Lægernes eksklusivbestemmelser

Regeringens udvalg om eksklusivbestemmelser er kommet frem til den konklusion, at det med den eksisterende lovgivning og sygesikringssystem er vanskeligt at se en organisering på sundhedsområdet, der ikke indeholder et krav om pligtmæssigt foreningsmedlemskab, som det hedder. På det foreliggende grundlag foreslår udvalget derfor ikke nogen ændringer i retstilstanden for så vidt angår foreningsmedlemskab på sundhedsområdet. De eksisterende regler for lægers medlemskab af foreninger er med andre ord yderst relevante for den måde, hvorpå vi har indrettet sundhedsvæsenet.

Udvalget om Eksklusivbestemmelser blev nedsat af regeringen efter valget i november sidste år med det formål at sikre større frihed i forbindelse med retten til at være eller ikke være medlem af en faglig organisation. Baggrunden var også den mangeårige diskussion om beskyttelsen af retten til frit at kunne vælge at stå uden for en forening, kaldet den negative organisationsret. På det lægelige område omfatter denne problematik næsten udelukkende de praktiserende læger. Den Alm. Danske Lægeforening har ingen eksklusivbestemmelser af nogen praktisk betydning. Hvis en læge ønsker at stå uden for Lægeforeningen, er det hendes eller hans frie valg. Næsten 95% af alle erhvervsaktive danske læger er dog medlemmer af DADL.

En praktiserende læge med autorisation i Danmark kan også frit nedsætte sig som selvstændig erhvervsdrivende uden at være medlem af en forening. Men vil lægen have penge fra den offentlige sygesikring er medlemskab af Praktiserende Lægers Organisation obligatorisk. På den måde sikres, at den primære lægebetjening i Danmark tilrettelægges gennem et landsdækkende overenskomstsystem baseret på aftaler, der omfatter såvel samtlige amter som samtlige praktiserende læger organiseret i P.L.O. Derved sikres nogle af de helt fundamentale kvaliteter ved det danske sundhedsvæsen:

Først og fremmest sikres det, at det er gratis at gå til egen læge. Dernæst sikres det, at der er geografisk spredning, så også befolkningen i de tyndere befolkede dele af landet bliver betjent. Videre sikrer det døgnbetjening ved hjælp af vagtlægesystemet, og det sikrer et smidigt og enkelt administrativt system. Hertil kommer, at lægerne udøver selvjustits gennem et demokratisk organiseret system, der også er med til at hjælpe yngre læger i gang med deres egen praksis, bl.a. ved aftaler om loft over prisen ved salg af praksis.

Det ville være halsløs gerning at bryde et sådant system op, og det hedder da også i udvalgets konklusion, at de faglige organisationer gennem det medansvar, de påtager sig ved overenskomstaftalerne, er med til at sikre en konkret udmøntning af de sundhedspolitiske målsætninger for praksissektoren, herunder den faglige udvikling. De faglige organisationer medvirker ved den økonomiske styring, og organisationerne udøver selvjustits i form af disciplinære skridt og sanktioner. En afvikling af bestemmelserne om foreningsmedlemskab på sygesikringsområdet vil forudsætte en mere grundlæggende ændring af organiseringen af den offentlige sygesikring, konkluderer udvalget – og vi er helt enige.