Læger skal tale med patienter om eksistentielle tanker

Eksistentielle og åndelige ressourcer har betydning for, hvordan patienter håndterer deres sygdom og sygdomsforløb. Det er der efterhånden en del forskning, der viser.

Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet har allerede forskning på det område og har nu oprettet et professorat i eksistentiel og åndelig omsorg. Professoratet, der er det første af sin art, ikke bare i Danmark, men i hele Norden, blev den 1. juli i år tiltrådt af teologen Niels Christian Hvidt.

Hør interview med Niels Christian Hvidt i Ugeskriftets Podcast - Lægen og liverts store spørgsmål - ved at trykke her.

Forskningsenhedens leder Jens Søndergaard forklarer baggrunden for professoratet:

»Vi vil styrke den videnskabelige forståelse af, hvad der sker hos mennesker, der oplever svære kriser og store livsbegivenheder som sygdom. Vi ved, at der ofte rejser sig store spørgsmål i den forbindelse – hvorfor rammer det lige mig, har jeg gjort noget galt, er det min skyld? Det er eksistentielle spørgsmål, som rammer de fleste, uanset om man er religiøs eller ej«.

Tillid til rådgivning

Mange patienter retter de spørgsmål til lægen, forklarer Jens Søndergaard. Derfor er et af formålene med forskningen at levere indhold til kurser for læger, der gerne vil være klædt bedre på, når patienter konfronterer dem med de store spørgsmål, forklarer Jens Søndergaard.

Men er det lægers opgave?

Ja, mener Jens Søndergaard, ikke mindst fordi det vil skabe bedre patientforløb:

»Hvis vi læger tager os af det hele menneske og er parate til at tale med den alvorligt syge patient om de eksistentielle overvejelser og store spørgsmål, som sygdom ofte rejser, tror jeg, at vi får patienter, der hviler mere i deres behandling og formentlig får mere tillid til den rådgivning, vi læger giver dem«.

Patienters tryghed

Forskningsenheden har allerede et multifagligt team, der kombinerer discipliner inden for humaniora med traditionel lægevidenskabelig forskning. Med det nye professorat skal der sættes yderligere forskningsprojekter i gang.

»Det ultimative ønske er, at vi når dertil, at vi kan anvise, hvor sundhedsvæsenet skal rette til, så får vi nogle langt bedre patientforløb«, siger Jens Søndergaard.

Han understreger, at det ikke er afgørende, at den nye professor er teolog:

»Det her handler ikke om kristendom – eller nogen anden religion. Det handler om, at sygdom rejser spørgsmål af eksistentiel karakter«.

Kræftens Bekæmpelse er med til at finansiere professoratet, som skal have særligt fokus på cancer, men kun som modelsygdom, der skal være perspektiv for andre sygdomsgrupper.

Frede Olesen har som tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse været involveret i processen hen mod oprettelsen af professoratet. Han siger:

»Vi får stadig større viden om, at patientens mentale tilstand har indflydelse på, hvordan symptomerne opleves. Hvis patienten føler sig tryg og har mellemmenneskelige relationer, har det en positiv effekt. For mange mennesker er den åndelige eller eksistentielle dimension en del af den ro og tryghed. Vi ved, at det kan moderere symptomernes styrke og have gavnlig effekt på, hvordan man klarer at være syg«.

»Det nye professorat kan være med til at understrege over for alle læger, at det er vigtigt også at have fokus på patientens mentale velbefindende«, siger Frede Olesen.