgået”, siger Bent Hansen.
Vi har i de seneste år haft stor succes med, at lægerne er blevet mere og mere specialiserede, og det har givet flotte resultater inden for især kræft- og hjerteområdet. Men det er også der, skoen trykker. Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner
Selv om Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, erkender problemet, er han ikke enig i løsningen.
”Han peger på en velkendt udfordring, men vi har en ambition om, at behandlingerne skal ske på et højt fagligt niveau. Så er man hjertepatient, skal man naturligvis tilses af en specialist i hjertesygdomme. Og selv om Bent Hansen måske heller ikke mener, at vi skal rulle fagligheden tilbage ved at gøre lægernes tilgang mere bred, har jeg svært ved at se, hvordan man undgår det ved denne øvelse”, siger Andreas Rudkjøbing.
Derimod skal lægerne ifølge Lægeforeningens formand have et bredere forløbsansvar, så en læge på en akutmodtagelse eksempelvis får ansvar for sammenhængen ved at kunne inddrage forskellige specialister.
”Vi har en stor patientgruppe, der fejler mere end en ting, og som derfor behøver specialistniveau fra mere end en læge, og derfor arbejder vi også med den behandlingsansvarlige læge. For ingen læge vil kunne rumme alle faglige kompetencer, men vil derimod kunne koordinere specialisterne. Det er mere vejen frem”, siger Andreas Rudkjøbing.
Han afviser også et akutspeciale som en løsning.
”Vi har i Lægeforeningen ikke sagt hverken ja eller nej til et akutspeciale, men beskrevet en række fordele og ulemper. Og selv om Bent Hansen nu ønsker et akutspeciale, så mener jeg ikke, at et nyt speciale er løsningen på de problemer, som han beskriver. Blandt andet fordi de første specialister først vil være klar om 6-7 år. I stedet handler det om, at akutmodtagelserne bliver mere velfungerende ved at fastholde lægerne i længere tid og forbedre samarbejdet mellem stamafdelingerne og akutmodtagelserne. Det findes der gode eksempler på”, siger Andreas Rudkjøbing.
Han understreger, at Lægeforeningen generelt er åben over for diskussionen om fremtidens specialer, men at den skal foregå i det rigtige forum.
”Jeg undrer mig over, at debatten rejses i udvalgsarbejdet om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor lægerne ikke er repræsenteret”, siger Andreas Rudkjøbing.
Som en del af planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ønsker Danske Regioner også at få undersøgt, om de enkelte lægelige specialer har det rette antal læger til at sikre et mere sammenhængende sundhedsvæsen.
”Vi skal have respekt for den enkelte læges valg af speciale, og vi tvinger ikke nogen læge til at vælge et speciale. Men på den anden side skal vi som sygehusejere være mere skarpe på vores behov. Eksempelvis inden for neurologi ser vi en stigning i antallet af sygdomme og patienter og samtidig en mangel på specialister især uden for de store universitetsbyer. Derfor skal vi gøre det mere fagligt attraktivt at blive neurolog og eksempelvis forpligte regionerne til at knytte mere forskning til stillingerne og udbygge samarbejdet med universitetshospitalerne”, siger Bent Hansen.
Skal læger lokkes med mere i løn for at vælge eksempelvis neurologi?
”Nej, for så begynder jeg som arbejdsgiver at bevæge mig ind på en glidebane, som jeg skal holde mig langt væk fra”.
